66 / 269
16
Sande og Gode varme Mennesker, kunde, og det
uden al Afvigelse fra Kirkens Lære, blot ved at
lægge en eensidig Vægt paa enkelte misforstaaede
Dele af denne, foraarsage en Forvirring i Begreberne
og i de menneskelige og borgerlige Forhold, hvorved
Staten ikke kan være ligegyldig. Men det skulde
dog være synderligt, om ethvert andet Religions#
samfund skulde have en Frihed, som der ikke tiiste#
des Dem, der bekjende sig til den almindelige Stats#
religion. A t ogsaa en Religionssect, hvis Grundlære
er aldeles uskyldig, kan, under en vis Stemning, og i
et fiendtligt Forhold til et andet Religionspartie, blive
saare betænkelig for den borgerlige Roelighed, der#
paa giver de engelske og skotske Præsbyterianeres
Historie et mærkeligt Exempel.
Fremmede Religioners Bekjendere blive iøvrigt ikke
indskrænkede med Hensyn til saadanne borgerlige
Rettigheder, som ikke staae i Forbindelse med Reli#
gionen. Selv fra Statens Embeder ere de ingenlunde
ubetinget udelukkede, endnu mindre fra Rang eller
anden hædrende Udmærkelse. Kun følger det af Sa#
gens Natur, at ikke blot alle Læreembeder i vor
Kirke saa og alle Embeder, som Almuelærere, for#
udsætte den evangelisk#lutherske Religions Bekjen#
delse, men at der heller ikke kan betroes fremmede
Religionsbekjendere andre offentlige Læreembeder,
der have nogen med Religionen beslægtet Videnskab
til Gjenstand, og at det Samme maa gjelde om Øv#
righedsposter og andre Embeder, der gaae ud paa
Folkets Styrelse. Det er, hvad disse sidste angaaer,
let at indsee, at Folket ikke gjerne kan ønske Per#
soner, der, i Hensyn til det vigtigste, væsentligen
skiller sig fra det, satte til at bestyre dets Anliggen#
der. Embeder af det Slags gives ikke let i Fremme#
des Hænder, men Den, som hører til en anden Kir#