64 / 269
14
afgive den største Deel af de Indtægter, hvoraf deres
Kirke hidtil var i Besiddelse, til det mere udbredte
Religionspartie, nødes til at opgive deres Gudstjene*
ste, eller at bære store og maaskee uoverkommelige
Byrder til sammes Vedligeholdelse. Erfaring viser
derfor og, at der hidtil er fundet overveiende Betæn*
keligheder ved en Forandring, der dog ved første
Øiekast har den sunde Fornuft og den sunde Følelse
paa sin Side, og som har været kraftigt understøttet
af Mænd, hvis Indsigt, Veltalenhed og Anseelse
maatte give Sagen den største Vægt.
Mere betænkeligt kunde det synes, at Lovene nægte
fremmede Religionsbekjendere Ret til fri Religions*
øvelse. Det er vistnok, at den Aand, der i saa Hen*
seende hersker i Christian den Femtes Lov, er saare
umild imod alle fremmede Religioners Bekjendere,
og det er et Factum, at der ikke ved almindelig Lov
er gjort nogen Forandring enten i Lovens
2
1
eller
6—1. Men det er dog bekjendt, at der, endog meget
kort efterat Loven udkom, er tilstaaet flere Religions*
partier Adgang til paa visse Steder at udøve deres
Gudsdyrkelse; og der nægtes aldrig noget fremmed
Religionspartie en lignende Begunstigelse, naar det
findes i et saa tilstrækkeligt Antal, at de kunne til*
veiebringe de dertil fornødne Midler, og naar der
Intet er enten i deres Lære eller i deres iøvrigt be*
kjendte Tænkemaade, som kunde opvække Betænke
ligheder derimod med Hensyn til den offentlige Ro*
lighed. Den Tingenes Orden, som virkeligen existe*
rer, efterlader vel derfor ikke Synderligt at ønske i
foranførte Henseende. Ved en almindelig Lov at til*
stede enhver Sect paa ethvert Sted at danne sig en
[Jfr. om Forholdene før Grundloven af
5
. Juni
1849
H . Matzen:
Den danske Statsforfatningsret III (
4
. U dg.
1909
) S.
278
—
82
,
H .
Matzen
og
J. Timm:
Haandbog i den danske Kirkeret (
1891
) S.
55
o. ff.]