FrederikVIOgASØrsted

naturligt, at enhver religiøs Mening, der ikke umid*

delbart angriber de Grundvolde, hvorpaa Samfundets

Fred hviler, skulde have Ret til, ikke blot offentligen

at udtale sig med al den Styrke, som dens Tilhæn*

gere vidste at give den, men at disse ogsaa maatte

være beføiede til at gjøre det, de saaledes ansaae for

Sandhed, gjeldende ved Indvirkning paa ethvert In*

divid, som de derfor fandt modtageligt, og dertil an*

vende de Midler, som for dette Individ maatte være

de virksomste. Men, betragter man Forholdene, saa*

ledes som de virkeligen ere, saa indseer man let, at

det egentlige Proselytmagerie har sin Oprindelse fra

en uforstandig Iver for visse Sætningers Bekjendelse,

der dog for den sande Fromhed ikke ere væsentlige;

at det ikke saa meget søger at virke Overbeviisning

ved klar Indsigt, som Overtalelse ved Blendværk; og*

at det derfor gjerne kun er ubefæstede Gemytter,

som derved vindes, og at disse i Almindelighed fors

falde til en fanatisk Meningsiver, der baade fordær*

ver deres egen Characteer og har Tvedragt og For*

argelse til Virkning. Det er altsaa ikke at undre over,

at vor Kirke, medens den selv forsmaaer Proselyt*

mageriets Kunster, heller ikke vil tilstede en frem*

med Kirke, i hvis Natur Tilbøjelighed til slige Kun*

ster ligger, frit Spil i vort Samfund. løvrigt er det,

tiden ex anføre dem til Helligbrøde, som af en sand eller foregiven

Samvittigheds*Tvang ei idelig søge Kirken, naar de sig ei aldeles og

bestandig derfra entholde . .. .«

Reskr.

November

1741

til Biskop*

P,erne 1 J ? anmark

°8

N orSe ang- dem. som over den i Loven fore*

skrevne Tid holde sig fra Alterens Sakramente.

Reskr.

. Marts

1741

til Stiftsbefalingsmændene og Biskopperne i Danmark og Norge og Po*

litimesteren i København samt

Reskr.

. April s. A.

til Hofprædikanten

ang., hvorledes der skal forholdes med dem, som til Separatismum, Ana*

baptismum og andre Vildfarelser ere henfaldne.

Reskr.

. Juni

1790

til Biskopperne i Danmark og Norge ang. dem, som over den i Loven

foreskrevne Tid holde sig fra Alterens Sakramente.

(L. Fogtman’s

Re*

F/ D.