71 / 269
21
Skrifter, hvori religiøse Dogmer prøves med anstæns
dig Frimodighed. I Særdeleshed har den gjeldende
Anordning om Trykkefrihedens Grændser af
27
de
Septbr.
1799
§
5
kun forbudt Skrifter, der enten an*
gribe Grundartiklerne i al Religion, Læren om Guds
Tilværelse og Sjælens Udødelighed, eller som laste
eller forhaane Landets Religion. Og, hvad den saas
ledes forbyder med Hensyn til Landets Religion, har
den ogsaa forbudt med Hensyn til ethvert her i Ris
get taalt Religionssamfunds Troesbekjendelse; kun
med den Forskjel, at Straffen er mindre, naar Nogen
forgriber sig paa et sligt indskrænket Samfunds Res
ligion, end om det skeer paa den Religion, der er
Fleerheden af Folket hellig, og som desuden Landets
Grundlove have tilsagt en fortrinlig Beskyttelse. At
der ved hiin Lovs Overholdelse vises den høieste
Grad af Liberalitet, er umiskjendeligt. Uagtet hiin
Frihed til at skrive over religiøse Gjenstande i fors
skjellige Perioder er bleven brugt paa en saadan
Maade, at der for Sandhed og rigtig Erkjendelse
li*
det derved var at vinde, men Forargelse derved kuns
de frembringes, saa er dog aldrig Andet blevet paas
talt, end hvad der havde det umiskj endeligste Præg
af Haan og Foragt for Landets Religion. Kun to Skrifs
ter ere i den meer end
50
aarige Periode bievne paas
talte, som Misbrug af denne Skrivefrihedens Green;
og i disse vare vore Religionsdogmer, ja selve Skrifs
[Bogtrykkersvend
Willum Stephanson
blev ved H ob og Stadsretsdom
af
11
. August
1794
anset med Straf af Fængsel paa V and og Brød i
14
Dage for sit »forargelige og religionstridige« Skrift »En Raadslub
mng, hvorlunde de danske Heste, Køer, Faar, Sviin, Høns og Giæs
ville give mange Penninge til Christiansborgs Slots Opbygning«
(.Kbhvn.
1794
), jfr.
Stephanson’s
»Procedure og Dom udi Sagen Anlagt
af Generalfiskalen paa Embeds Vegne mod Bogtrykkersvend W illum
Mephanson, i Anledning af hans trykte Piece: En Raadslutning o. s. v.
Udgiven efter den beskrevne Doms Akt« i
Bårens, Gudenrath
og Han=
5*