76 / 269
26
ske Bøger, men han afsondrer sig dog herved fra den
Kirke, der er grundet paa den Overbeviisning, der
saaledes mangler ham; og han kan altsaa ikke være
Lærer i denne Kirke. Det maa overalt bemærkes, at
de symboliske Bøgers Auctoritet blot har Hensyn til
Kirken, som en retlig Forbindelse. I Kirken, reent
betragtet som et moralsk#religiøst Samfund, have de
symboliske Bøger ikke hjemme; og det er et slet
Tegn hos den Kirkens Lærer, der vil staae frem mod
Vildfarelser og vrange Meninger, naar han slaaer om
sig med de symboliske Bøger. Man hører heller ikke
nogen af vore Præster som Hjemmel for de Lær*
domme, han foredrager, allene beraabe sig paa Ud«
sagn af de symboliske Bøger. Det er til Skriften og
til Menneskets Fornuft og Samvittighed, han vender
sig, for at give Sandheden Vidnesbyrd, og skulde end
den offentlige Religionslærer stundom finde Anled#
ning til at anføre et og andet Udsagn af Kirkens
Bekjendelsesbøger, hvori en af Christendommens
Grundlærdomme, paa en klar og kraftig Maade, er
fremsat, saa er det dog ikke som egentlig Sandheds#
kilde, han saaledes nævner Kirkens Bekjendelse. De
symboliske Bøger høre ordentligviis ikke hjemme
paa Prædikestolen eller i noget andet religiøst Fore#
drag. Det er blot Kirkelovene og De, der have at
vaage over disse, som kunde komme i den Nødven#
dighed, at beraabe sig paa de symboliske Bøger som
Regel. Dette have og vore Forfædre saa rigtigen følt,
at der, til Exempel, udi det Løvte, Præsten, under
Præstevielsen, har at aflægge, ikke er Tale om de
symboliske Bøger, men allene om at prædike Guds
Ord reent og puurt, saaledes som det findes i de pro#
phetiske og apostoliske Skrifter*). Først i den Eed,
som han, efter Ordinationen, har at nedlægge i Bi#
•) Kirke»Ritualet S.
369
.