82 / 269
32
hvor nogen blev anklaget for skriftstridig Lære, kun#
de stoles paa de Dømmendes egen Indsigt uden at
nogen videre Regel gjordes behov, saa vilde man
vist, i det mindste nuomstunder, i den umiddelbare
Kilde, Skriften, allene have en tilstrækkelig Betryg#
gelse ligesaa vel imod catholsk som mod uchristelig
Vildfarelse. Behøver vor Kirke altsaa at betegne de
Skriftens Hovedlærdomme, der skal værne imod ca#
tholske Vildfarelser, med en kort bestemt paa Skrif#
ten grundet Bekj endelse, saa synes det ikke mindre
nødvendigt paa lige Maade at betegne det Væsent#
lige, uden hvilket den ei kan erkjende nogen som
Christen. Hvad hine Forfattere foreslaae vilde des#
uden, hvor velgrundet det end i sig selv monne være,
dog ikke kunne bruges til at forklare vor Præsteed;
thi ikke blot den augsburgske Confession er, efter
Lovens 2—1—1, hvorefter hiin Eed maa forklares, en
Rettesnor for den Lære, der skal føres i vore Kirker,
men med og foran den nævnes ogsaa den christne
Kirkes trende gamle Bekjendelsesskrifter, det Apo#
stoliske, det Nicæiske og Athanasii Symboler; og
selv i den Augsborgske Confession indeholder den før#
ste Artikel Hovedsummen af hine tre gamle Symbo#
ler, under udtrykkelig Paaberaabelse af det Nicæiske.
Spørges der nu, hvad der i disse fælles christelige
Troesbekjendelser er det væsentligste og nødvendig#
ste, der ei maa mangle i det christelige Foredrag, saa
synes den ældste christelige Troesbekjendelse, der
er opbevaret under Navn af det apostoliske Symbo#
lum,*) at fortjene fortrinlig Opmærksomhed. Skjøndt
*) See om dette Symbol
P. E. Mullers
lærde og skarpsindige Skrift
»den christne Kirkes almindelige Symboler« Kbhvn.
1817
, S.
93
ff.
[Det omtalte Værks fulde Titel er: Den christne Kirkes almindelige
Symboler med Indledninger og Anmærkninger samt en Udsigt over
Treenighedslærens Udvikling.]