30
Kongelig Foranstaltning udgivne Oversættelse af det
nye Testamente ere nemlig de Ord i 1 Joh. 5 C. 7 og
8
, hvori den ældre Dogmatik søgte sit fornemste Be*
viis for en af sine vigtigste Lærdomme, indklamrede,
og Stedet forsynet med en Note, som indeholder, at
hine Ord fattes i alle gamle Haandskrifter, de ældste
Oversættelser og Kirkefædre. En Erkjendelse, om
hvis Rigtighed der i lang Tid ikke har været Tvivl
blandt Bibelforskerne. Man udelukkes altsaa ikke fra
rettroende Christnes Tal, fordi man af vor Canon
bortskjærer en eller anden af dens enkelte Bestand*
dele. Og skjøndt derfor ikke den Dristighed, hvor*
med denne critiske Frihed ofte er blevet brugt, bliver
at billige, og allermindst vilde høre hjemme i Reli*
gionens Foredrag for Folket, saa kan dog deraf slut*
tes, at end ikke Eeden paa at holde sig til den hel*
lige Skrift er saaledes at forstaae, at den skulde binde
Lærerne til at erkjende ethvert Sted i den af Kirken
antagne Canon. Ogsaa er i den hellige Skrift Meget,
som, efter dets Indhold, ei kan ansees som en Be*
standdeel af den himmelske Lære, Religionslæreren
har forpligtet sig til at udbrede. Men da kan man
vist heller ikke ansee det for Eedens Mening, at et*
hvert Ord i de symboliske Bøger skulde være en saa
væsentlig Bestanddeel af denne himmelske Lære, at
ingen, der har Tvivl imod samme, kunde med en god
Samvittighed paatage sig at være Religionslærer.
Men er det mueligt at afsondre det i de symboliske
Bøger, der er saa væsentligt, at Ingen, der ei med
Overbeviisning kan fordrage det, kan være en rede*
lig Lærer i Kirken, fra det mindre Væsentlige, som
[For
Herres og Frelsers Jesu Christi N ye Testament,
ved Kong Fre*
derik den Siettes christelige Omsorg med Fliid efterseet, og rettet efter
Grundtexten, saa og med mange Parallelsteder og udførlige Indholds*
fortegnelser forsynet (Kbhvn.
1819
) S.
627
. Oversættelsen skyldes F.
Miinter, P. E. Müller, B. Thorlacius, J. Møller, P. O . Bröndsted og J. P,
Mynster].