FrederikVIOgASØrsted

Bøger, fandtes en himmelsk Lære. Hvis han vilde

sige, at han blot havde lovet at foredrage Det, han,

efter sin Mening, fandt at være himmelsk Lære, men

at han ikke fandt samme i Kirkens Bekjendelses*

bøger, ja at han maaskee end ikke i Bibelens Bøger

érkj ender en hellig Skrift, og altsaa heller ikke der*

ved var bunden, saa vilde det aabenbart være at

skuffe Dem, der, under ganske andre Forudsætninger,

havde modtaget hans Eed og betroet ham Embedet.

Men, paa den anden Side, vilde det være høist uret*

færdigt, om man vilde beskylde Den for Samvittig*

hedsløshed, der aflagde Eden, uagtet han, i det han i

Kirkens Bekjendelsesbøger gjenfandt de væsentligste

Troessandheder, dog ikke i samme kunde erlcjende

et i alle Dele fuldendt Udtryk for den guddommelige

Sandhed, ja endog i enkelte Punkter, der aabenbar

ikke høre til Saliggjørelsens Orden, endog fandt Lær*

domme, som han ikke kunde billige. Man kan hos

Ingen bedre, end hos Kirkens store Reformator selv,

finde Beviser for, at denne Tvang under Symboler*

nes Bogstav ganske vilde være mod Protestantismens

Aand. Den dybe Ærbødighed for den hellige Skrift,

hvoraf han var gjennemtrængt, gjorde ikke, at han

ansaae sig saaledes bunden ved den antagne Canon,

at jo frie Undersøgelse over de Bøgers Authenticitet,

hvoraf den bestaaer, kunde tilstædes ham, og, som

ham, saa og andre med den fornødne Indsigt ud*

rustede Christne. Herom vidne de mærkelige For*

taler, hvormed han har ledsaget hver af Skriftens

Bøger i sin Bibeloversættelse, og hvilke Fortaler fin*

des saavel i den første danske Bibeloversættelse, som

i den Oversættelse i Folioformat, der, efter Christian

den Fjerdes Foranstaltning, og med Privilegium ud*

kom 1633. I disse erklærer Luther ikke mindre end

de fire sidste Bøger i det nye Testamente (Brevet til