FrederikVIOgASØrsted

ke, end Folket, er samme nok saa fremmed, som

Den, der er fød og opdragen i en anden Stat. Be?

kjendere af den protestantiske Religion, skjøndt efter

den saakaldte reformeerte Kirke, vilde dog vel have

Adgang til de fleste af hine Embeder, naar de iøvrigt

havde de dertil fornødne Egenskaber, ligesom de og i

Særdeleshed, efter udtrykkeligt Lovbud, have Adgang

til, som Skolepatroner, at tage Deel i Almueskolernes

Bestyrelse. Endog kort Tid, efterat Christian den

tes

Lov udkom, er der givet alle christelige Religionsbe?

kjendere, som eiede Kirker med den til Kaldsrettig?

heds Udøvelse fornødne Stand, Ret til at foreslaae

Personer til de derved ledige Præsteembeder; en

Liberalitet, som endog kunde synes at være gaaet for

vidt.

At Børn, der fødes af Forældre som høre til Lam

dets almindelige Kirke, ogsaa skulle opdrages i den*

nes Tro, er Noget, som man og maa finde aldeles

naturligt. Da Forældrene her maae ansees enige med

Staten om, hvilken Religionslære der er den bedste og

meest skikkede til at fremme Barnets aandelige Tarv,

saa vilde det være en utilgivelig Forsømmelse af det,

de selv maae erkjende for Pligt, om de ikke sørgede

for Barnets Oplærelse i hiin Religion, og Staten, som

maa føre Tilsyn med Forældrenes Opfyldelse af de*

res Pligter, kunde ikke taale en saadan Forsømmelse.

Det vilde derfor og være høist utidigt, om Nogen

vilde opholde sig over den Forpligtelse, som Lovene,

dog med den høieste Grad af Moderation, paalægge

Forældrene til at lade deres Børn døbe; thi, naar man

først erkjender det, som er Hovedsagen, nemlig For?

pligtelsen til at lade Barnet opdrage for den evange?

lisk?christelige Kirke, saa kan der ikke blive noget

Spørgsmaal om, at Staten og kan fordre af Forældre?

ne, at disse iagttage den efter Kirkens Love nødven?