![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0067.jpg)
17
ke, end Folket, er samme nok saa fremmed, som
Den, der er fød og opdragen i en anden Stat. Be?
kjendere af den protestantiske Religion, skjøndt efter
den saakaldte reformeerte Kirke, vilde dog vel have
Adgang til de fleste af hine Embeder, naar de iøvrigt
havde de dertil fornødne Egenskaber, ligesom de og i
Særdeleshed, efter udtrykkeligt Lovbud, have Adgang
til, som Skolepatroner, at tage Deel i Almueskolernes
Bestyrelse. Endog kort Tid, efterat Christian den
5
tes
Lov udkom, er der givet alle christelige Religionsbe?
kjendere, som eiede Kirker med den til Kaldsrettig?
heds Udøvelse fornødne Stand, Ret til at foreslaae
3
Personer til de derved ledige Præsteembeder; en
Liberalitet, som endog kunde synes at være gaaet for
vidt.
At Børn, der fødes af Forældre som høre til Lam
dets almindelige Kirke, ogsaa skulle opdrages i den*
nes Tro, er Noget, som man og maa finde aldeles
naturligt. Da Forældrene her maae ansees enige med
Staten om, hvilken Religionslære der er den bedste og
meest skikkede til at fremme Barnets aandelige Tarv,
saa vilde det være en utilgivelig Forsømmelse af det,
de selv maae erkjende for Pligt, om de ikke sørgede
for Barnets Oplærelse i hiin Religion, og Staten, som
maa føre Tilsyn med Forældrenes Opfyldelse af de*
res Pligter, kunde ikke taale en saadan Forsømmelse.
Det vilde derfor og være høist utidigt, om Nogen
vilde opholde sig over den Forpligtelse, som Lovene,
dog med den høieste Grad af Moderation, paalægge
Forældrene til at lade deres Børn døbe; thi, naar man
først erkjender det, som er Hovedsagen, nemlig For?
pligtelsen til at lade Barnet opdrage for den evange?
lisk?christelige Kirke, saa kan der ikke blive noget
Spørgsmaal om, at Staten og kan fordre af Forældre?
ne, at disse iagttage den efter Kirkens Love nødven?