196 / 390
Soningen i den gammeltestamentlige Offerkultus.
Tanke med Ofringerne, særlig de dominerende blodige? — det
er religionshistorisk; hvad var Guds Plan med denne Opdragelse
ved Ofringer? — det er dogmatisk. Forste Spørgsmaal gaar
ud fra Israels Stilling som et af de gamle Folk, andet Spørgs
maal gaar ud fra Enheden mellem Israel og Kirken. Derfor
maa g. T.’s Tale om Israels Ofre belyses fra tre Sider: fra
Hedningene'), fra den senere Jødedom og fra n. T.
E t nærliggende Spørgsmaal er nu her, hvorledes det
forholder sig med selve det gammeltestamentlige Materiales
Brugbarhed, om der for Tiden ikke hersker saa stor Usikkerhed,
at den foreliggende Undersøgelse paa Forhaand er afskaaren.
Vi tro at turde besvare dette benægtende og overfor den ved
Wellhausens Geschichte Israels (1878)2) udbredte Retning fast
holde, at den gammeltestamentlige Offerkultus er mosaisk, selv
om den nu paagaaende literære Undersøgelse faar et Resultat,
der begrænser Traditionen om Pentateuchens mosaiske Affattelse.
Den literære Kritik og de religiøse Ideers Udvikling er to Ting.
Spørgsmaalet er i sidste Henseende dette: er hele Offerlov
givningen, der indeholdes i Pentateuchens midterste Bøger, af
en anden Aand end den sinaitiske, eller falde de sammen ? Man
kunde søge at undgaa denne Afgjørelse og sige med Ritschl,
185: »Für den vorliegenden Zweck3) ist es gleichgiltig, auf die
Frage nach der Herkunft dieser Gesetzgebung einzugehen«,
hvilket dog er ganske ufyldestgjørende, baade fordi man maa
vurdere dens Betydning i den gammeltestamentlige Religion
som et Hele, og paa Grund af Sammenhængen med n. T.
Først med den Bevidsthed, at Offerlovene ere Udtryk for den
l) For den naturalistiske Opfattelse af Israels Religion er det selvfølge
ligt at benytte Hedenskabets Ideer til Forklaring af Ofrene, saaledes Wellhausens
Retning. Fra et ganske modsat Standpunkt jævnføres hedenske Paralleler og
Modsætninger af Bähr. Derimod afviser Cave i The Scriptural DocUine of Sa-
crifice, 1877, enhver Benyttelse af ikke-bibelsk Stof. ’ ) 2den og
3
^je Udgave
kaldes Prolegomena zur Gesch. Isr. 3) Die Ermittelung des Sinnes, welchen
die Gesetze in dem sogenannten Priestercodex in den mittleren Büchern des
Pentateuch errathen lassen.