S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

30 / 92

I. Oktbr, P O L I T IK E N 3
P O L I T I K E N
R ed a k tio n og E ksp edition .
P O L IT IK E R S H us — R aadhuspadsen.
P O L IT IK E R S sæ rlige C en tral.
8 5 11
S tatstelefo n 541
Aabent Dag og Nat. Omstilling til samtlige
Medarbejdere i Redaktion og Afdelinger i
Ekspeditionen, Sætteri, Trykkeri, Clichéan-
slalt. Redaktør Cavling 8148.
Redaktion Aarhus. Statself. 36. Jysk 2965
— Odense............................................ 1761
LONDON. Sentinel House. Extension 302.
W. C. I. Southampton Row. Telef. Mu­
seum 7560.
PARIS. 33, Boulevard Haussmann.
, (IX E) Office Central du Tourisme Fran­
çais. Telef. Gutenberg 2050. Te­
legramadresse ’’Officent”.
BERLIN Französische Strasse 57/58.
W. 8. Herr Arvid Johansen. Telef. Mer­
kur 8896 og Rheingau 8845.
ABORREM ERT
Kjøbenhavn 8 Kr. pr. Kvartal, Kr. 2,70 pr. Md.
Provinsen 8 Kr. pr. Kvartal, Kr. 2,70 pr. Md.
i Korsbaand til Ildlandet 29 Kr. Kvartalet.
„Politikens Ugeblad for Danske i Udlandet”
sendes portofrit over hele Jorden for 7 Kr.
¿0 Øro Kvartalet, 30 Kr. om Aaret.
D e 40 Å a r .
Der voltsier i Dag, da Blikket rettes
da 40 Aar tilbage, Erindringer frem,
som giver mange henfarne dyrebare
Skikkelser nyt Liv. Om den klogeste,
den dyrebareste af dem alle, Føreren
med de fine Rynker om de uforglem­
melige Øjne, om ham, om dette Blads
Skaber og Genius, taler vi ikke her.
De følgende Blade skal vies nogle en­
kelte i den Skare, der i Beundring
flokkedes om hans Navn.
Vi ser dem for os, alle de Store,
som gennem dette Blad talte til Døg­
net. Vi hører deres Stemmer, begej­
strede og haabende, vrede eller spot­
tende, med sviende H aan eller flam­
mende Tro. Nogle kom og fo’r ben og
vender aldrig tilbage. Vi tænker paa
dem i Beundring og Taknemlighed.
Andre lever endnu iblandt os, staar
midt i Begivenhederne, ivrige, kamp­
lystne, ildnende, opmuntrende, med
Ungdommens evige Glans om de graa-
nende Isser. Levende eller døde, i
Éladets Historie er de ét. Deres Navn
danner en ubrudt Kæde, som forbin­
der vort første spæde Gry med den
kommende Dags Morgenrøde. Fortid
og Frem tid vandrer Haand i Haand
mod et Maal, som b a r Evighedens
Skær. Der drager et Tog forbi, naar
vi mindes.
Til daglig staar vi midt i Døgnet.
Paa denne ene Dag standser vi og ser
tilbage over Aarené. Det er kun 40
Aar, et lille Tidsrum i Historien. For
os, som er vant til at regne med Dage
og Kvartaler, for et levende Blad er
det den lange Rejse.
Vi bor i et stort Hus, der bar man­
ge Gæster. Nære Venner og Folk, der
kommer langvejs fra. Dagene gaar
som en Fest, kaldede og ukåldede
strømmer til, men af Larmen fødes
Bladet, og de udvalgte bærer Navnet
ud i Folket — nu er det paa alles Læ­
ber. Det begyndte som en Hvisken
paa Strøget. Gadedrengene paa næste
Hjørne piftede i Fingrene, „Organet
for den højesjte Oplysning“. De første
Nærkampe udfægtedes, og siden stod
der længe Vaabenlarm i Kvarteret.
Der faldt saa drøje Hug, at Godtfolk
fik Respekt. De bedste Sværd i Lan­
det kæmpede med paa vor Side.
Vi fæstner et P a r Navne og Skik­
kelser til Papiret i hastige Rids.
Høj og underligt svingiende med
sin lange Krop, Slængkappen over
Skuldrene og den bredskyggede Hat
paa de gr aa H aar sk raar Holger
Dracbmann over Gaden. Danmarks
største Lyriker kommer for at lægge
et Digt paa Redaktionens Bord. Ven
og Uven, mest Ven, altid kom han
igen — Minde-Numret i Dag er en
lille Antologi, hvori findes nogle af de
mange Digte, han bragte os. I disse
Spalter har Edith levet, en Digters
Kærlighed. Her fødtes den literære
Variété, der blev et evropæisk Fæno­
men. Her fejrede Drachmann sine
lyriske Fester, herfra faldt han ud til
Angreb mod sine Fjender: „De lyssky
Gnavere vimser frem af deres
Huler . .. “ Hvem husker ikke hans
bitre og overlegne Brev efter Raadhus-
festen!
Bjørnstjerne Bjørnson talte gen­
nem Politiken til Norden, saa hans
Røst ofte hørtes i Verden. Gennem
Breve og Digte manifesterede ban gen­
nem et langt Liv sit ubrydelige Ven­
skab. Ved Ludvig Schrøders Død
»endte ban et Digt, som ingen dansk
Højskolemand glemmer: „Sørg Bonde,
din blide Apostel er død“.
Henrik Ibsen skrev sparsomt og
omhyggeligt afgrænset fra sit Eksil,
Strindberg tyede hertil for at faa Luft
for sin forbitrede Klage paa et Tids­
punkt, da hans eget Lands Presse var
stængt for den store landflygtige. Dig­
terne fra Norden erobrede Verden,
men bestandigt søgte de Baad, Vejled­
ning, Opmuntring eller Trøst hos den
store danske Kritiker og Tænker, hvis
Navn er saa nøje knyttet til Politiken,
Mesteren, hvis Værker netop i disse
Aar oplever en Renæssance i den ny
Verden, og som stadig med samme
overlegne Evner, samme bidende Vid,
utrættelig i sin vaarfriske Alderdom,
revser den gamle Verden for dens ube­
gribelige Daarskaber.
Og i Ly af Georg Brandes, som
gennem to Menneskealdre prægede
dansk AandsliV, fylkedes Unge og
Gamle om Bladet. Den muntre og
hjertelige Sophus Schandorph, der nu
smiler til os fra Himmerigs Kro.
Henrik Pontoppidan og Herman
Bang — paa en Gang troløs og tro­
fast. Peter Nansen, den uforglemme­
lige, Boganis, Gustav Esmann . .. Der
var Plads saavel for Carl Ewald som
for Jacob Knudsen. Johannes V. Jen­
sen fo’r til Singapore, Mylius-Erichsen
til Ivigtut, Bladet forenede dem, som
det bandt hele det Kuld af Lyrikere og
Hjemstavnsdigtere, der skabte en ny
Epoke: Sophus Glaussen, i en Aar-
række Bladets Pariserkorrespondent,
Jeppe Aakjær, der i Dag trofast hilser
vore Læsere paa Bladets Forside, Jo­
han Skjoldborg, Thøger Larsen, hvis
Debutdigt optrykkes i dette Minde-
numer, Johannes B uchholtz, Dittes
Digter Martin Andersen Nexø, Harald
Bergstedt, Knud Poulsen . .. Altfor
sjældent hørte vi fra Knut Hamsun,
men skrev han endelig en Gang, var
det dobbelt kærkomment. Og hvor­
ledes skulde vi glemme vor straalende
Falstaff, Vennen Charles Kjerulf, Mu-
siken toner endnu fra hans Pen, den
kloge og fine Emil Hannover, der i
disse Spalter skabte Willumsens Navn,
eller K arl Madsen, der endnu skriver
i vor Kronik.
Der er mange fremstaaende Bi­
dragydere til Politiken, af hvis Artik­
ler vi ikke kan give Prøver, og hvis
Navne vi end ikke formaar at nævne,
thi disse 40 Aargange, der i Dag af­
sluttes, afspejler alle politiske og aan-
delige Strømninger i Danmark i de for­
løbne 40 Aar. Der findes i disse 40
Kæmpehind et mægtigt Kildestof for
en kommende Tidshistoriker, et Væld
af Tanker, en Rigdom af Skønhed,
Vildfarelser, Nederlag, Kampe og
Sejre, og her er et stort Vidnesbyrd
om Vejen fra aandeligt Mørke og po­
litisk Undertrykkelse til Lys over Lan­
det og Frihed i et Folk.
Af Politikens oprindelige Redak­
tion er nu kun faa tilbage, men i vor
Læsekres findes — det véd vi — man­
ge, maaske Tusinder, der trofast har
fulgt os siden Bladets Fødsel, og de
vil med Gensynets Glæde standse ved
en eller anden Artikel i den følgende
lille retrospektive Oversigt.
D a g t i l D a g .
siden Rubriken blev startet, og faa Læ­
sere gør sig vistnok et Begreb om, hvor
vanskeligt det er at variere Skildringen af
det danske Klima. Det er sikkert den
Notits i Bladet, paa hvilken deT er ødslet
mest Fantasi. De forskelligste Tegnere
har illustreret den. For en hel Del Aår
siden var det Fru Gerda Wegener og Rs.
Christiansen, i de sidste Aar er det Axel
Nygaard, hvis fine Streger heundres af
alle vore Læsere. Undertiden kan Redak­
tør og Tegner ikke blive enige om, hvordan
Vejret egentlig er. Den ene holder paa
Regn, den anden paa Solskin, alt efter det
Tidspunkt paa Dagen, da Vejret beskæfti­
gede dem. Om det er varmt eller koldt, er,
ogsaa et individuelt Spørgsraaal. Vejret i
Dagbladet fremgaar da af et Kompromis,
som til syvende og sidst faar sin Bekræf­
telse af Varmemaaleren.
I lang Tid bragte vi Meddelelser og-
saa om fremmede Varmegrader, og man
fandt hver Dag en Liste over forskellige
Byers Temperaturer. Læseren har sikkert
følt det som et Savn, da ban ikke læn­
gere kunde faa at vide, hvor varmt der
er i Haparanda.
Vejret har i Aarenes Løb beskæftiget
vore mest lyriske Penne. I lange Tider
har det endogsaa været paa Vers. En saa-
dian lille Enkelthed viser for Læseren, der
ved Morgenkaffen flygtigt løber sin Avis
igennem og ikke tænker de Anstren­
gelser, der ligger bag, med hvilken Omhu
et moderne Bladmaskineri arbejder.
Politiken holder ikke Jubilæum i Dag,
men fejrer en Mindedag i Anledning af
sin 40aarige Bestaaen. Dette giver sig
særligt Udtryk i nærværende Afsnit af
Bladet, der omhandler de 40 forløbne Aar,
dels ved Oversigtsartikler, dels ved Op­
tryk af Artikler af de 40 Aargange.
Dag til Dag har haft fire faste Redak­
tører. Efter Henrik Cavling, der startede
Rubriken, kom Ove Rode og Vald. Koppel,
der efterfulgtes af Fru Loulou Lassen.
Foruden de egentlige Redaktører har
Rubriken haft flere Vikarer. Blandt dis­
se huskea Mylius-Erichsen, der frisk an­
kommet fra Ringkøbing fik betroet dette
udpræget kjøbenhavnske Stof. Dag til Dag
indeholdt under hans Redaktion flere ly­
riske Stemningsbilleder og smaa Vers end
egentlige Nyheder, og Mylius følte det vist­
nok som en Lettelse, da ham. befriedes for
det byrdefulde Hverv.
Da Henrik Cavling overtog Redaktio­
nen af Politiken, lod ban en Tid Bladets
daværende yngste Medarbejdere, Jidius
Magnussen og Andreas Winding, skiftes
til at skrive Rubriken. Det var dem em
Æressag at prøve at overgaa hinanden i
vittige Baafund, mem Læserne fandt efter-
baanden, at Dag til Dag blev alt for liv­
lig, og den overtoges atter af sin gamle
og satte Redaktør.
Nu er Forfatteren Axel Breidald hyp­
pigt Vikar, og det spores altid, idet Ru­
briken paa hans Dage er usædvanlig rig
paa Brandere og Teaterstof.
Dag til Dag er en direkte Efterligning
af de Echos, der navnlig tidligere spillede
en saa stor Rolle i den franske Presse
Le Figaro, Gil-Blas o. s. v. Redaktionens
Bestræbelser gaar altid ud paa at skaffe
Plads til en to, tre smaa kjøbenhavnske
Begivenheder, der kan refereres inden for
den kauserende Nyheds Form. Men e£-
terhaanden som Byen og Bladets Interesse-
kres er vokset, kniber det. Der er saa man­
ge Mennesker, som forloves, gifter sig, rej­
ser til Udlandet, vender hjem, fejrer Fød­
selsdag og Jubilæum, at Dag til Dag er
ved at sprænges af Stofmængde.
Det er ikke almindeligt, at Udlandets
store Presse viser Læsernes Privatliv saa
megen Opmærksomhed. I Paris maa man
som bekendt betale for Optagelse af Fami­
lienyheder, der beregnes efter en bestemt
Takst pr. Linje, varierende fra 50 til 100
Francs, og en Medarbejder, der særlig
beskæftiger sig med dette Stof, bar et lille
særligt Kontor, beliggende midtvejs mel­
lem Redaktion og Ekspedition,
Svenske Blade bar gjort Skridtet fuldt
ud eg optager Familienyhederne som An­
noncer. Paa anden Side af de store Stock­
holmerblade, der ofte er det, som læses
først i Bladet, finder Publikum et Par
Annoncespalter med Forlovelser, Ægteska­
ber, Fødsler og Dødsfald. Navnlig efter
Midsommerfest og Jul er Forlovelserne
talrige, i Foraarsmaanederne svulmer
Bladene af Ægteskabsmeddelelser, og et
passende Tidsrum derefter vil man finde
Annoncen: En son.
Hos os betaler man som bekendt kun
for Dødsfald og .Begravelser, medens de
mere glædelige Begivenheder optages gra­
tis. Redaktionen oplever jævnlig, at en
ung Mand, der bar faaet indrykket en
Meddelelse om sin egen Forlovelse, in­
teresseret spørger:
— Hvad faar jeg for Nyheden?
Navnlig Meddelelser om Forlovelser
volder undertiden Redaktionen Bryderi.
Ubetænksomme unge Mennesker, skinsyge
Personer, misundelige Venner eller Ven­
inder morer sig med eller hævner sig med
at sammenkæde Personer, der endnu ikke
bar taget det afgørende Skridt. For at
undgaa falske Meddelelser af denne Art
har Redaktionen maattet opfinde et sær­
ligt Kontrolapparat, der i de fleste Til­
fælde virker gunstigt og i Reglen klapper
sammen om den uheldige Reporter.
Men da Familienyheder dog nærmest
optages for at vise de Paagældende en
Tjeneste, var det maaske rimeligere, om
vi her fulgte den svenske Presse og hen­
viste dem til en særlig Annonceafdeling.
I det lange Lob vilde det samtidig være
det mest demokratiske.
Dementier er ikke velsete paa Redak­
tioner, og en gammel journalistisk Maksime
siger, at selv om en Mand indfinder sig for
personlig at dementere sin egen Død skal
Nekrologen dog staa ved Magt. I Praksis er
Redaktionen imidlertid umaadelig føjelig
og optager gerne Rettelser, naar døt pa.a-
yises, a t' Bladet har taget fejl. Paa den
anden Side er der Mennesker, som ganske i
hensynsløst udnytter Adgangen til at de­
mentere. I Foraaret hændte det saaledes,
at en kendt Skuespiller dementerede Med­
delelsen om, at han skulde indgaa Ægte­
skab med en ung og særlig anset Solodan­
serinde, Dagen før, at Bryllupet virkelig
fandt Sted.
I Aarenes Løb har Dag til Dag startet
en Række Konkurrencer og navnlig paa­
kaldt Læsernes Opfindsomhed, hvor det
gjaldt at rense Sproget. Flere Ord er paa
denne Maade blevet udryddet, medens flere
Ord er blevet dannet eller har faaet en
ny og mere praktisk Form.
Blandt de Ord, som Dag til Dag roser
sig af at have været med til at udrydde,
er det ækle og simple Sjus, der nu kun
undtagelsesvis høres i dannet Selskab.
Skønt vore Læsere altid deltog med den
største Iver i de sproglige Diskussioner,
lykkedes det dog ikke altid lige saa let at
gennemføre et nyt Ord som at udrydde et
gammelt. For det væmmelige Ord Repos
foreslog en Indsender i Dag til Dag det
udmærkede Ord Helle. Og det var en
Indsender, som havde Øre for Sprogets
Velklang og Logik, nemlig selve Amalie
Skram. Endnu er Ordet Helle dog ikke
helt adopteret af Menigmand. Men til Gen­
gæld forsvandt ganske Ordet Repos af det
danske Sprog.
Bedre Held havde Dag til Dag med Or­
det Bil, der nu hører til det danske Sprog
og bruges af Alle. I Begyndelsen gik det
ikke saa glat, og Rubrikens Redaktør, der
med særlig Ømhed tog sig af dette lille,
nyfødte Ord, maatte finde paa mange Mid­
ler for at holde det i Live. En Aften gik
han f. Eks. ud i Nørrebros Teater og fik
før Forestillingen fat paa Frederik Jensen
og sagde til ham: „De maa sige Bil i Af­
ten paa Scenen.“ — „Jeg skal se ad,“
svarede den elskværdige Kunstner. Det
var Taksameterkuskens Datter, der gik, og
det var altsaa ikke vanskeligt for Frederik
Jensen at sige til Kusken, hvis Datter er
bleven Lensgrevinde: „Skal du ikke nu
være Bilkusk?“ Endnu var der kun faa i
Teatret, der forstod det. Nu véd Enhver,
hvad en Bilkusk er, selv om han aldrig
har faaet samme Borgerret i Sproget som
f. Eks. Omnibil, der ogsaa er en direkte
Afledning af det ny Ord.
Naar Sol gaar ned —
Da Dag til Dag begyndte at meddele,
naar Solen staar op, og naar den gaar
ned, blev en gammel, paalidelig Medarbej­
der sat til den ansvarsfulde Bestilling hver
Dag at anføre det nøjagtige Klokkeslet for
disse to dagligt tilbagevendende Begiven­
heder. Og samtidig blev det betroet ham
at angive Længden for Tusmørkets Varig­
hed og Tidspunktet for Gyklelygtens Tæn­
ding.
Da der var gaaet et Par Aar, opdage­
de den daværende Redaktør af Dag til Dag,
at Solen syntes noget utilbøjelig til at rette
sig efter de Klokkeslet, der stod i Avisen.
Han gjorde den gamle Medarbejder op­
mærksom herpaa; men denne svarede:
— Ja, det er sgu’ Solens Fejl! Mine
Tal er rigtige.
Men da det viste sig, at der ogsaa var
en ikke ringe Uoverensstemmelse mellem
den af Universitetet avtoriserede Kalen­
ders Klokkeslet og de i Bladet angivne Ti­
der for Solens Op- og Nedgang, gik Ru­
brikens Redaktør paa ny til den gamle
Medarbejder og sagde, at der dog maatte
være noget i Vejen.
Den gamle Medarbejder tog arrigt en
Almanak op af sin Skrivebordsskuffe og
sagde:
— Dér kan De selv se, det stemmeri
— Ja, sagde Redaktøren spagfærdigt,
men den Almanak er jo flere Aar gammel!
— Javel, svarede den redaktionelle Sol­
gud, tror De maaske, at jeg af den Grund
anskaffer mig en ny Kalender hvert Aar?
Skandalen blev stille dysset ned.
At udvælge de gamle Artikler, vi ag­
tede at bringe frem i dette Numer, bar
været vanskeligere, end vi havde antaget.
Først skulde et Bjerg af Blade gennem-
søges og delvis læses. Dette skete, og Re­
sultatet blev en Liste over velegnede Ar­
tikler, der viste sig at være saa lang, at
kun en Tiendedel af den kunde komme i
Betragtning. Derefter maatte det tages
under Overvejelse, om Udvalget skulde
foretages i Henseende til „Navnet“ eller i
Henseende til de paagældende Artiklers
almindelige Værdi, og om der ikke ogsaa
kunde gøres en Indrømmelse til Artikler,
der uden større tidsmæssig Betydning
havde Karakteren af Kuriositet. Disse
Spørgsmaal blev vejede imod hverandre,
og af Resultatet, der foreligger længere
fremme i Bladet, maa Læserne bedømme,
om vi har været heldige i vort Valg,
Forspildte Mulig­
heder.
...
G e o rg B r a n d e s som ung .
(Efter en Tegning af Julius Lange).
1Georg Brandes, der skrev i
Politikens første Numre og i 40
Aar har været Bladets trofaste
Bidragsyder, har sendt os føl­
gende fængslende Skildring til
vort Mindenumer:
1,
Min daglige Gang fører mig forbi
en lille Bog-, Kunst- og Papirhandel,
hvori den nyeste billige Oversættelses­
literatur, de talrige Ugeskrifter og alle
Slags Skrive-Materialier bliver solgt. I
dens Vinduer udstilles i bestandig
Vekslen Visitkortfotografier af de mest
berømte Visesangere, Revyskuespillere,
kvindelige Filmsstjerner i letteste
Dragter, alt som den ene eller den an­
den i Øjeblikket nævnes oftest, men
der er ét Billede, som i forskelligt For­
mat altid beholder sin Vinduesplads,
Fotografiet af Niels Finsen — dette
øjensynligt beregnet paa Patienter i
det nærliggende Lys-Hospital og paa
dem, der besøger de Syge deri.
Billedet ligner godt og smukt; det
giver det rigtige Indtryk af den unge
Mand, stille, fin og klog, der med saa
rolig Resignation uden ringeste Klage
bar den haarde Skæbne, at lide under
en Forening af Sygdomme, som han
vidste uovervindelig Han saa med Ro
sin Død i Møde.
Saa tidt jeg ser paa Billedet af
dette smukke ungdommelige Ansigt
med dets faste Sikkerhed i Udtrykket
maa jeg mindes den eneste Gang, jeg
ved en Tilfældighed lærte Finsen per­
sonligt at kende. Ved et eller andet
Festbord i en Forening havde man en
Aften i Begyndelsen af 90’erne givet
mig til venstre Nabo en ung Mand, der
forestillede sig for mig. Jeg vidste na­
turligvis, da jeg hørte Navnet, hvem
han var, havde hørt om hans Opda­
gelse og om de lægende Virkninger,
den medførte. Jeg vilde gerne vise mig
høflig, byde ham af hvad der stod paa
Bordet, skænke i hans Glas. Til min
Forundring afslog han at spise blot
den mindste Bid og drikke blot en
Draabe. — Hvorfor gaar De til Bords,
naar De slet intet vil tage til Dem? —
For Selskabets Skyld alene; jeg spiser
og drikker hjemme; jeg er nødsaget til
at overholde den allerstrengeste Kur.
Jeg har en Kombination af forskellige
me,get alvorlige Sygdomme, og vilde
allerede være død, i Fald jeg ikke be­
standig passede paa. — Talen faldt
paa Færøerne, hvor han var født, paa
Island, hvor et Medlem af hans F a ­
milie, som jeg havde kendt en Smule
til, havde været en høj Embedsmand,
og derefter paa hans Opdagelse og den
Virksomhed, den gav Anledning til at
udfolde. Selve Sagen, han sagde, var
ikke saa mærkelig som Maaden, hvor-
paa den sagdes, og den stille Fortryl­
lelse der udgik fra hans Væsen. Dette
var lutter Sirrfpelhed, Ligefremhed, Be­
skedenhed, Attraa efter endnu at nyde
Livet en lille Tid trods alle Plager,
stille Overbevisning om, at det Hele
alligevel snart vilde være afsluttet for
ham.
Da Bordet blev hævet, havde jeg
det fulde Indtryk af at have truffet
sammen med et ualmindelig værdi­
fuldt Menneske; min Medfølelse med
ham som tidligt dødsdømt var stærk;
men jeg maatte sige mig selv, at som
hans Studie-Omraade var mig frem­
med, saaledes. vilde jeg, dersom jeg
søgte ham, intet have at byde ham.
Hvad jeg formaaede at yde, vilde for
ham kun have en rent forsvindende
Interesse.
Saaledes gaar det En bestandig*
naar man træffer Mænd, der udmær-
ker sig paa et Felt, man ikke formaar
at trænge ind i; saaledes gik det mig
f. Eks., da jeg en Dag spiste Frokost
Einstein; man er glad ved at have
strejfet en stor Mands Bane; men man
vilde ved nærmere Omgang alligevel
ikke faa noget Indtryk af hans egent-*
lige Aandsliv og vilde intet kunne byde
nam til Gengæld for Meddelelsen ai
hans "overlegne Indsigi
2 .
Finsen døde allerede 1904, saa der
var kun et kort Tidsrum mellem vor
eneste Samtale og hans Forsvinden.
Ham havde jeg uden Paatrængenhed
kunnet søge; derimod ikke saadanne
store Mænd, i hvis Nærhed jeg h ar
befundet mig, og som vel nok havda
beroliget mig en Avdiens. Men den
vilde næppe have tilfredsstillet mig,
Hvad vinder man ved at veksle et P a r
ligegyldige Ord med en fremragende
Mand?
Jeg havde skrevet «n Bog om Lord
Beaconsfield Der var adskillige, som
opfordrede mig til at tsende ham Bo­
gen paa Engelsk; han vilde derefter*
mente de, næppe afslaa at modtage mit
Besøg Men jeg holdt mig tilbage, især
fordi jeg med ungdommelig Rigoris­
me i min Bog havde hævdet, at han
trods alle sine F o rtrin dog ikke var
det mangetydige, næn kalder „en stor
Mand“, en Sag, om hvilken Bjørnstjer­
ne Bjørnson efter Læsningen af min
Bog var stærkt uenig med mig. Jeg
kendte Beaconsfield af Ydre, havda
hørt ham tale i Parlamentet og set ham
gentagne Gange under Berlinerkon-*
gressen. Men jeg sendte ham ikke Bo­
gen og forsøgte ikke <at gøre hans Be«*
kendtskab. Rimeligvis h a r han aldrig
kastet et Blik i min Bog. Kuriøst der-*
imod er det, at OØadstone, hvem Bogen
ikke var synderligt gunstig, skrev mig
til, kort efter at dén var udkommet, og
krævede Ændring af to Steder, der
angik ham. Det ene Sted ændrede jeg
med Fornøjelse, da jeg saa, jeg havdej
været urigtigt underrettet; det andet
Sted maatte blive stadende, da det kun
sagde, hvad der var sandt.
Mangfoldige Gange h a r jeg hørt
Bismarck tale i den tyske Rigsdag, og
jeg h a r haft ikke faa Bekendte, der
kom paa fortrolig Fod i hans Hus. En­
hver, hvis Navn var nogenlunde kendt
og soun lagde sit Visitkort i Kansle­
rens Palæ, modfog en Indbydelse til
en af hans Bier-Abende, hvortil vel et
P a r Hundrede Mennesker fik Adgang,
Man havde da. Udsigt til et Øjeblik a t
blive forestillet. Men saa interessant et
Bekendtskab med Bismarck kunde væ*
re for mig, saa lidet følte jeg mig i!
Stand til at kunne frembyde ringeste
Interesse for ham , og jeg lagde under
fem Aars Ophold i Berlin aldrig mit
Kort i Palæet.
Victor Hugo var for saa vidt ikke
utilgængelig, som han stadigt modtog
alle dem, der kumde komme i Betragt-*
ning. Den Besøgende bragtes til Sæde
paa en af de Lænestole, der udgjorde
to Rækker langs Siderne af et meget
langt Bord. N aar alle P ladser var op-*
tagne, kom Victor Hugo ind i Værel-*
set og satte sig for Bordenden, hvor­
efter de Paagældende, én for én, ryk­
kede op imod ham, opnaaede et P a r
Ord, og gav Plads for den næste. Hane
Høflighed var den, man forestiller sig
hos en Marquis fra den gamle Tid.
Han var forpint, n a a r en eller anden;
af hans radikale Tilhængere lod det
skorte paa Takt.
Taine kunde ikke fordrage ham*
Ernest Renan, der var saa forskellig
fra Hugo i sit hele Aandsanlæg, var
begejstret for den Musik, der strømme­
de fra hans Læber, og for det trods Alt
Grandiose i hans Syn. Jeg følte mig —•
skønt jeg havde skrevet en Del om
Hugo — ikke betydelig nok til at ind­
finde mig, og var for stolt til at udbede
mig en Avdiens af pure Nysgerrighed,
s.
Man hør vistnok ikke undervurdere
det rent menneskelige Indtryk, en stor
Personlighed gør, selv om han efter
Sagens Natur ikke er optaget af den*
med hvem han er sammen. Jeg kunde
ikke i mit indre Liv undvære Bekendt*