S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

33 / 92

0 P O L f n K E N 1. Oktbr.
end Estru». Haa forstod s&aledea, at
dot med Provisorierne gik ikke én
Gang til, og i sin sunde Iver efter at
se det gro ogsaa paa den politiske
Mark, som det gjorde nede paa hans
fede sjællandske Jorder, erklærede
han, at han vilde forsage den politiske
Høpest, der hed Provisorier. Men det
tog man ham i Landstingets mindre
forstandige Flertal meget ilde op, man
forestillede ham, at han lod „Vaabnet“
glide sig af Hænde, og i Foraaret 1897
blev Kniven stukket ham i Brystet
eller Ryggen, om man vil, oppe i
Landstinget. Det Ting kunde nemlig
den Gang fælde Ministerier.
Hvorfor det blev Hørring, der kom.
til a t danne det næste Ministerium,
véd man endnu ikke noget bestemt
om, det hører ogsaa sikkert nærmest
Hofhistorien til. Estrup havde i J a ­
nuar 1894, da hans Indenrigsminister
Hans Peter Ingerslev ikke mere kunde
overkomme hele det da uhyre Inden­
rigsministerium og af sine Yndlings-
emner havde lavet sig Trafikministe­
riet, ladet Departementschefen i In ­
denrigsministeriet rykke op til Mini­
ster for Resten. Estrups Fald kunde
den Gang forudses i en nær Fremtid,
og der var ingen aktiv Politiker, der
havde Lyst til at gaa om Bord i den
synkende Skude. Og Hørring blev
derfor sat til midlertidig at passe Sa­
gerne, saadan som man ogsaa i den
bevægede Foraarsmaaned i 1920 en
kort Tid lod Departementscheferne
fungere som Ministre. Dog med den
Forskel, at Reedtz-Thott lod ham blive
ved at passe Indenrigsministeriets Sa­
ger ogsaa i sit Ministerium. Og nu
ophøjedes han efter Reedtz-Thotts Fald
til Konseilpræsident. Et Højreministe­
rium maatte jo Christian IX fremdeles
have, men hvem var der af ansvar­
lige og aktive Politikere, der turde paa­
tage sig Ghefsposten? Derfor traadte
Hørring til som sin Konges tro Tjener.
Han overtog selv Finansministeriet,
det smagte dog altid a i Estrup, der
ogsaa havde været Konseilpræsident
og Finansminister. Men selv om Hør"
ring trak i Finansministeruniformen,
skinnede dog altid Kontormanden
igennem, man skimtede stadig den
lille, noget duknakkede ministerielle
Embedsmand, der saa udmærket havde
passet sit Kontor, men ikke gjorde sig
paa den større Scene. Og selv om han
stillede sig til højre for Reedtz-Thott
og atter talte om Provisorier, saa klang
Skræp ikke i hans Haand. Højre i
Landstinget smuldrede og forvitrede,
gik der en Minister, kneb det for Hør­
ring at skaffe ham en antagelig Efter­
følger. Og i 1900 maatte hele Ministe
riet afgaa ved Døden, saa at sige af
Alderdomssvækkelse, det var ligesom
ved gamle Mennesker, der mister Re­
generationsevnen i Organerne.
Dermed ikulde man tro, at det var
forbi med Højreministerier. Alligevel
gjordes der endnu et Forsøg, og det
lykkedes virkelig at samle ni Mænd
med Herren til Broholm, Kammer­
herre Sehested, til Chef. Han var selv
Landstingsmand, og hans Ministerium
var et Landstingsministerium. Men
uagtet Kronprins Frederik ved Land­
mandsforsamlingen i Odense sagde
god for de Ni, bredte der sig saa at
sige i alle Befolkningens Lag en Lede
ved Ministeriet. Selv mellem Lands­
tingets Godsejere. Sehested var per­
sonlig en Hædersmand, men at hans
Evne til a t opfatte og bedømme en po­
litisk Situation ikke var skarpt udvik­
let, viste sig tydeligt i det berømte
Landstingsmøde den 22. November
1900, da Forudsætningerne for Mini­
steriets Dannelse kom paa Tale. Sehe-
steds Ord stod over for Grev F rijs’.
F rijs slog paa Duelkaarde, og Sehe­
sted maatte indrømme, at det afgøren­
de Moment var undgaaet hans Op­
mærksomhed. Det hele Ministerium
var altsaa en Fejltagelse. Men uagtet
det og dets P arti ved Aprilvalget i
1901 led et Nederlag som næppe no­
get Ministerium før, Højre i Folke­
tinget reduceredes til 8 Mand af 114,
blev det dog ved at regere endnu fire
Maaneder. Og naar det endelig gik,
var det, fordi Kassen var tom, der
kunde ikke administreres mere.
Derfor kom „Systemskiftet“, Par"
lamentarismen omsider, alt for sent. Det
eneste naturlige havde været, at det var
blevet overdraget J. C. Christensen,
der var Reformpartiets Chef, og som
repræsenterede de 76 af Folketingets
Medlemmer, at danne det ny Kabinet.
Men saa langt kunde den 83aarige
Christian IX ikke strække sig. Der
maatte et mildnende Overgangsled til
for at faa ham til at tage et Venstre-
ministerium. Overgangsledet hed Pro­
fessor Deuntzer. Gennem Østasiatisk
Kompagni var han kommet i Forbin­
delse med P rins Valdemar og P rin
sesse Marie, han var ogsaa kommet
ved Hoffet, hvor man gerne saa ham.
Han var en højt kultiveret, elskværdig
Mand, en fin Jurist, Medlem af mange
vigtige Bestyrelser, meget velstillet.
Der var saaledes intet revolutionært
ved ham, saadan som man endnu i
risse Krese mente, der klæbede ved
Venstre. Aktiv Politik havde han al­
drig drevet, men han ansaas for i det
stille at være Venstremand. Derfor
ogsaa egnet til at være Overgangsle­
det. Og han dannede sit Ministerium
under ligelig Hensyntagen til de tre
Grupper, som Oppositionsstillingen
havde sveifet sammen til Reformpar­
tiet. Men det gik ham, som det gik
saa mange andre udmærkede Mænd,
der udefra, pludselig, kommer ind i
Politik. En Rigsdag er et Samfund
med sine egne Love, sine Usaucer og
Vaner, man maa kende Farvandet for
at kune styre udenom Skærene og
Sandbankerne. Deuntzer var for gam­
mel til at lære den ny Styrmands­
kunst, han havde næppe heller Evnen.
Og hans Hverv vanskeliggjordes yder­
ligere ved, at det gik Reformpartiet,
som det gaar alle Partier, der er ble­
vet for store. Saa længe man er i
Opposition, holdes Modsætningerne
nede, efter Sejren, naar man skal virke
positivt, kommer de frem. Det varede
ikke længe, før det begyndte at ulme
og gære, f. Eks. paa Albertis Prygle­
lov. Kulturmomentet drev mere og
mere Deuntzer over mod Partiets ra ­
dikale Fløj. I Jan u a r 1905 kom
Sprængningen, J. G. Christensen og
Alberti tvang Ministeriet til Fald og
skød de Radikale ud.
Og nu bliver J. G. Christensen selv
Chef. Man var nu paa allerhøjeste
Steder klar over, at han ikke var no­
gen farlig Personage. Han sprængte
jo udtrykkelig de Radikale ud af Re­
formpartiet med sin Erklæring om, at
man ikke af ham maatte vente væsent­
lige Nedsæteiser i Militærudgifterne,
en ret stærk Ændring i Venstrei gam­
le Militærpolitik. Men i øvrigt sætter
hans Ministeriumsdannelse Skel. Det
er et Folketingspartis Chef, der dan­
ner Ministerium, og han danner det
efter at have æsket og faaet et Tillids­
votum i Reformpartiets Partimøde.
Med en Undtagelse — Grev Hol-
stein — har vi de sidste tyve Aars
80, og Neergaard tog for nylig lige fra
Fejringen af sin 70 Aars Fødselsdag
paa Fodture i Schweiz’ Alper.
J. G. Christensen rekonstruerede
sit Ministerium d. 24. Ju li 1908, Syv-
aarsdagen for „Systemskiftet". Han
lod Alberti falde og optog Neergaard.
Derved bandt han de Gammelmoderate
til sig, og han syntes at have sikret
sig en lang Chefstid. Men 6 Uger ef­
ter, den 8. Sept., meldte Alberti sig
paa Domhuset for Bedrageri og Falsk.
Først troede dog J. CfrChristensen sig
stærk nok til at kunne bære ogsaa
det. Men fra saa godt som alle Sider
lød Kravet om en ny Mand i Spidsen.
Det var' ogsaa Folkestemningen,
der udpegede Efterfølgeren. Først
kom det vistnok til Orde i en Spids­
artikel i Politiken med Overskriften:
Neergaard. P aa Grund af sin per­
sonlige Hæderlighed ansaas han for
den bedst egnede til at være „Udrens­
ningsministeren". Men længe inden
Albertisagen var sluttet, var Neer­
gaard den 31. Ju li 1909 faldet paa
Forsvarsspørgsmaalet, som han hav­
de taget i Arv, og hvor J, C. Christen-
i .....r i
; V ':>»v
1111
■m,
's s ,5* "
* * 5
" i J l l i p \, -•§§1 "i; '
-■ I ® ' « '
< , ' ' « » i :
Feter Nansen»
Konseilpræsidenter og Statsministre
gaaende rundt mellem os. De er ikke
afsluttet Historie, de er os saa vel­
kendte af Selvsyn, at man kan gaa
kortere gennem dem. I Parentes be­
mærket synes Konseilpræsidiet at have
en stærk livsforlængende Evne. Næst
efter Landsbypræster er der sikkert
ingen Klasse, der lever saa længe som
Konseilpræsidenter. Af de i denne
Artikel omtalte blev Estrup 88 XA Aar,
Reedtz-Thott ca. 84, Hørring 76)4,
Deuntzer 73/4. Sehested lever endnu,
82 Aar gammel, Kl. Berntsen er over
sen vog ham paa de „fremskudte Stil­
linger“, „den døde Mus".
I det politiske Sommerkaos, der
derefter fulgte, hentedes den gamle
Grev Holstein-Ledreborg i Bil ind fra
sit Herresæde til Hotel Phoenix, hvor
de 3 Venstregrupper, J. C. Christen­
sens 27, Neergaards 11 Gammelmode­
rate og 81 Neergaardske Reformmænd,
enedes om en Forsvarsplan, som Grev
Holstein ogsaa gennemførte. I øvrigt
er det eneste Ord, som man mindes
fra Grevens korte Ministertid, den for­
agtelige Betegnelse „Køkkenmøddin­
ger“ for gamle Principer og Stand­
punkter. Holstein var saa øjensynlig
med sine 70 Aar en gammel, bitter,
desillusioneret Mand, der tog det hele
fra oven med en kølig Foragt. De,
som han i sin Manddomstid havde
kæmpet med eller imod, var næsten alle­
sammen, enten døde eller borte, han
følte sig som en Josef over for en ny
Farao, og han greb næsten ved Haa­
rene en Lejlighed til at slippe bort
igen, idet han uden skellig Grund for­
nærmede Højre, der dog havde været
med til at trække hans Forsvarsplan i
Land, saa Partiet den 22 . Oktober
kunde stemme sammen med de Radi­
kale om et Mistillidsvotum.
Det radikale Parti, der var gaaet
stærkt frem ved Foraarsvalget i 1909,
dannede saa Regering den 28. Oktober
1909 som det eneste P arti, der under
den daværende Konstellation var rege­
ringsdygtig, Partiets Formand, Zahle,
blev Konseilspræsident.
I Foraaret 1910 tog Regeringen
Valg, væsentlig paa Forsvarsspørgs­
maalet. De tre Venstregrupper gik
sammen — senere sluttede de sig og­
saa formelt sammen til det nuværende
„Venstre“ — og fik ved Valget nøjag­
tig Halvdelen af Mandaterne, 57.
Det havde været rimeligt, om J, G.
Christensen som Chef for Partiets
største Gruppe og Venstres stærkeste
Mand nu atter havde dannet Regering.
Men vel var han blevet frikendt ved
Rigsretsdommen af 17. Jun i 1910, det
var dog samtidig i Dommen blevet
sagt, at han ikke havde handlet for­
svarligt ved at nægte sin Bistand til en
Undersøgelse af Albertis Forhold. Og
i visse Dele af Højre var han højst
upopulær fra Forsvarslovens Behand­
ling, Partiet havde jo „slæbt Fanerne
i Skarnet" for ham i Protesttoget foran
Rigsdagsbygningen. Og Venstre selv
havde jo kun lige Halvdelen af Stem­
merne. Det blev derfor den gammel­
moderate Kl. Berntsen, som havde væ­
ret Indenrigsminister i Neergaards
første Ministerium, der kom til at
danne Ministeriet.
Hovedsagen for hans Ministerium
blev Grundlovsændringen, og selv da
Venstre ved Valget i 1913 var gaaet
tilbage til 44 St., medens de Radikale
gik 11 Stemmer frem til 31 og Social­
demokraterne 8 til 32, var de sejrende
P artier tilbøjelige til at støtte Ministe­
riet Berntsen for Grundlovsændrin­
gens Gennemførelse. Men J. G. Chri­
stensen vilde det anderledes; og Bernt­
sen traadte tilbage.
Zahle dannede saa den 21. Juni
1913 sit andet Ministerium, der varede
til Paaskedagene 1920. Det faldt ikke
paa sædvanlig parlamentarisk Vis
efter en Afstemning i Folketinget, hvor
det stadig havde et Flertal af 71 St.
mod 69, idet Moesgaard-Kjeldsen vel
havde forladt det radikale P arti og
Marott det socialdemokratiske, men
Birck, der havde meldt sig ud af Højre
i det afgørende Flensborgspørgsmaal,
vilde stemme med Regeringen. Mini­
steriet blev pludselig afskediget den
29. Marts af Kongen paa Amalien-
borg.
Og Ministeriet Liebe dannedes son»
et Forretningsministerium, der skulde
udskrive de ny Valg, men efter den
gamle Valglov, der gav Venstre en
ufortjent Profit paa en halv Snea
Stemmer ud over, hvad dets Vaalgertal
berettigede til. Ministeriet nægtede
forinden at indkalde Rigsdagen.
Saa kom den bevægede Paaske, og
som Resultat den 5. April et Forret­
ningsministerium med Overformynder
Friis i Spidsen. Alle Partiformændene;
havde givet Løfte om at sammenar­
bejde med Ministeriet. Man var for
saa vidt atter inde i regelmæssige par-«
lamentariske Former. Og Ministeriet
gennemførte nu den ny Valglov, som
Indenrigsminister Rode allerede Lør-
dag den 27. Marts var enedes med de;
tre P artier i Landstinget, Radikale*
Socialdemokrater og Højre, om.
Aprilvalget 1920 blev et Nederlag
for de Radikale, man sidder ikke
ustraffet ved Magten i syv Aar. J. G*
Christensen havde været Fører for
Oppositionen, og det tilkom derfor
ham at danne Ministerium. Men
uagtet han kun^var 63 Aar, følte han
sig for gammel og nøjedes med det ro­
lige Kirkeministerium, og den 60-
aarige Neergaard blev Regeringens.
Chef.
Efter ham kom saa for nylig Stan»
ning,
C. C. Clauseni
S t a t e n s P e n g e — d e n
G a n g o g n u .
Budgetterne i 1884 ogi 1924
En Sammenstilling af nogle Tal fra
Finansloven før og nu viser, hvilken
uhyre Forskydning der i Løbet af de
40 Aar er foregaaet i vort offentlige
Liv. Samfundets Opgaver er blevet
mangfoldigere, en Række store Omraa-
der er inddraget under Staten, den so­
ciale Lovgivning er navnlig udviklet i
et Tempo, som man før ikke kundø
drømme om.
Vi vælger til vor Sammenligning
den Finanslov, som Estrup forelagde
i Folketinget i Efteraaret 1884, og det
Budget, gennemført af Neergaard , som
vi lever under i Efteraaret 1924. Dat
er ikke muligt at lægge disse to F i­
nanslove helt ved Siden af hinanden*
idet deres indre Opbygning i flere Hen­
seender er forskellig. Nye Ministerier
er skilt ud, der er flyttet rundt paa
Masser af Poster, og paa mange Om-
raader er selve de Principer, hvorpaa
Budgettet bygges op, undergaaet ind­
gribende Forandringer. I det store og
hele løber de to Budgetter dog parallelt*
Den samlede Indtægtssum paa
Estrups Budget var 54,6 MilL Kr. Nu*
40 Aar senere, opføres Statens Indtæg­
ter til 411,2 Millioner, en Stigning paa
653 pCt. De enkelte Indtægtskilder;
kan sammenstilles saaledes (i Mill*
K r.):
Talen var om to Skribentvirksomheder,
der forholder sig til hinanden som det
subjektive til det objektive, som Digt til
Gengivelse, som Idé til Virkelighed.
Forfatterne og Journalisterne maatte,
hvor meget de kan have at lære af hin­
anden, regne med en Forskel i natur­
lige Anlæg, i Udvikling, *i Talent og
Temperament.
Alligevel blev Journalistiken længe
uok anset som en literær Afart og
Journalisterne som en literær Under­
klasse. Det kunde ikke forbavse i en
Tid, da Hr. A. Bauer alene repræsen­
terede Journalisten, og da Bladenes
Medarbejdere væsentligst var Godtfolk,
der befandt sig undervejs til andre
Livsstillinger. Nu paavirkede Tiden
ogsaa dette Forhold. Ved den offent­
lige Menings voksende Indflydelse og
Pressens Udbredelse fik Journalisten
m nogenlunde betryggende Stilling og
m nogenlunde borgerlig Anseelse.
Ikke des mindre sporedes længe fra
Literaturens Side en mærkbar Uvilje
mod en ny skrivende Stand, der saa di­
rekte bejlede til den store Læseverden,
ja, som vel endog til Tider gjorde det
vanskeligt at skelne Journalistik fra
Literatur. P aa mange Maader lagde
Forfatterne deres Fortrydelse for Da­
gen. Skildrede de paa Scenen eller i
Romanen en Journalist, eaa skelede
han, eller han var i det mindste rød-
haaret. Det kunde synes barnligt,
men det har været god Tone fra Hen­
rik Ibsens Dage lige ned til Helge
Rodes. I Pressens Tidsalder som Ti­
den, hvori vi lever, nu og da kaldes,
kunde man snarere have tænkt sig
en Forfatter i Alvor skildre den mo­
derne Presse og dens Mænd. Hostrups
Redaktør Grønholt og Knut Hamsuns
Redaktør Lynge er dog begge bevidst
tegnede Karikaturer af Mænd i P res­
sen, med hvem Forfatterne havde haft
et Udestaaende. At Skuespillerne ikke
bevarede Nevtraliteten, kan næppe un­
dre, og man maa ogsaa lade dem, at
hverken Aslaksen i De Unges Forbund
eller Smock i Freytags Die Journa­
listen er ædle Skikkelser. Men kunde
man tænke sig en af vore Skuespillere
levendegøre en sympatisk Journalist?
Systemskiftet i Begyndelsen af Aar-
hundredet, der selvsagt hævede Pres­
sens Indflydelse, fik en særlig Betyd­
ning for den kjøbenhavnske Journa­
liststand. Journalisterne var nu ble­
vet saa talrige, at de kunde organisere
sig. Den bestaaende Journalistfor­
ening, stiftet 1880, omfattede baade
Udgivere og Medarbejdere, men optog
i øvrigt Enhver, der havde den fjerne­
ste Forbindelse med Pressen. Journa-
Ilistforeningen maatte da til sidst miste
sit Særpræg og ende som en alminde­
lig Forlystelsesforening, hvad den og­
saa gjorde. I 1904 stiftedes derefter
Journalistforbundet, som straks socialt
afspejlede Udviklingen i den kjøben­
havnske Presse. Forbundet, der er en
Sammenslutning af Bladenes Medar­
bejdere, altsaa en Fagforening, har si­
den sin Stiftelse væsentligst beskæfti­
get sig med Fag- og Lønningsspørgs-
maal. Men Forbundet vil utvivlsomt
ogsaa i Fremtiden vende sin Opmærk­
somhed mod Standens aandelige og
ideelle Stræben.
Saa hurtigt Aarene gaar, vil man
allerede nu kunne udskille tre Genera­
tioner af Journalister i den danske
Journaliststand. Typisk for den før­
ste af disse var Firsernes arbejdsløse
Literat og Digteren uden anden Adres­
se end Parnassos, Epigonen af selveste
Ambrosius Stub. Enhver, der erindrer
de kjøbenhavnske Redaktioner, som de
var i Firsernes Begyndelse, vil ikke
have forglemt et lystigt letsindigt
Kompagni, der kan betegnes ved Nav­
nene Glade Jansen, Fritz Cetti,' Knud
Knutzen og Thomas Graae. Endnu le­
ver disse og andre Navne i Myten* og
et Afsnit i den kjøbenhavnske Journa­
liststands Historie afsluttedes, da de
forsvandt uden at have efterladt sig
noget Spor«
Et andet og vægtigere Kuld af
Journalister dukkede op i Slutningen
af forrige Aarhundrede og i Begyndel­
sen af dette. Den politiske Journali­
stik fik talentfulde Udøvere som J. G.
Borgbjerg, Ove Rode, Hans Jensen,
Sorø, og Anders Vigen i den kjøben­
havnske konservative Presse, den ark­
tiske Journalistik i Mylius Erichsen
og Knud Rasmussen. I den egentlige
Journalistik viste sig Begavelser in­
den for ethvert Felt. Som Forfatter af
den daglige Artikel Frejlif Olsen; som
Kritiker af Teater og Musik Sven
Lange, Charles Kjerulf og Angul
Hammerich. Samtidig skyder op i
Bladene en Vrimmel af Journalister,
som man ikke i nogen Presse vilde
frakende et overordentligt Talent. Det
er vanskeligt at nævne Navne, men en­
hver vil i denne Forbindelse straks
fremdrage Vald. Koppel, lige fremra­
gende paa alle Journalistikens Omraa-
der, Anker Kirkeby, der bevæger sine
Læsere til Smil og til Taarer og sam­
tidigt tvinger dem til Eftertanke.
Henry Helissen, den ypperlige Fjern­
korrespondent, der i en anden Presse
end den danske, ligesom ogsaa Anker
Kirkeby, vilde have haft et evropæisk
Navn, Andreas Winding, der er blevet
Forbillede for adskillige yngre Jou r­
nalister« som dog ikke naar ham i
spillende Lethed og sødmefyldt sprog­
lig Charme, Paul Sarauw, den uover­
trufne Spasmager, der med en pudsig,
enfoldig Mine drysser sine barokke
Paafund over Bladet, Axel Breidahl,
der er selveste Thalia, steget ned i
Bladspalterne, Johs. Jacobsen, den
fødte all round Pressemand, Arne
Jensen, vor beskedne Mark Twain
mellem danske Humorister, Viggo Bar-
foed (Ærbødigst), der som Verse-
kunstner h ar udviklet en Sprogfærdig­
hed, der minder om Jens Baggesen,
Harald Tandrup og Nicolaj Biædel,
de tre Sportsjournalister Alfred Nervø,
E. Aabye og Asmus Diemer, de to
kvindelige Journalister, Fruerne Char­
lotte von Osten og Loulou Lassen og
endelig i det Fjerne Franz von Jessen,
der har vovet Springet over i et andet
Sprog. Har vi ofte og med Rette frem­
hævet en dansk Skuespiller, der nylig
optraadte paa et fransk Teater, har vi
end mere Anledning til at fremhæve
en Kollega, der indtager Stillingen
som Medarbejder ved Le Temps.
— Den sidste endelig af de tre
ovenfor nævnte Grupper i den moder­
ne kjøbenhavnske Presse er de helt
uhge, Efterkrigstidens Journalister,
der med Bistand af Lufttelefon, Aero­
plan og Radio træder ind i Fremtidens
jo u rn alistik .
Men til Forstaaelse af de særligøj
Forhold, hvorunder disse Unge arbej-
der, bør man ikke overse de Forskyd-»
ninger, der den sidste Menneskealder
er foregaaet i den kjøbenhavnske Blad*»
verden. Endnu ved dette Aarhundre»
des Begyndelse bestod der et næsten
patriarkalsk Forhold mellem Bladre­
daktør og Medarbejder. Udgiveren
ejede selv Bladet, han redigerede det,
og han kunde paa en anden og inti­
mere Maade knytte Medarbejderne til
sig end Nutidens Redaktører, der re­
præsenterer kapitalstærke Interessent­
og Aktieselskaber. Tidsaanden og Ud­
viklingen — ja simpelthen de daglige
Udgifter — h a r inddraget Pressen un ­
der Kresen af industrielle Millionfore­
tagender, som ad Fagforeningsvejen
træder i Forbindelse med deres Funk­
tionærer. v7#** '¿fik*' er tm tiurrxé
økonomiske Spørgsmaal, optræder ^
vore Dage de borgerlige Blade Xoflek-
tivt i Forhandling med Medarbejder­
nes faglige Organisationer. Det er en
praktisk Ordning, født af Tiden, men
der er noget, der gaar tabt i den, og
det er mere end en Stemning,' det er
det intime Baand, der knytte« red
fælles Anskuelser, ved Følelsen a l
Samhørighed og ved det Broderskab*
der er Livskilden i et Blad.
Nu er det vel ikke udelukket, al