S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

38 / 92

î. Oktbr. Tî
(28. Avgust 1900),
1 Ghicago havde Holger Drachmann mødt den danak-ameri-
kanske Billedhugger Carl Rohi Smith. Da Rohi Smith i Avgust
1900 døde, skrev han følgende Mindedigt over ham i Poli-
tik'en:
C a r l R o h i S m i t h .
Til hans Hustru Sara.
Skagerak, 25. Avaust 19QQ*
Maskinen slog sine rolige Slag —
saa støt og saa stille det lød;
og Himlen spejled sit tindrende Tag
i Havdybets vigende Skød;
og Skibs-Passagererne spillede Kort,
mens Dagen i blaanende Hvile henflød —t
saa lagde jeg sagte Avisen bort:
der stod, at min Ven var dødi
Øg Dagen blegned, og Solen gik ned,
og Himlen blev tung og graa*
og ud over Havet mit Øje gled,
og sortnende Vover jeg saå;
bestandig jeg sad paa den samme Pldt
jog støtted* min Haand under Kind —
og den Gang da Hundevagten gik ind,
iomam jeg, at jeg havde grædt.
Hvor er det dog muligt,'at den , som er god,
og elsket og nobel og smuk —
at den, som har kæmpet sig frem ved sit Mod
og ej ved et eneste Buk —
hvor er det dog muligt, at den, som var stærk,
og leved’ saa lysende glad i sit Værk
og vidste fuldt ud, hvad hans Gerning betød:
at han nu * . a •
Ak, nu er han dødi
Men alle de Væsner af lavere Rod,
som snylter paa Livs-Træets Saar,
de fedes af Safternes strømmende Flod
helt op mod de Hundrede Aar —
pg han som i fuldeste Skaberkraft staar
og føler sig adelig-stærk,
han fældes, før Rimen faar pudret hans H aar —
midt i et halvfærdigt Værkl
Nej, Sara, o Sara, hvor er det dog fat,
hvad Mening og Med i det Alt:
Den herligste Helt paa Livs-Bane sat,
saa dag-klar og sol-lys en Kunstnergestalt —»
og saa denne sortnende NatI
Ej Skrig eller Klage — jeg véd det — fandt frem,
da over hans I,egem du bad:
Men her var et P ar, og her var et Hjem —*
nu sidder kun En, hvor I sad!
Snart stunder mod selv samme Valplads min Fart,
hvor Vunden han fandt til sin Død: —■
n a ar Kunsten skal yde det daglige Brød*
da tæres vor Livs-Nerve snart.
Men højt med et Smil jeg bekender og véd,
at den, som det Højeste vil,
han elsker den blodige Mark, hvor han stred —*
Man sætter dog Livet kun til!
,Vi véd det, Veninde, han vandt denne Krans,
det kostélig, dyre Klenod;
Nu hvirvler snart Høsten de Blade i Dans,
som pryded’ en Stridskæmpe god.
Lad andre berømme, hvad Kæmpen har skabt:
Til ham staar hans Landsmænd i Gæld —
jeg véd, hvad bans Hustru i Helten h ar tabt:
Veninde! mit Haandtryk — Farvel!
Holger Drachmanni
(18. Januar 1901.)
En F r o k o s t .
¡(12. December 1900.)
E f S v a r .
Under Boererkrigen akrev den
hollandske Redaktør Elout et
aabent Brev til Henrik Ibsen i
Politiken. Den norske Digters
Svar her i Bladet lød saaledes:
H r. G. K. Elout, Redaktør af
JAlgemeen Handelsblad“, Amsterdam.
Meget ærede Herre!
De har gennem Politiken gjort mig
den Æ re at sende mig et aabent Brev,
og jeg skal tillade mig gennem samme
Blad i al Korthed at give Dem et
aabent Svar.
Jeg er, som De kanske véd, paa det
politiske Omraade en Fredens Mand,
og jeg tænkte mindst af alt, at det
skulde times mig at blive indviklet i
den sydafrikanske Krig. I Striden
mellem Boererne og Britterne har jeg
hidtil holdt mig lige saa varsomt til­
bage, lige saa nevtral, som selve den
store, hollandske Kolonimagt.
Og mine aforistiske Ytringer i det
norske Ørebladet var sandelig ikke be­
regnede paa at forvolde Boererne no­
gen Ulempe ude i den politisk interes­
serede Verden.
De stiller mig i Udsigt en Bog, som
endnu ikke er udkommen, men som
skal overbevise mig om, at Boererne,
ikke fik deres Landomraade paa nogen
uretmæssig Maade, og at Englænderne
i Sydafrika ikke h ar gjort mere for
Kulturens Sag end Boererne.
Vi faar se.
Lykkes det denne bebudede Bog
eller Brochure at overtyde mig om alt
dette, som for min nuværende Betragt­
ning vilde være revolterende, saa skal
jeg ærligt bekende det.
Jeg staar i en dyb, personlig Tak­
nemmelighedsgæld til Deres Nation,
Hr. Redaktør. Men man tør ikke kræ­
ve,, at jeg skal være villig til at afbe­
tale Noget af denne Gæld ved at øve
Vold paa min Overbevisning-
De siger til Slutning, at Hollæn­
derne er Boerernes naturlige Forsva­
rere i Europa.
Hvorfor har ikke Deres Landsmænd
valgt en mere virkningsfuld Forsvarer­
plads, medens det endnu var Tid?
Jeg tænker paa Sydafrika.
Og saa det at forsvare Frænderne
med Bøger og Brochurer og aabne
Breve!
Gives der ikke, Hr. Redaktør, mere
effektive Vaaben?
Jeg tænker paa — —. —*
K ristiania 9—12—1900.
Deres ærbødigo
Henrik Ibsen<
.Med nedenstaaende Artikel
indledede Vald. Koppel under
Mærket Christensen én Række
vittige Kjøbenhavnerier, der
gennem Aarenj har hørt til
Politikens mest læste Stof.
Jeg ringede — mod Sædvane lidt ner­
vøs — paa min Husholderske.
— Madam Hjort, sagde jeg, er Alt
parat til Frokosten?
Madam Hjort anlagde en paa samme
Tid tillidindgydende og lidt fornærmet
Mine:
— Herren plejer jo aldrig ellers ,,.
Jeg afbrød hende.
— Nej, nej, jeg véd det nok; det er
mig, der har Uret. Men jeg er lidt nervøs
i Dag. Jeg venter den berømte Komponist,
og jeg ønsker, at Alt skal være first rale.
Og derfor føler jeg endnu en Gang Trang
til at høre af Deres egen Mund, at Okse-
mørbraden er rød og saftig og mør, at
Kaviaren er frisk og fersk, og at Deres
Omdette vil blive et Mesterværk — sværg
mig dette til ved Deres Datters Hovedi
Madam Hjort svor o0 gik, og jeg satte
mig ved mit Skrivebord, og medens jeg
gav mig til at gennemrade mine gamle Pa­
pirer, .tænkte jeg:
— Folk tager helt fejl af mig. MaasRe er
jeg ikke selv uden Skyld deri. Jeg har
I skulde blot ane, hvorledes
I synes mig latterlig smaa,
naar højt over Hoben deroppø
jeg styrer mit Skib i det Blaa ¡n
I tlunler i afmægtig Brynde,
I lever, som I det maa,
i: Usseldom, Nag ot i Ondskab
Jeg styrer mit Skib i det Blaa«
Jeg læste dette Digt med et tilfreds
Smil om Læben og sagde:
— Meget vel! Komponisten kan komme!
Først spiser vi Frokost, en superb Frokost,
thi jeg stoler fuldt ud paa Madam Hjort.
Saa kommer vi herind, og saa falder han
over mine Digte. Han maa tilfældigvis
finde dem. Men hvorledes? Jeg kan dog
ikke antage, at den berømte Komponist
giver sig til at rode jaa mit Skrivebord.
Det er heller ikke sikkert, at ban ser Pa­
pirkurven efter. Men jeg kan vel nok gaa
ud fra, at han, naar han har faaet Ild
paa Cigaren, sætter sig hen og klimprer
ved Flyglet. Hvis jeg nu taber Luftskip­
peren lige ved Taburetten her, saa maa
han finde den, hvis han ikke er stokblind.
Men hvad skal jeg gøre med Lykken?
Hvad i Alverden skal jeg stille op med
Lykken?
— Lykken, sagde jeg efter lang Be­
tænkning, den lægger ;eg op mellem Node­
hæfterne, der kan den godt have forvildet
sig ind. For Resten siger jeg ikke Ja
straks. Han kah godt bede mig lidt først.
Mine Digte er jo ikke saadan bestemt til
Holger Draciiinamu
med Vilje anlagt en Maske af lidenskabs­
løs Materialisme, som de Færreste har for-
staaet at gennemskue. Jeg er jo i Grunden
slet ikke saadan. Men har jeg under­
tiden, naar jeg var i ¡selskab, søgt at faa
de Strenge til at tone, der stadig dirrer
paa mit Væsens dybeste Bund, saa har de
tilfældig Tilstedeværende opfattet det som
et Udslag af almindelig Fuldskabs-Senti-
mentalitet. Jeg véd ikke hvorfor.
Jeg tog en lille Pakke frem af Skrive­
bordet og sagde:
— Her ligger de, mine Ungdomsdigte,
Udtrykket for, hvad jeg i sin Tid følte og
led. Her gav jeg mig, som jeg virkelig
var. Her havde jeg ’'kke iført mig det
Panser, som jeg senere dannede af kold
Verdensmandsmæssighed og aggressiv
Ironi.
Jeg tog et Papir og læste:
L y k k e n .
Nej, Lykken eT ikke at eje
fuldt op af Guld og Gods,
Lykken er ej sig at neje,
men knytte Næven i Trods *«,
Lykke det var at være
fuldt ud sig selv og helt,
ene med Kvinden, den kære,
med hvem man sin Skæbne har delt i .,
Lykke det var at favn*
den eneste elskede Mø .. *
da vilde jeg slet intet savnej
da vilde jeg gerne dø . . .
Da brød jeg Fordommens Stængsel,
da favned jeg vildt . . . O, Gudi
Men denne sugende Længsels
den holder jeg ikke ud tS,
Jeg sagde til mig selv:
— Dette Digt ef meget smukt. Jeg for­
slaar mig paa Vers og tager næppe fejl i
min Dom. Digtet savner hverken Ynde,
Teknik eller Originalitet. Hvorfor skulde
den '^rømte Komponist ikke ville sætte
det i Musik? Men jeg har ogsaa skrevet
andre Digte, som var mere sejrsbevidste,
mere fandenivoldske og kække.
Jeg gav mig til at lede, og jeg fandt
følgende Digt:
ILu fftsk ippe ren s Sang«
Hejsa, I Godtfolk dernede,
som kryr jer og kror
jer, som om I ejed
dan hele valsianedø JauL
Udgivelsø. Men hvis han endelig vil, og
han menerj do er god^ Hvorfor saa
ikke
— Madam Hjortl raaber jeg.
Madam Hjort kom ind.
— Madam Hjort, er Manden med
Østerserne kommet?
Madam Hjort bejaede det.
— Gudskelov, sagde jeg* jeg begyndte
at blive ængstelig. Ringede det ikke?
Madam Hjort gik ud og lukkede op. Et
Øjeblik efter kom hun ind og sagde:
— Den Fremmede er der.
Jeg fo’r ud i Entréen:
— Kære Mester, Velkommen!
Christensen.
(1. Februar 1901.)
A l f r e d E p s e n .
For at standse Forfatteren
Alfred lp sen, der vildt og arrigt
angreb de Unge, offentliggjorde
Johannes V. Jensen i Politiken
følgende Nekrolog af ham med
den Virkning, at Alfred Ipsen
blev saa opbragt, at han ikke
magtede et Gensvar.
Han var af den Slags Mennesker,
der holdt paa, at man skal lade de
Døde hvile i Fred, og han kunde som
de fleste andre Dalevende kun tænke
sig en Mand karakteriseret ved det,
man ikke véd om ham.
Pietet vil jeg nu ikke vise denne
Mand; det er min Opgave at gøre et
kritisk Portræt af ham, og er der end
intet nyt Materiale i den Omstændig­
hed, at han er død, saa ser jeg ingen
Hindring deri. Derimod skal jeg søge
at tegne ham i grove Træk, idet jeg
udelukkende gaar ud fra det Obskure
i hele hans Levned. Det ligger i Sagens
Natur, at jeg ikke kan faa alt med af,
hvad han i sit flittige Liv lod ugjort.
Et P a r Træk kun.
Alfred Ipsen lod sig aldrig forlede
til en uoverlagt Handling, enten fordi
han ikke havde Hierta. eller fordi han
med Føje frygtede Følgerne — mulig­
vis ogeaa af Grunde, der fortoner sig
i Privatlivets hellige Stuedunst. Han
væltede sig aldrig ind paa Sagesløse,
kun naar han saå en Mand hælde,
var han der med sit talentfulde lille
Puf. Selv holdt han sig langt fra Grøf­
terne, »Midt ad Vejen“, det var hans
Devise. Nogen stor Aand blev han
ikke, thi han var bramfri, og Betyd­
ning i Danmarkshistorien kunde han
ikke faa, da han af egen Drift var en
Uskadelig. Han slog aldrig rigtig
igennem, for han slog overhovedet ik­
ke, det var en af hans Undladelsessyn­
der. Han levede af at daane, naar no­
get overhovedet sketé; han gøede, naar
Videnskabsmænd undersøgte Folk gen­
nem det, de havde gjort. Det var en
Livsfilosofi hos ham. Selv indrettede
han sine Skrifter, saa at de kunde
blive mistydet til hans Fordel, naar
han selv ikke var mere.
Alfred Ipsen døde for et P a r Aar
siden. Medens han stod i sin Produk­
tions Blomstring, blev han forvekslet
med en norsk Digter af samme Navn;
den offentlige Mening gav ham derfor
i hans sidste Aar et andet Navn, som
han lød. — Af Ydre var han prunk­
løs som hans Digtning, kort af Statur,
nærsynet og bleg af en Sygdom i Æ r­
gerrigheden. — Totalindtryk: Slidt,
Ansigtet var pint af hans Evneløshed,
han var graa af Misundelse. Jeg saå
ham noget før han døde en Dag oppe
paa Kafé NøTrehus.
Da Alfred Ipsens Testamente blev
aaibnet, viste det sig, at han had om
den tarveligste Ligbegængelse, Statens
Ritus kendte, og den beskedneste Del­
tagelse, Folket var i Stand til at yde,
Man puttede ham da ned i al Stilhed
uden noget Opløb. Han blev ikke bor­
gerligt begravet, og det var hans sidste
Vilje, at han ikke vilde brændes paa
Krematoriet, og at hans Aske altsaa
ikke skulde hverken højsættes eller
indlemmes i Krematoriets Urnesam­
ling. V','"- -■ - »•*US
Alfred Ipsens Navn vil blive glemt.
Han arbejdede hele sit Liv paa sin
egen Glemsel . . , sommetider uden
Held. Hvad mig angaar, saa skal jeg
huske ham. Selv om der skulde leve
Nogen efter ham, erklærer jeg som min
Overbevisning med Hensyn til den Af­
døde: Han bestilte ingenting, han snyl­
tede paa Landets Krop af Dumhed.
Han var derfor en Længelevende. Han
blev gammel, ogsaa fordi han var en
F o rs ig tig den biologiske Lov, der
gælder for Lusene, gjaldt ogsaa for
ham: de er altid at finde paa et andet
Sted end der, hvor de har bidt. De
sidste Aar levede han sorgfrit af sin
Alderdom. Han døde af Koldbrand i
Hovedet.
Johannes V. Jenseri*
(12. Juli 1901).
Hos frmdberg.
I den følgende Artikel skil­
drer en Medarbejder ved Politi­
ken Kvindehaderen August
Strindberg paa Bryllupsrejse i
Hornbæk.
Den mærkeligste af alle nordiske
Digtere bor for Øjeblikket i Hornbæk,
hvor han, iført en kridhvid Trope­
dragt, sidder og arbejder i et lille Væ­
relse. Uden for kagler Hønsene i Sol­
skinnet, og paa Vejen, hvor Landlig­
gerne sladrer, er Sangeren Herold be­
skæftiget med at fotografere Fisker­
drenge. Midt i disse sorgløse Sommer­
glæder lever Strindberg, rastløs be­
skæftiget med alvorligt Arbejde.
Det er kun to Maaneder siden „Det
røde RunUs Forfatter giftede sig med
Skuespillerinden Frøken Bosse. Hun
er yngre end Strindbergs ældste Dat­
ter, men dog er det næppe Aldersfor­
skellen, man vil tænke paa ved Synet
af dét nygifte Kunstnerpar. Skønt
Strindberg er graahaaret, synes Tiden
og Arbejdet sporløst at være gaaet
gennem hans Væsen. Skikkelsen er
bredere, men lige rank og spænstig, og
Digterens smukke Pande, der i Slut­
ningen af Firserne var gennemfuret af
Rynker, er ved em større Fyldighed
blevet høj og klar, og samtidig har
Ansigtet antaget det harmoniske Mand­
domspræg, der virker indtagende til
det graa Haar. Kridhvidt staar Over­
skægget som Sommerfuglevinger op
fra de nervøst krusede Læber. Ordene
synes bevingede at flyve fra hana
Mund.
Man nærmer sig ikke Strindberg
uden i Forventning om en aandelig
Overraskelse. Han er næsten aldrig
den i Dag, han var i Gaar. H ar man
tilfældigt truffet denne Mand i Ver*
den siden det røde Rums Dage, min-«
des man ham som hurtigt skiftende,
altid afvekslende og interessante Fy­
siognomier: Den iltre Fritænker, Sam*
fundsstormexen, den nervøse Forsker*
yderliggaaehde Naturalist, Tvivleren*
Mystikeren, Katoliken, Magikeren og
Nationalisten — en uafbrudt Række
af Personligheder, der viste sig i fryg­
telige Livs-Konflikter, som han selv
aabent lagde frem for Mængden. Til
sidst spørger man: E r alle disse hin*
anden modstridende Tanker udgaaedp
fra den samme Hjerne, og: Hvad præ­
ker du i Dag? P a a dette Spørgsmaal
gav han os følgende Svar:
„Jeg er bleven rolig. Jeg vil lade
Menneskene i Fred, og af Menneskene
rianger jeg, at de skal lade mig i
Fred. Min Tro paa Videnskaben og
den stringente Tænkning er brudt. Jeg
føler mig i det tilbagegaaende Bølge*
slag. Men Bølgen gaar ikke hele den
lange Vej tilbage. E t lille Stykke
fremad førte den os. Vi lærte, at Til*
værelsen ikke lader sig løse som mate*
matiske Opgaver; personlig h a r jeg
lært, at den store Hvile findes i Ar*
bejde. Jeg h a r levet tre lykkelige Stu-
dieaar i Lund, hvor jeg h a r fuldendt
de historiske Dramer, De kender. Det
sidste er „Carl X II“, som nu ligger
færdigt. Ethvert af disse Dramer øge*
de yderligere min Interesse for Histo*
rien, og særlig h ar Carl den Tolvte*
den eneste Konge, som Voltaire ikke
kunde begribe, aabnet mit Øje for sæl­
somme Bevægelser i Menneskelivet.“’
Og Strindberg fortæller Indholdet
af Dramaet, der spiller i de 3 Aar
(1715—18), da Kongen efter Hjem­
komsten fra Stralsund levede i Skaane,
Det er vistnok lidet kendt, at Kong
Carl den Tolvte — efter hvad Strind­
berg oplyser — i disse tre Aar ikke
en eneste Gang gensaa Stockholm. Den
ekscentriske Konge, der nu er Sven­
skernes Nationalhelt, opholdt sig væ­
sentligst i Lund. Her gik han til Fore­
læsninger med Studenterne, ligesom
han paa andre Maader viste sin Inter­
esse for Videnskaben.
Men alt dette angaar Historien og
interesserer os meget mindre end
Strindbergs Opfattelse af Kvinden,
der næppe i Øjeblikket turde være den*
vi kender fra hans Bøger. En Kvin­
dehader, der er paa Bryllupsrejse, er i
sin Tavshed mere veltalende end man­
ge Kærlighedsdigte af Petrarca. Dog,
Takt kræver ikke at gøre Hjertets in­
timeste Følelser til Genstand for Inter­
view. Tilfældet vilde imidlertid, a!
Samtalen strejfede Spørgsmaalet, og
roligt rejste Strindberg sig, aabnede
en Dør og bad sin Frue træde ind i
Stuen. Et indiskret Spørgsmaal, dei
laa i Luften, havde dermed faaet sin
diplomatiske og meget nydelige Besva­
relse.
F ru Strindberg er nemlig smut,
sprudlende af Liv og Intelligens. En
lille, fin og spinkel Dame, bleg og gen­
nemsigtig og af den Skønhed, man i
Norden kalder sydlandsk. Mellem
Fremmede vilde man maaske antage
hende for at være en Grækerinde.
Mindst vilde man gætte, at hun er
svensk. For øvrigt er hun da ogsaa
norsk. F ru Strindbergs ældste Søster
er den bekendte norske Holberg-
Fremstillerinde F ru Bosse-Fahlstrom
ved Kristiania-Teatret, en anden af
bendes Søstre er den svenske Sanger­
inde F ru Dagmar Sterky-Moller, der
ogsaa h ar et Navn i Danmark« Selv
indvandrede F ru Strindberg, efter at
hun i et P a r Aar havde spillet Ko­
medie paa sin Søsters og hendes
Mands Teater i Kristiania, til Sverige,
hvor hun hurtigt tilegnede fiig Spro­
get og blev Elev paa Dramatiska Tea­
tern. Endnu var hun dog temmelig
ukendt, da Strindberg pludselig for­
langte, at hun skulde spille Hovedrol­
len i „Til Damaskus“. Hun spilledø
Rollen. Hun gjorde Lykke. Hun blev
Forfatterens Brud.
Formodentlig vil da den indtagen­
de og kloge unge Dame yderligere
knytte Strindberg til Teatret og der­
igennem forlænge den Vaabenstil-
stand, han h a r sluttet saavel med de