Previous Page  171 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 171 / 213 Next Page
Page Background

M I N S K O L E T I D

AF JULIUS LEHMANN (f)

Nu lader vi jo gerne børn blive syv år gamle, før de lærer noget. Men

da jeg var dreng, tog man tidligere fat. I et feltbrev fra begyndelsen

af 1 864 beklager min fader sig over, at han endnu ikke har modtaget

nogen egenhændig skrivelse fra min broder Alfred, som var født den

29. december 1858, og spørger fortørnet, om drengen skal »vokse op i

vankundighed og aldrig lære hverken at læse eller skrive«.

Jeg var da heller ikke mere end fem somre, da jeg i efteråret 1866

blev sat i skole. Ingen børnehave, næ, må jeg bede: en

rigtig

skole,

frk. Jessens Forberedelsesskole for drenge. Når man ser de paladser,

der nu bygges til friskolebøm, må man undre sig over, hvad dengang

et betalingsdygtigt publikum tog til takke med. Lokalerne befandt sig

på Nørregade 24 og var en ganske almindelig lejlighed i mellem­

bygningen. Tre små værelser rummede hver sin klasse, medens en

større trefags stue gav plads for tre hold drenge, som blev undervist

samtidig. Eleverne sad rundt om et aflangt bord på lange bænke uden

rygstød. Lyset var ved vintertid uhyre sparsomt. Til gengæld foregik

opvarmningen ved hjælp af de da brugelige kakkelovne, der stadig

måtte passes og hurtigt nåede til at stege de nærmestsiddende. Skole­

tiden var - når undtages de alleryngste klasser - fra 9 til 2. Efter

hver heltime fik man et frikvarter, som kl. 12 varede 10 minutter,

men ellers kun 5. Det tilbragtes i baggården, en lille, skummel, bro­

lagt plads, helt omgivet af høje bygninger. I den ene mur var der en

kælderhals; den blev under skoletiden dækket med en skråstillet træ­

flage. Jeg glemmer aldrig dette sted. Der residerede nemlig i fri­

kvartererne skolens mægtigste dreng med ryggen til flagen og skræ­

vende ben. Vi nyankomne puslinger blev af hans underdanige klasse­

kammerater enkeltvis bragt frem for ham. Så lærte han os alle de

uartige ord, han selv kunne, og bagefter eksaminerede han os deri.

Han kunne ikke så få. Senere blev han skolebestyrer. Fritiden anvend­

tes i øvrigt til at spise den medbragte frokost: smørrebrød med tarveligt