![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0175.jpg)
M IN SKOLETID
1 7 5
de ulykkelige børn med en gloende kakkelovn på den ene side og fra
den anden vinterluften strygende ind.
Mindre hygiejnisk var også »lokum«, en lille træbygning på lege
pladsen. Bag tremmedøre husede den fire gammeldags latriner, hvor
der altid herskede et ubeskriveligt svineri. Mere malerisk end appetit
ligt stod der lige op ad dette casino1en vandpost. Til den var der i en
jernlænke fastgjort et bulet rustent tinbæger, hvoraf hele besætningen
stillede sin tørst.
Skønt jeg kun var 9 år gammel, da jeg efter sommerferien stillede
på Frue Plads, har jeg et tydeligt indtryk af, at skolen dengang stod
på et meget lavt trin. Rektoren hed etatsråd Borgen. Det var en ind
tørret gamling, der bar paryk og det stolte fornavn Bonaparte. Ham
så vi aldrig noget til. Lærerkræfterne - som vist blev meget slet betalt
- var for størstedelen cand. phil.’er og teologiske kandidater med gan
ske små eksaminer. Jeg havde så bestemt følelsen af at de som regel
intet kunne udover dagens pensum - og ikke engang aldd så meget.
En skrækkelig, gammel teolog, som underviste i fransk, lærte os at
sige:
Bonjour Monsieur,
men ikke meget andet. Han var også geografi-
lærer. Det hændte hvert øjeblik, når en dreng havde besvaret hans
spørgsmål, at han sagde: »Bi lidt, lad os konferere med den lærde
bog«. Hvorpå han slog op i geografien for at se, om svaret var rigtigt.
Kun én af lærerne fra denne periode står for mig med et virkeligt
særpræg, nemlig forfatteren Kristian Arentzen. Han imponerede mig
ved sit »poetiske« ydre med høj pande og tilbagestrøget hår. Dansk var
hans fag, hvad der i nederste klasse ville sige grammatik. Jeg husker
navnlig hans drastiske måde at lære os forskellen på 1. og 2. conjuga-
tion. Den ene dannede imperfektum ved omlyd - så tog han os i øret
og drejede det rundt, til det var ved at gå løs - , den anden ved ende
tillæg —her borede han sine spidse negle ind i drengens kødfuldeste
parti.
Med disciplinen var det kun småt bevendt. Således fik de store
drenge ganske uhindret lov til at udøve et grusomt tyranni mod de
mindre. Nyankomne elever måtte gennemgå en dåbshandling: de fik
hovedet under posten og blev overpumpet, så vandet drev dem ned ad
ryggen. Og de yngre blev gennemgående benyttet som en slags tjenere
af de ældre; jo, det kunne godt hænde, at en stærk tamp beordrede
så og så mange småfyre til i hvert frikvarter at »stille til klø«. Selv