Previous Page  175 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 175 / 213 Next Page
Page Background

M IN SKOLETID

1 7 5

de ulykkelige børn med en gloende kakkelovn på den ene side og fra

den anden vinterluften strygende ind.

Mindre hygiejnisk var også »lokum«, en lille træbygning på lege­

pladsen. Bag tremmedøre husede den fire gammeldags latriner, hvor

der altid herskede et ubeskriveligt svineri. Mere malerisk end appetit­

ligt stod der lige op ad dette casino1en vandpost. Til den var der i en

jernlænke fastgjort et bulet rustent tinbæger, hvoraf hele besætningen

stillede sin tørst.

Skønt jeg kun var 9 år gammel, da jeg efter sommerferien stillede

på Frue Plads, har jeg et tydeligt indtryk af, at skolen dengang stod

på et meget lavt trin. Rektoren hed etatsråd Borgen. Det var en ind­

tørret gamling, der bar paryk og det stolte fornavn Bonaparte. Ham

så vi aldrig noget til. Lærerkræfterne - som vist blev meget slet betalt

- var for størstedelen cand. phil.’er og teologiske kandidater med gan­

ske små eksaminer. Jeg havde så bestemt følelsen af at de som regel

intet kunne udover dagens pensum - og ikke engang aldd så meget.

En skrækkelig, gammel teolog, som underviste i fransk, lærte os at

sige:

Bonjour Monsieur,

men ikke meget andet. Han var også geografi-

lærer. Det hændte hvert øjeblik, når en dreng havde besvaret hans

spørgsmål, at han sagde: »Bi lidt, lad os konferere med den lærde

bog«. Hvorpå han slog op i geografien for at se, om svaret var rigtigt.

Kun én af lærerne fra denne periode står for mig med et virkeligt

særpræg, nemlig forfatteren Kristian Arentzen. Han imponerede mig

ved sit »poetiske« ydre med høj pande og tilbagestrøget hår. Dansk var

hans fag, hvad der i nederste klasse ville sige grammatik. Jeg husker

navnlig hans drastiske måde at lære os forskellen på 1. og 2. conjuga-

tion. Den ene dannede imperfektum ved omlyd - så tog han os i øret

og drejede det rundt, til det var ved at gå løs - , den anden ved ende­

tillæg —her borede han sine spidse negle ind i drengens kødfuldeste

parti.

Med disciplinen var det kun småt bevendt. Således fik de store

drenge ganske uhindret lov til at udøve et grusomt tyranni mod de

mindre. Nyankomne elever måtte gennemgå en dåbshandling: de fik

hovedet under posten og blev overpumpet, så vandet drev dem ned ad

ryggen. Og de yngre blev gennemgående benyttet som en slags tjenere

af de ældre; jo, det kunne godt hænde, at en stærk tamp beordrede

så og så mange småfyre til i hvert frikvarter at »stille til klø«. Selv