174 / 213
174
JUL IU S LEHMANN
at vi så tidligt skilles fra denne flittige og opmærksomme dreng, hvis
sædelige opførsel
* og elskværdige karakter har gjort ham afholdt både
af lærere og kammerater«. Ak, ja, så god var man dengang.
Bestået blev prøven; og nu tilbragte jeg otte lange år i »Alma
mater Metropolitana«, som altså havde otte klasser, hvoraf senere de
to nederste blev henlagt til Forberedelsesskolen. Bygningen på Frue
Plads - vel nok et af C. F. Hansens betydeligste arbejder - var jo i
sammenligning med den fem værelses lejlighed på Nørregade af impo
nerende virkning. Den alvorsfulde facade, det monumentale indven
dige trappeparti, de højloftede skolestuer, solennitetssalen med ind
hegnet flygel og en talerstol, hvorpå der pranger et græsk Bon mat;
den store legeplads, i hvis midte knejser en gammel, ombænket lind,
gymnastikhuset med de mange forskellige apparater - alt det måtte
på modtagelige barnesind gøre en betagende virkning. Og så de pragt
fulde klassiske ord, man brugte; bestyreren kaldtes »rektor«, inspek
tøren »inspector«, lærerne »adjunkter«, ja endogså portneren hed på
sin latinske »custos« og hans kone »madam custos«. En gang om må
neden gik rektor rundt i klassen og foretog nummerbytning efter ele
vernes gennemsnitskarakter —så havde man »censur«. Og når dren
gene før sommerferien mødtes for at høre udfaldet af eksamen, var de
til »translocation«. Stilfuldt og lærd; når dertil kom skolens høje alder
og gamle ry for kun at optage de allerflinkeste elever - hvad under da,
at vi Metropolitanere betragtede os selv som skoleungdommens høj
adel og følgelig så ned på alle andre drenge?
Fornem var skolebygningen at se til. Men hele dens indretning var
gammeldags og uhygiejnisk. Også her sad man ved lange borde på
bænke uden ryg. Bordet skrånede svagt ned mod bænken, men var
ikke indstilleligt, hvorfor de små drenge fik øjnene altfor tæt ned i
bøgerne og de store måtte krumme sig. Opvarmet blev lokalerne af
mægtige jernkakkelovne, hvori ordensduksen efter forgodtbefindende
fyrede med vældige bøgeknuder. Begrebet »ventilation« havde man
endnu ikke opfundet. Og da skolebørn i al almindelighed lugter ilde,
og det tilmed på den tid var skik at gå med højskaftede fedtlæders
støvler, kunne luften i klasserne blive fuldstændig kvælende. Så for
læreren måske hen og smækkede et af de store vinduer op - og dér sad
*) Fremhævet af forfatteren.