41 / 213
KØBENHAVNS BORGERE 1377 OG 151 o
41
den afvigende sprogform. Fælles for begge lister er, at de er originale,
og at de er skrevet af professionelle skrivere, der repræsenterer en
central myndighed, men hver især må have haft et lokalt indsamlet
materiale dl rådighed. I begge tilfælde må der regnes med skrivefejl
og enkelte misforståelser, på den anden side kan man forvente en ret
ensartet sprogbrug inden for den enkelte fortegnelse, f. eks. må nav
nevarianter opfattes som reelle varianter og ikke som udtryk for for
skellige skriveres vilkårlighed. Både i omfang og kvalitet kan materia
let sagtens stå mål med det, som
Troels Fink
har benyttet i sin Flens-
borg-undersøgelse —hiddi den største specialundersøgelse af navne-
forrådet i en dansk by. Fink lægger stærkt vægt på anvendelsen af
patronymika som et indicium for indfødt, dansk befolkning.
(Et patronymikon, flertal patronymika, er et tilnavn dannet af fa
derens fornavn, altså f . eks. Petersen, d,v.s. Peters søn.)
En undersøgelse af registrene til et par nordtyske diplomatarier
havde vist, at anvendelse af patronymika i tyske byer var sjælden, kun
et par procent. Det er utvivlsomt rigtigt, at brugen af erhvervstilnavne
er langt hyppigere på tysk grund end på dansk, men det er nok be
tænkeligt at anvende dette forhold til nationalitetsbestemmelse. Fink
mener da også forsigtigvis, at man ikke må regne med absolutte tal,
men nøjes med at vise tendenserne og ved hjælp af at kombinere
fornavne og tilnavne få omtrentlige procenter frem.
Modsat de tidligere tyske undersøgelser, der kun skelner mellem
dansk og tysk, tilføjer Fink en ikke ubetydelig tredie gruppe: de
neutrale navne. For fornavnenes vedkommende omfatter den største
delen af de kristne navne. For tilnavnene bliver opdelingen noget
anderledes, af £08 oprindelige navne er mere end halvdelen sen-nav-
ne, som væsentligt er danske, knap 1/4 er erhvervsnavne, fortrinsvis
tyske, desuden 33 neutrale af forskellig slags, 8 danske og 2 frisiske
samt 22 tyske. De mest udpræget danske fornavne forekommer oftest
sammen med et sen-navn. Finks undersøgelse bygger på de oprinde
lige navne i Flensborg bys jordebog 1436 suppleret med diverse gilde-
fortegnelser og jordebogens tilskrevne navne indtil ca. 1500. Finks
slutresultat er, at borgerskabet i Flensborg trods sprogets fortyskning
fortsat er blevet rekruteret fra dansk område, og at indvandringen
sydfra ikke har været så stor som man kunne vente, samt at man må
regne med en større tysk indvandring til byer som Ålborg og Køben