37 / 213
KØBENHAVNS FORFATNING
37
klage), s. 396 ff (magistratens svar)
og s. 402 ff (Frederik I I ’s forlig
mellem dem; den såkaldte Frederik
I I ’s Stadsret).
33. K .D . II, s. 536 ff.
34
.M ackeprang,
s. 167 ff.
Poul Johs.
Jørgensen:
Dansk Retshistorie, s.
438 ff. Sml.
P. Munch:
Købstads
styrelsen i Danmark (1900) I,
s. 135 ff om de i løbet af det
18.
årh.
opståede »eligerede mænd«.
35. Sml. Stampes Erklæringer II I, s.
104.
36. Trykt i
Villads Christensen:
K ø
benhavns Privilegier ( 1 9 1 1 ) . Hertil
også
samme:
Belejringen 1658-60
og Københavns Privilegier, i Hist.
Medd. om Kbh. 1 Rk. II (19 0 9 -
10 ), s. 1—46.
37. Hertil i Københavns Bystyre I, s.
26 ff.
38. Det blev det heller ikke senere, jfr.
Instruks for Magistraten af 28. Aug.
0 9 5
, §
1 0
.
39. Se nærmere
Georg Nørregaard
i K ø
benhavns Vandforsynings Historie
(19 5 9 ), s. 11 ff om de vekslende
styrelses!orhold.
40.
Carl Bruun:
Kjøbenhavns Historie
I II, s. 3 1.
4 1.
Axel Linvald:
Bidrag til det køben
havnske Bystyres Historie ved M id
ten af det 18. Aarhundrede, Hist.
Medd. om Kbh.s Historie 2. Rk.
I (19 2 3 -2 4 ), s. 2 12 -5 4 og s. 5 18 -
27 og II (19 2 5 -2 6 ), s. 7 3-138 .
Københavns Bystyre I, s. 62 ff.
42. Sml. om den almindelige friheds
tendens i denne periode,
E. Holm:
Om det Syn paa Kongemagt, Folk
og borgerlig Frihed, der udviklede
sig i den dansk-norske Stat i M id
ten af 1 8de Aarhundrede (17 4 6 -
1770) (18 8 3/19 75).
43. Sml. Stampes Erklæringer IV , s.
235 ff, hvor det hedder, at »Man
maa ved dene Begivenhed, ikke
tage enten Magistraten eller de 32
Mænd ilde op, at de allene tænke
paa Københavns Byes Beste og
lidet eller intet bekymre sig om,
hvad der kan være tienligt eller
skadeligt for den øvrige Deel af
Landet«.
43a. Se hertil
Herman Trier:
Revolu
tionen i Raadstuen (1905) og
C .A .
Trier:
Ulrik Adolf Holstein (19 16 ),
s. 132 ff og om Struensees forhold
til Københavns bystyre senest
Si
gurd Jensen:
Lakajismen og K ø
benhavns Magistrat omkring 1770,
Hist. Medd. om Kbh. 1973, s. 29 ff,
især s. 47 ff, der som en medvir
kende årsag til Struensees indgreb
fremhæver hans uvilje mod den
gamle magistrat og hans ønske om
at placere Holstein på en vigtig
post.
44. Se dommen over Struensee i Inkvi-
sitionskommissionen af 20. jan.
17 7 1, I (19 2 7), s. 218, at de 32
mænd var »som en Perle i Byens
Privilegier«. Det er således næppe
en rigtig formulering af tidens —
men måske nok af Struensees —op
fattelse, når C.A. Trier, anf. st. be
mærker, at man ved afskedigelsen
»med Enevældens Ret satte streg
over Byens Privilegier ved at op
hæve de 32 Mænds Forsamling«.
45. Se
Herman Trier:
Revolutionen i
Rådstuen, april 177 1 (19 0 5), s. 29.
46. Se
Herman Trier:
Fra de 32 Mænds
Fomedrelsestid, Hist. Medd. om
Kbh. 1 Rk. V ( I
9 3
I -
3 3
), s- i55-6o.
47. Opførelsen af dette rådhus er et an
det eksempel på manglende hensyn
tagen til bystyret. Hverken magi