42 / 213
42
THELMA JEXLEV
havn. For Ålborgs vedkommende beror antagelsen vel på et skøn
over medlemmerne i Guds legems lav og m.h.t. København vel på de
samtidigt eksisterende tyske og danske kompagnier, idet de bevarede
statutter og medlemsfortegnelsen for danske kompagni delvis er skre
vet på tysk!3
En talmæssig mere omfattende undersøgelse, men med et noget
snævrere sigte er foretaget af
Poul Enemark
i et stort kapitel om regn
skabernes navneterminologi i hans disputats om toldregnskaber fra
begyndelsen af 1500-tallet. Til belysning af regnskabernes person
navne har Enemark analyseret de ca. 1000 navne, som i perioden
147 1—1524 er indført i Århus ældste borgerskabsprotokol, og anfø
rer i bilagene 16, 20 og 26 de hyppigst anvendte fornavne, fordelin
gen af patronymika, tilnavne dannet af faders navn + søn, og tilnav
ne, der angiver en eller anden form for dansk herkomst. Enemarks
hovedproblem er ikke spørgsmålet om nadonalitet, men personidenti
fikation, hvorvidt samme person kan betegnes med forskellige navne
eller navneformer.4 Samme problem møder os i jordebogen 1377.
Jeg skal i det følgende på grundlag af navnestoffet i de to omtalte
kilder forsøge at gøre rede for en befolkningsmæssig udvikling, som
må have fundet sted i København i senmiddelalderen. Da anvendel
sen af patronymika er en så indgroet dansk navneskik, må man for
mode, at skikken ofte overtages af indvandrerne, det fremgår af navne
som Gødikeson og Hinceson samt andre patronymikaafledninger af
udpræget tyske fornavne i 1377. Materialet synes at vise, at der i
1300-tallet fandt en betydelig tysk indvandring sted, men at dette
fremmedelement blev assimileret til en vis grad allerede i løbet af
1400-tallet.5 Jeg vil forklare dette nærmere ved at gennemgå tabellen,
der anfører alle mandlige fornavne i 1377 og i 1 5 10 med angivelse af,
om der anvendes patronymikon, erhvervstilnavn eller en anden form
for tilnavn, eller om fornavnet evt. står alene. Når summen af tallene
i de 4 grupper undertiden overstiger antallet af personer, skyldes det
flere forhold. For det første kan et navn bestå af tre led: fornavn -
patronymikon - tilnavn; det sker sjældent i 1377, men er ikke ual
mindeligt i 1510. For det andet kan et tilnavn i sin oprindelse være et
erhvervstilnavn, men i sammenhængen næppe opfattes som sådan og
er derfor talt med i begge tilnavnerubrikker. Endelig er der nogen
usikkerhed m.h.t. stednavnes anvendelse som tilnavne, derfor er for