43 / 213
KØBENHAVNS BORGERE 1377 OG 1510
43
navne + »de Køghe, Sunde« etc. talt både under »fornavn, alene« og
»andet tilnavn«.6
Der er for 1377 optalt 381 personer, men to er unavngivne, 21 kun
anført med tilnavn, og 43 er kvinder. Tabellen omfatter 79 navne for
delt på 3 1 5 personer, hvoraf 100 anvender patronymikon, 60 har en
erhvervsbetegnelse som tilnavn, mens 124 anvender en anden form
for tilnavn og for 3 1 personer anføres alene fornavnet.
I 1 5 10 er kun een person anført uden navn (hestemølleren), til
navn alene forekommer ikke, og antallet af kvinder er så beskedent
som 15. Tabellen omfatter derfor 560 personer af i alt 576 - fordelt
på 80 navne. Skønt antallet af personer er 1 3/4 gange så stort som i
1377, er antallet af navne det samme. Deri er intet mærkeligt, alle
navneundersøgelser har vist, at navneforrådet skrumper ind i løbet
af middelalderen. De relativt få nye navne, især på helgener, kan
langt fra erstatte tabet af vikingetidens rigt varierede spektrum af
nordiske navne.7 Selv om
antallet
af navne er ens 1377 og 1510, er
der sket en afgørende ændring, både i udvalget og i selve navneskik
ken. Som nævnt forekommer ingen eksempler på tilnavn alene, og for
navn alene er også langt mindre anvendt, i alt kun 30 gange eller
5,4 pct. mod 9,6 pct. i 1377.
43 navne eller lidt over halvdelen af hver listes navne er fælles. De
hyppigst forekommende er en lille gruppe kristne navne + helgen
navnet Oluf af nordisk oprindelse: Anders, Hannes/Hans, Jakob/Jep
pe, Jens, Lasse/Laurens, Niels, Oluf og Peder/Per. Disse 8 navne vil i
en eller anden form blive båret af mere end halvdelen af personerne
ligegyldigt i hvilken middelalderkilde, man tæller navnestoffet op.8
Jeg er i tabellen gået ud fra, at kun de personer, der er anført som
Claus eller Han(ne)s, er blevet kaldt ved disse navne, mens tekstens
Johannes og Nicolaus opfattes som repræsenterende Jens og Niels.
De tyske former Claus og Hans træffes kun sjældent som navn på
danskere før 1377, og i jordebogen må adskillige af dem anses for at
være tyske tilflyttere, dog er der en række undtagelser. Claus Bad
stuemand, Hannes Blidemester og Hans Sporesmed bærer alle tre er
hvervstilnavne i dansk sprogform og må vel i alt fald være »anden
generation«. Ligeledes kan det være rimeligt at anse de 3 Hannes’er
med patronymika ( Brunsson, Gødikeson og Hinceson) som sønner af
indvandrede tyskere, mens den afdøde Hannes Dulmen/Johannes de