![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0039.jpg)
KØBENHAVNS BORGERE 1377 OG 1510
Forsøg på en navnehistorisk og erhvervsmæssig analyse
af Roskildebispens jordebog for København 1377
og et udbudsmandtal for alle københavnske roder o. 1510
A F T H E LM A JE X L E V
Bybrande, voldsomheder og vanrøgt samt utallige andre ulykker
har ramt flertallet af vore middelalderlige købstæders arkiver. Ikke
mindst er det gået hårdt ud over (hoved)staden Københavns arkiv.
Men selv om antallet af originale middelalderdokumenter er stærkt
begrænset, så har vi dog et bedre statistisk materiale end for nogen
anden dansk by.
Da biskop Niels Jakobsen Ulfeld i 1370’erne påbød at udskrive en
jordebog for sit stift, havde han netop fået København tilbage, efter
at Valdemar Atterdag havde haft rådighed over den hele den fore
gående menneskealder. Blandt jordebogens forskellige afdelinger ind
tager afsnittet om Københavns grunde en særstilling, idet det frem
træder som en fuldstændig fortegnelse over byens gårde, jorder og
grunde optegnet efter en bestemt rute uden dog at angive kvarterer.
Ved hjælp af de topografiske angivelser i visse afsnit og sammenlignet
med placeringen af de grunde, som kendes fra brevstoffet, lykkedes
det for
Ramsing
nogenlunde korrekt at få placeret samtlige 560 en
heder på det ældste matrikelkort. Vel fordi arbejdet med jordebogen
startede som en topografisk identifikadon, og fordi der findes så gode
kilder til at føre denne linie frem i tiden, har man koncentreret forsk
ningen om topografien og i det store og hele ikke udnyttet de andre
muligheder, som findes. F. eks. synes materialet oplagt til en navne
historisk undersøgelse, selv om de fleste fornavne er anført i latinise-
ret form. Det kan heller ikke med sikkerhed afgøres, hvor mange per
soner der optræder i jordebogen, da adskillige af dem nævnes flere
gange. Princippet er, at der for hver gård (curia), jord (terra) eller
grund (fundum) nævnes hvem den tilhører og evt. navnet på bruge
ren. Det sidste er imidlertid langt fra gennemført, hverken for den
gejstlige eller verdslige jordbesiddelse, således forekommer en lang