Previous Page  39 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 39 / 213 Next Page
Page Background

KØBENHAVNS BORGERE 1377 OG 1510

Forsøg på en navnehistorisk og erhvervsmæssig analyse

af Roskildebispens jordebog for København 1377

og et udbudsmandtal for alle københavnske roder o. 1510

A F T H E LM A JE X L E V

Bybrande, voldsomheder og vanrøgt samt utallige andre ulykker

har ramt flertallet af vore middelalderlige købstæders arkiver. Ikke

mindst er det gået hårdt ud over (hoved)staden Københavns arkiv.

Men selv om antallet af originale middelalderdokumenter er stærkt

begrænset, så har vi dog et bedre statistisk materiale end for nogen

anden dansk by.

Da biskop Niels Jakobsen Ulfeld i 1370’erne påbød at udskrive en

jordebog for sit stift, havde han netop fået København tilbage, efter

at Valdemar Atterdag havde haft rådighed over den hele den fore­

gående menneskealder. Blandt jordebogens forskellige afdelinger ind­

tager afsnittet om Københavns grunde en særstilling, idet det frem­

træder som en fuldstændig fortegnelse over byens gårde, jorder og

grunde optegnet efter en bestemt rute uden dog at angive kvarterer.

Ved hjælp af de topografiske angivelser i visse afsnit og sammenlignet

med placeringen af de grunde, som kendes fra brevstoffet, lykkedes

det for

Ramsing

nogenlunde korrekt at få placeret samtlige 560 en­

heder på det ældste matrikelkort. Vel fordi arbejdet med jordebogen

startede som en topografisk identifikadon, og fordi der findes så gode

kilder til at føre denne linie frem i tiden, har man koncentreret forsk­

ningen om topografien og i det store og hele ikke udnyttet de andre

muligheder, som findes. F. eks. synes materialet oplagt til en navne­

historisk undersøgelse, selv om de fleste fornavne er anført i latinise-

ret form. Det kan heller ikke med sikkerhed afgøres, hvor mange per­

soner der optræder i jordebogen, da adskillige af dem nævnes flere

gange. Princippet er, at der for hver gård (curia), jord (terra) eller

grund (fundum) nævnes hvem den tilhører og evt. navnet på bruge­

ren. Det sidste er imidlertid langt fra gennemført, hverken for den

gejstlige eller verdslige jordbesiddelse, således forekommer en lang