36 / 213
36
D ITLEV TAMM
14.
Mackeprang,
I.e., s. 43.
Poul Johs.
Jørgensen,
Dansk Retshistorie s. 431
og samme: De danske Købstæders
Forfatning; Nordisk Kultur X V II I
(19 3 3 ), s. 63 ff.
15. Hertil
München:
Das kanonische
Gerichtverfahren und Strafrecht,
Köln 1874, s. 467 f.
16. D G K III, s. 11 f, oversættelse i
DRB 2. Rk., 3. Bd., s. 4.
17. Se til kanonisk rets betydning for
middelalderens handelsetik f. eks.
Endemann:
Studien in der roma-
nisch-kanonistischen
Wirtschafts
und Rechtslehre I, Berlin 1883, s.
14 ff.
Gilchrist:
The Church and
Economic Activities in the Middle
Ages, N .Y. 1969, s. 48 ff, og særlig
om renteforbudet, der udspringer af
samme tankegang.
Ernst Andersen:
Bankvæsenets oprindelse (19 7 6 ), s.
1 ff. Karakteristisk er således Chri-
stiern I ’s begrundelse for at ind
drage nogle pantelen, at kredito
rerne kunne tage skade på deres
sjæle ved at oppebære renter, jfr.
T. Dahlerup:
Bidrag til Rente-
spørgsmaalets Historie i dansk Sen
middelalder og Reformationstid,
Festskrift til Astrid Friis (19 6 3 ), s.
47 ff.
18. D G K III, s. 14, DRB 2. Rk., 4. Bd.,
s. 47 ff.
19. D G K III, s. 15, DRB 2. Rk., 4. Bd.,
s. 77.
20. Diplomatarium Danicum 3. Rk., 3.
Bd., s. 209. Oversættelse i D RB s.
st. s. 170. Betegnelsen proconsul op
træder i dansk ret for første gang i
Slesvig 1342 i denne betydning.
21. Se
Poul Johs. Jørgensen:
Erik af
af Pommerns Erhvervelse af Køben
havn 14 17 set i Belysning af Da
tidens Retsregler, Hist. Medd. om
Kbh. 3. Rk. III (
1 9 3 9
), s. 274-305.
22. Se om denne såkaldte »Erik af
Pommerns Stadsret for København«
Poul Johs. Jørgensen
i Hist. Medd.
om Kbh. 3. Rk. V I (19 4 4 -6 1), s.
1 2 ff.
23. Aarsberetninger fra det kongelige
Geheimearchiv V (18 9 1-9 5 ), s. 58.
24. Sml. forordningens 1. Art.: »Alle
embedsmænd bjærge sig og nære af
deres embede, så som er, at borgere
og bymænd, de som ikke sådanne
embeder have, som herefter næv
nes, de bjærge sig med deres køb-
mandsskab, og deres brygning og
sådan købmands håndtering, bager
bjærge sig af sin bagning, suder af
hans skogerning, smed af hans
smedegeming, guldsmed af hans
embede, kræmmer af sit embede,
skinder af sit embede og særdeles
alle embedsmænd, i hvad embede de
helst have, at hver . . . bjærger sig
af sit embede«.
25.
Poul Johs. Jørgensen:
Christoffer af
Bayems Stadsret for København af
14. Oktober 1443, Hist. Medd. om
Kbh. 3. Rk. V I (19 4 4 -4 6 ), s. 1—5 1.
D G K III, s. 77 ff. Sml.
Poul Johs.
Jørgensen:
Dansk Retshistorie, s.
11 5 ff om de almindelige byretter.
26
. Mackeprang,
s. 51 ff.
27.
Mackeprang,
s. 89 ff.
28.
Mackeprang,
s. 95 og om sammen
hængen med betegnelsen pebersvend
Johs. Steenstrup:
Pebersvende, i
Hist. Tidsskrift 8. Rk. II (19 0 9 -
10 ), s. 60 ff, især s. 66-67.
29.
Mackeprang,
s. 52.
30.
Mackeprang,
s. 210.
3 1.
Mackeprang,
s. 234.
32. Sml.
Mackeprang
s. 137, 143, 148
og om rodemestrene s. 153 f. Se
K.D . II, s. 393 ff (borgerskabets