31 / 213
KØBENHAVNS FORFATNING
3 1
tilfælde af uenighed kunne borgerrepræsentationen, men ikke magi
straten, forelægge sagen for Indenrigsministeriet. Der var altså nu til
lagt borgerrepræsentationen overvægt i forhold til magistraten.
Magistraten kom til at bestå af en overpræsident, udnævnt af kon
gen samt fire borgmestre og fire rådmænd. Borgmestrene valgtes af
borgerrepræsentationen på livstid, mens rådmændene alene valgtes for
seks år. Der tillagdes samtidig borgerrepræsentationen ret til at af
skedige borgmestrene med pension. En række af de særlige kommis
sioner, der hidtil havde betydet en væsentlig indskrænkning i bystyrets
kompetence, ophævedes. Det gjaldt således kommissionerne for fattig
væsenet, vandvæsenet, brolægningsvæsenet og vejene, der nu blev lagt
ind under magistraten. Endvidere fik man løfte om at også havne-,
bygnings-, brand-, sundheds- og renovationsvæsenet ville blive lagt ind
under magistraten. Det skete i løbet af det kommende år.
1857 blev således også i Københavns forfatningshistorie et af de
store reformår. Ganske vist opnåede man ikke ganske, hvad et flertal
af borgerrepræsentanterne havde ønsket, nemlig et etkammersystem
med den endelige kompetence hos borgerrepræsentationen, men bor
gerrepræsentationens overlegenhed i forhold til magistraten var dog
blevet fastslået.
Antallet af personer, der havde valgret67 til borgerrepræsentationen,
var også efter indførelsen af Grundloven yderst begrænset. Ved den i
1861 gennemførte valgreform, hvorved der blev lagt vægt på den nu
indførte indkomstbeskatning fik ca. 10.000 personer eller 6 pct. af
Københavns befolkning valgret. 1865 fik alle, der betalte skat af 200
rigsdaler, d,v.s. havde 500 rigsdaler i indkomst, valgret. Dette med
førte dog først efterhånden en stigning i vælgerantallet. Interessen for
valgene og deltagelsen i valgene var oprindelig ringe, men dette for
hold ændredes mod slutningen af århundredet, da tendensen til en
politisering af borgerrepræsentationen gjorde sig gældende. Valgene
foregik på den måde, at 6 af de 36 borgerrepræsentanter hvert år stod
på valg. I 1893 indvalgtes for første gang en opposition i borger
repræsentationen. Det var en kombineret liste af socialdemokrater og
liberale, der vandt flertallet det år. I 1898 havde denne liste vundet
flertallet i borgerrepræsentationen. 1903 valgtes Jens Jensen som den
første socialdemokrat til den vigtige post som finansborgmester.
En vigtig ændring i valggrundlaget skete ved den kommunale