32 / 213
32
D ITLEV TAMM
valglov af 1 908, der gav også kvinder og tyende valgret. Hidtil havde
om kvinders valgret den sætning været gældende, der var så prægnant
udformet af H. G. Holck, at »Til en almindelig Valgret kan det ikke
fordres, at Kvinder, Børn og Forbrydere skulle have Valgret, thi disses
Udelukkelse er begrundet i Sagens Natur«.68
Mens kun ca. 10 pct. af de valgberettigede i 1870-erne havde af
givet stemme ved borgerrepræsentationsvalgene, nåede man i begyn
delsen af dette århundrede op på stemmeprocenter på omkring 80
( 1 9 1 3 og 1919) . Derimod viser de seneste års opgørelser en svingende
interesse for at deltage i de kommunale valg.69 Ved den kommunale
valglov af 1908 indførtes forholdstalsvalg ved valgene til borgerrepræ
sentationen og ved rådmandsvalgene. Samtidig blev antallet af borger
repræsentanter fastsat til 42 mod hidtil 36 som følge af den forøgelse
af kommunens areal, der var en konsekvens af indlemmelsen af store
forstadsområder under kommunen, Valby, Brønshøj og Sundbyvester,
der blev indlemmet i årene 1 go 1-02. Det var borgmester
L. C. Borups
køb af jorder i disse områder, der havde skabt forudsætningen for de
senere indlemmelser, der var medvirkende til at gøre København til
en gigantkommune. Vurderingen af, hvor forudseende Borups dispo
sitioner var, kan næppe undgå at blive influeret af holdningen til
spørgsmålet om en deling af kommunen idag. I 191 3 udvidedes antal
let af borgerrepræsentanter til det nuværende antal til 55.
191 7 indførtes forholdstalsvalgmåden også ved
borgmestervalg.'70
Samtidig diskuterede man igen et- og tokammersystemet, og der lød
nu også røster for at erstatte overpræsidenten som magistratens chef
af en overborgmester. Det blev imidlertid først i 1938, at der blev
gennemført ændringer af kommunalforfatningen ved den
lov af 18.
marts
19 38
om Forandringer i og Tillæg til Lov om Bestyrelsen af
Københavns kommunale Anliggender af
4.
marts
1 8 5 J
m.
m.,71 der
indtil 3 1 . marts 1978 dannede hovedgrundlaget for Københavns for
fatning. Det bestemtes heri, at kommunalbestyrelsen består af borger
repræsentation og magistrat. A f de følgende stykker fremgår det imid
lertid, at tokammersystemet er ophævet, idet det nu udtrykkeligt
fremhæves, at borgerrepræsentationen har den besluttende myndighed
og magistraten den administrative myndighed. Endelig fremhæves det
udtrykkeligt, at borgerrepræsentationens beslutning har gyldighed,
selv om den måtte afvige fra magistratens forslag. Herved var magt