28 / 213
28
D ITLEV TAMM
repræsentationen udgjøre ikke en Eenhed, men to forskjellige Corpo-
rationer, der kun naar de overveie hver i sin Majoritet kunne tage en
Beslutning (ligesom to Kamre i en Lovgivende Forsamling), men her
er Dissents i mellem de i Henseende til Beslutning og Myndighed lige
stillede Corporationer«. I Ørsteds erklæring, der er dateret den 12. ja
nuar
( 1 8 5 4 )
nævnes koleraepidemien (juni-oktober
1 8 5 3 )
ikke med
et ord. Tværtimod fremhæver han, at han »just ei vilde tillægge vor
Befolkning nogen særdeles Mangel af Sands for Reenlighed eller for
Orden, men tværtimod antager, at denne i dannede og nogenlunde
velstaaende Klasser, er om end ringere end i nogle andre Lande, dog
igjen større end i adskillige andre, og hvad den laveste Classe angaar,
vil man andre Steder, hvori der til deels er større Misère end her,
vist ikke heller finde mere af hiin Sands, skjøndt vel tildeels mere
Frygt for Lov og Politi, hvilket ikke overalt er saa eftergivende som
her«. Hermed kan man sammenligne Ørsteds udtalelse på Lands
tinget den
8.
april
1 8 5 3 ,
to måneder før koleraepidemiens udbrud, se
Rigsdagstidende, Forh. paa Landstinget
1 8 5 3 (4.
Sess. ) sp.
1 1 2 9
ff
under rigsdagsbehandlingen af kloakplanerne, hvor Ørsted allerede
ytrede betænkelighed: »Forsaavidt der er talt om, at det ved statistiske
Data skulde være beviist (der tænkes her på C. F. Fengers epoke
gørende dødelighedsstatistikker, der klart viste en langt lavere leve
alder i visse dele af København end andre steder i landet), at Dødelig
heden i Kjøbenhavn skulde være uforholdsmæssig stor, troer jeg dog
ikke, at det forholder sig ganske rigtigt . . . Det er også bekjendt at der
i Kjøbenhavn i en Række Aar næsten ikke har været nogen Epidémie
. . . Derimod er det vist, at der ere nogle Gader og Strøg, hvor Døde
ligheden er temmelig stor, men dette ligger for Størstedelen i Indvaa-
nernes Armod og Sands for Reenlighed og Mangel på Evne til at
skaffe sig god Pleie; og Bygningernes snevre Indretning er vistnok
Noget, der medfører skadeligere Følger for Sundheden end andre
Forhold«.
Ørsteds hovedbetænkeligheder både som landstingsmand og senere
som minister knyttede sig til finansieringen af projektet, hvor han af
en række grunde, som han redegør for både i landstinget og i sin er
klæring i kloaksagen61 skarpt måtte tage afstand fra planerne om ind
førelse af en kommunal indkomstskat, der ville give kommunalforvalt
ningen en bredere økonomisk basis. Da Ørsted samtidig måtte stille