HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

KØBENHAVNS FORFATNING

2 3

kollegiet, der i en lang forestilling til kongen af 10. juli 1772 frem

satte en række forslag. En vanskelighed, der herved måtte overvindes

var, at magistraten og de 32 mænd end ikke havde beklaget sig over

afsættelsen, hvilket måtte forklares som udslag for en frygt for det

despotiske styre. Af særlig interesse i dag er en enkelt ting i denne

forestilling,45 hvor Braem peger fremad udover en genetablering af

den hidtidige retstilstand, ved at foreslå, at

medlemmer af magistra

ten udpegedes

efter en nærmere skitseret indstillingsprocedure, men

blandt de 32 mænd.

Det er jo den tanke der nu realiseres fra 1978,

at magistratens medlemmer skal have været valgt ind i borgerrepræ

sentationen.

Bystyrets trængselstid var i øvrigt ikke til ende med Struensees

fald.46 Også den lovlige øvrighed kunne tilsidesætte de 32 mænd. I

17 90-erne anså kancelliet det nu end ikke for nødvendigt, at de 32

mænd havde deres egen mødesal. Det blev dem pålagt at aflevere

nøglen til politimesteren, således at der i mødesalen kunne afholdes

politiret. Kancelliet forestillede sig, at de 32 mænd kunne holde deres

møder i rådstuen. De 32 mænd protesterede forgæves, rettede hen

vendelse til kronprinsen, men opnåede alene en alvorlig reprimande

for ikke straks at have rettet sig efter kancelliets ordre. Det blev dog

kun en kort periode, at man måtte vige for politiretten. Kort efter

brændte rådhuset i den store brand 1794 og i det nye rådhus - nu

Københavns Byret - på Nytorv, indrettedes en sal til de 32 mænd.47

I 1806 indskrænkedes antallet af borgmestre til to, og den gennem

det 18. århundrede bestående ordning med viceborgmestre og vice-

rådmænd, der havde en slags expectanceret på embederne som råd-

mænd og borgmestre, og som »rykkede op« når disse blev ledige, op

hævedes. Antallet af borgmestre udvidedes atter 181 7 til tre, mens

antallet af rådmænd fikseredes til fem. Alle skulle være jurister og

udnævnes af kongen.

Grundlaget for etableringen af et moderne bystyre i København

skabtes med

anordningen af 1. januar 1840 om kommunalbestyrel

sen i København

, 4 8

der var en frugt af de netop indførte rådgivende

stænderforsamlinger.49 Valget til de rådgivende stænderforsamlinger

i Roskilde 1834 var de første frie valg, der blev afholdt i København,

siden 1659.50 Byen København udpegede 12 deputerede til stænder

ne i Roskilde. Som første deputerede valgtes

Bang

og som an