Previous Page  18 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 18 / 213 Next Page
Page Background

18

D ITLEV TAMM

af byrådets indtægter på dette tidspunkt, om at der var stof nok til

ærgrelse for borgerne.27 Rådet havde således privilegier i forbindelse

med vin- og ølsalget, f. eks. måtte kun rådet sælge tysk øl i kander

ud af huset. Ved indførsel af vinfade havde rådet ret til cise, der

bestod i et pengebeløb samt ret til at aftappe to store krus vin af

hvert fad. Der skulle også erlægges vægtafgifter, vagerpenge, og net­

op til København er den særlige regel knyttet, at kræmmere, der op­

slog deres boder på gaderne, skulle erlægge et pund peber til borg­

mester og råd.28

Efter Frederik I ’s tronbestigelse fik København i 1526 i et forsøg

på at vinde denne by, der havde været en trofast støtte for Chri­

stian II, ret til selv at vælge byens borgmestre, hvis antal udvidedes

fra to til fire. Følgerne af, at kongen mistede sin indflydelse på by­

styret, udeblev som bekendt ikke, og Christian I II ændrede straks

bestemmelsen

15 36 ,

idet han forbeholdt sig at sætte borgmestre og

råd, der kunne være ham »tro og nyttige«.29 Den kongelige myndig­

hed i byen udøvedes som regel af statholderen på Københavns slot,

en vigtig post i datidens politiske spil. Kongen kunne frit udnævne

borgmestrene og rådmændene, men almindeligvis indskrænkede han

sig til - ofte gennem statholderen - at vælge borgmestrene som regel

blandt rådets medlemmer, og overlod rådet selv at vælge nye råd-

mænd.

Byens

foged,

en underordnet embedsmand, der ikke må forveksles

med biskoppens foged eller statholderen,30 udnævntes af rådet og stat­

holderen i forening, senere umiddelbart af kongen.31 Fogdens opgaver

var opretholdelsen af ro og orden i byen, opkrævning af kongens bø­

der og at pleje ret på

bytinget.

Embedet ophævedes i 17 71 i forbin­

delse med oprettelsen af en Hof- og Stadsret i København og blev

ikke genindført.

De almindelige borgeres indflydelse på bystyret var ringe. 1580

synes en formelig opstand at være brudt ud, hvorunder byens bor­

gere hos statholderen

Christoffer Valkendorff

fik medhold i en række

klager over rådet og herefter indrømmedes en forbedret indsigt med

opkrævningen af byskatten og andre afgifter.32 Der skulle herefter

udnævnes to

kæmnere

blandt borgerne til at forestå regnskabsførelsen.

Herudover udpegedes i hvert kvarter (rode) to

rodemestre,

der

på forskellig måde varetog forbindelsen mellem bystyret og borgerne.