KØBENHAVNS FORFATNING
19
Deres pligter, som fremgår af den bevarede skrå fra 1606,33 var bl. a.
opkrævning af skat, ligning, organisering af brandslukning, tilsyn
med brønde, fremmede m. v.
I løbet af det 16. årh. begyndte i en række danske købstæder at
opstå en form for borgerrepræsentation, idet repræsentanter for bor
gerne - ofte
24
i tallet og derfor omtalt som »de 24 mænd« - fik en
vis indflydelse på bystyret.34 Hertil havde man ingen parallel i Kø
benhavn, og for så vidt havde København en ringere stilling i for
fatningsmæssig henseende end mange andre byer i landet. Grund
laget for en ændring af dette forhold skabtes af de begivenheder, der
gik forud for enevældens indførelse 1660. Den 10. august 1659 imøde
kom kongen under indtryk af den svenske konge Carl Gustavs uven
tede landing i Korsør den 8. august 1658 borgernes ønske om en
række privilegier for at animere dem til at deltage i byens forsvar.
Særlig vigtig var privilegiernes art. 2, der stillede borgerne i udsigt,
at præsident, borgmester og råd sammen med borgerne måtte ud
vælge 32 af de »bedste og fornemste borgere« til at have medindfly
delse på bystyret. Efter afværgelsen af stormen på København bekræf
tedes privilegierne, og det første valg fandt sted
den 14. april i6 $g .
Efter tidens skik var det klart, at
»de bedste og fornemste borgere«
måtte forstås som alene omfattende handlende. Da også håndvær
kerne havde deltaget i byens forsvar, fandt man det imidlertid rime
ligt, at de var repræsenterede. Det besluttedes derfor at udpege fire
repræsentanter for håndværkerne foruden de 32 mænd, der valgtes
blandt de handlende. Som bekendt tog begivenhederne derefter hur
tig fart med en fuldstændig statsomvæltning til følge, hvorved det
hidtidige rigsrådsstyre erstattedes af en enevældig kongemagt. Dette
fik også konsekvenser for privilegierne, der ganske vist fomyedes, men
som nu blev givet ikke i taknemmelighed over borgernes bistand un
der krigen —endsige borgernes bistand i forbindelse med det nye sty
res etablering —men som en ren nådesbevisning, ligesom betydningen
af flere af bestemmelserne under den ny styreform blev en anden.
Den told- og accisefrihed (art. 5), som privilegierne lovede, blev hur
tig glemt, og byens status som fri rigsstad og en fri rigens stand (art.
1) , blev under det nye styre tomme ord, den eneste reminiscens af
det, der bestod (og som i øvrigt vedblivende består), var, at Køben
havn holdes uden for amtsinddelingen. Andre privilegier var løftet