Previous Page  19 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 19 / 213 Next Page
Page Background

KØBENHAVNS FORFATNING

19

Deres pligter, som fremgår af den bevarede skrå fra 1606,33 var bl. a.

opkrævning af skat, ligning, organisering af brandslukning, tilsyn

med brønde, fremmede m. v.

I løbet af det 16. årh. begyndte i en række danske købstæder at

opstå en form for borgerrepræsentation, idet repræsentanter for bor­

gerne - ofte

24

i tallet og derfor omtalt som »de 24 mænd« - fik en

vis indflydelse på bystyret.34 Hertil havde man ingen parallel i Kø­

benhavn, og for så vidt havde København en ringere stilling i for­

fatningsmæssig henseende end mange andre byer i landet. Grund­

laget for en ændring af dette forhold skabtes af de begivenheder, der

gik forud for enevældens indførelse 1660. Den 10. august 1659 imøde­

kom kongen under indtryk af den svenske konge Carl Gustavs uven­

tede landing i Korsør den 8. august 1658 borgernes ønske om en

række privilegier for at animere dem til at deltage i byens forsvar.

Særlig vigtig var privilegiernes art. 2, der stillede borgerne i udsigt,

at præsident, borgmester og råd sammen med borgerne måtte ud­

vælge 32 af de »bedste og fornemste borgere« til at have medindfly­

delse på bystyret. Efter afværgelsen af stormen på København bekræf­

tedes privilegierne, og det første valg fandt sted

den 14. april i6 $g .

Efter tidens skik var det klart, at

»de bedste og fornemste borgere«

måtte forstås som alene omfattende handlende. Da også håndvær­

kerne havde deltaget i byens forsvar, fandt man det imidlertid rime­

ligt, at de var repræsenterede. Det besluttedes derfor at udpege fire

repræsentanter for håndværkerne foruden de 32 mænd, der valgtes

blandt de handlende. Som bekendt tog begivenhederne derefter hur­

tig fart med en fuldstændig statsomvæltning til følge, hvorved det

hidtidige rigsrådsstyre erstattedes af en enevældig kongemagt. Dette

fik også konsekvenser for privilegierne, der ganske vist fomyedes, men

som nu blev givet ikke i taknemmelighed over borgernes bistand un­

der krigen —endsige borgernes bistand i forbindelse med det nye sty­

res etablering —men som en ren nådesbevisning, ligesom betydningen

af flere af bestemmelserne under den ny styreform blev en anden.

Den told- og accisefrihed (art. 5), som privilegierne lovede, blev hur­

tig glemt, og byens status som fri rigsstad og en fri rigens stand (art.

1) , blev under det nye styre tomme ord, den eneste reminiscens af

det, der bestod (og som i øvrigt vedblivende består), var, at Køben­

havn holdes uden for amtsinddelingen. Andre privilegier var løftet