20 / 213
20
D ITLEV TAMM
om at være en stapelstad (art. 3), d. v. s. udenrigshavn, samt et løfte
til Københavns borgere, om at de skulle sidestilles med adelen i hen
seende til godskøb (art.4) og adgang til »officia och honores« (art. 6),
en bestemmelse, der gav anledning til fortolkningstvivl.35
Rådet bestod af fire borgmestre, hvoraf den ene kaldtes for byens
præsident eller fra 1747 overpræsidenten, der udnævntes af kongen
samt en 6-8 rådmænd, der siden 1691 fortrinsvis valgtes blandt de
32 mænd. Om »
de 32 mænd
« indeholdt nu
privilegierne af 24. juni
16 6 1 ,36
der dannede grundlaget for Københavns forfatning indtil
1840, følgende bestemmelse i art. 2:
»Præsident, Borgemestre og Raad med Borgerschabet maa ud-
welge 32 aff de Beste og fomehmste Borgere her udi Staden, huilcke
tillige med Præsidenten, Borgemestre og Raad, Stadens och Menig
hedens Beste, saavelsomb detz Indtegt oc Udgifft effter Tidens Be-
schaffenhed kand offuerveye oc derom handle og slutte. A ff bemelte
32 Borgere maa Udvelgis Thou som tillige med Præsidenten och En
af Borgemestrene, maa altid haffue frie tilgang til Os, Stadens och
det Gemeene Anliggende at andrage«.
Det var forudsat at de 32 mænd skulle vælges af borgmester og
råd
samt borgerskabet.
Det blev imidlertid hurtigt anderledes, idet
den almindelige ordning blev, at
ledige pladser blev besat af magi
straten efter en indstilling omfattende to personer fra de 32 mænd.
Kravet om at det skulle være de bedste og fornemste borgere blev
opretholdt; det var således en snæver kreds, der fik indflydelse på
bystyret, og de titulerede ofte sig selv som »Vennerne«. De fire hånd
værksrepræsentanter, der oprindelig valgtes i tilknytning til de 32
mænd, blev ikke erstattet efterhånden som de ophørte at fungere.
Først ved laugsforordningen af 2 1. marts 1800 ( § 1 7 ) bestemtes det,
at der skulle vælges håndværkere blandt de 32 mænd.
Undertiden indskrænkedes valggrundlaget yderligere. I 1767 fandt
de 32 mænd, at én repræsentant for vinhandlerne var utilstrækkeligt:
og »da der nu ikke var mere end én vintapper i kollegiet, som ved
ligeholdt handelen, så blev det vedtaget, at ingen andre end vintap
pere var at vælge på«.37
De 32 mænds kompetence var begrænset. For det første derved, at
bysityret blev forestået af magistraten, der som kongelige embedsmænd