HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

D ITLEV TAMM

nalbestyrelse«. Selvom de ydre resultater var små, fortsatte dog i disse

år forfatningsdebatten og på et enkelt felt virkede en debat om Køben

havns bystyre som en forløber for ændringer i rigsstyret. Det gælder

debatten om magistratens forretningsgang.

Magistratens forretningsgang er et stadigt tilbagevendende tema i

Københavns historie. Allerede 1590 klager kongen i et brev til magi

straten (K.D. IV , s. 700) over at »mange sager af eder skal opsettis«.

I 1840-erne klagedes over at magistratens kontortider ikke blev be

kendtgjort, at flere af magistratens kontorer ingen fast åbningstid

havde, ligesom der ikke tilstræbtes ensartethed i åbningstiderne mellem

de enkelte kontorer. En anden særegenhed var, at magistraten ikke

afgav skriftlige svar på skriftlige henvendelser, men brugte den frem

gangsmåde at tilsige andrageren til et møde på et bestemt tidspunkt

på rådhuset, for at modtage mundtlige svar. Da denne fremgangs

måde blev kritiseret i pressen lod overpræsident Lange foranstalte en

høring af de enkelte sekretariater, der bl. a. svarede: »den langt over

vejende del af de personer, der tilsiges, henhører til den simple almue

klasse, reserver, tjenestefolk, arbejdsmænd o.s.v. eller enker eller andre

fruentimmer af lignende stilling, så at vistnok kun yderst få af de

mødende kunne finde sig ubehageligen berørt ved en sådan anmod

ning«, eller at »det i enhver, endog ubetydelig sag at give vedkom

mende skriftlig besked eller skriftlig at affordre manglende oplysninger

ville gøre forretningerne såre vidtløftige og byrdefulde«.56

Spørgsmålet blev bragt frem allerede i 1843, men efter at

Tage

Algreen-Ussing

i 1844 var blevet borgmester, blev han den drivende

kraft. Han foreslog kollegialsystemet, hvor samtlige magistratens

medlemmer deltog i alle sagers behandling, afløst af en opdeling i

departementer eller sektioner med særskilte sagsområder, hvor mindre

betydelige sager kunne ekspederes, således at kun vigtige sager behand

ledes af magistraten som helhed. Herved havde han forberedt sin

senere indstilling om selve statsstyrets ændring. Det var Algreen-

Ussing, der som generalprokurør i 1848 fremkom med udkastet til

planer for en ændring af den centrale administration, således at ind

førelsen af ministerialsystemet i stedet for kollegialstyret i central

styrelsen byggede på en betænkning fra Algreen-Ussing.57

Som eksempel på de vanskeligheder, som det etablerede tokammer

system medførte, skal her omtales det ikke gennemførte projekt til en