22 / 213
22
D ITLEV TAMM
erklæring lå til grund for kancelliets svar. De 32 mænd havde her
ved lagt op til en afgørelse af, om de københavnske privilegier stadig
væk bestod, hvorefter de 32 mænd kunne deltage i overvejelser og
beslutninger om byens anliggender. De 32 mænd ønskede at få fast
slået, at de havde en kompetence sideordnet magistraten. Det fik man
hverken magistraten eller kancelliet til. Kancelliet fastslog udtrykke
ligt, at der bestod et
over- og underordnelsesforhold
mellem magi
straten og de 32 mænd. De 32 mænd havde ret til at foreslå, »hvad
de til Byens og Menighedens Beste have at forebringe«, men den
overordnede myndighed var hos magistraten. Magistraten hævdede,
at privilegiernes bestemmelse om de 32 mænds deltagelse i bystyret,
der benyttede udtrykket »efter tidens beskaffenhed«, måtte forstås
i overensstemmelse med den skete udvikling i de mellemliggende år,
der havde betydet en tilsidesættelse af de 32 mænd, men det fik man
heller ikke kancelliet til at sanktionere. Et resultat af stridighederne
blev derfor reetableringen af de oprindelig forudsete blandede kom
missioner vedr. handelen og økonomien, der længe havde været ude
af funktion. Andre episoder fulgte i kølvandet af disse —bl. a. de 32
mænds påvisning af uefterretteligheder i magistratens regnskabsførel
se —hvilket altsammen havde en uheldig indflydelse på bystyret.
Dette er sandsynligvis baggrunden for, at disse begivenheder efter
fulgtes af —som det hed i tidens sprog - et »fundamentale Boulever
sement« (Braem) i byens styre. Det var
Struensee
der greb brutalt
ind uden forudgående varsel. Den 3. april 1 77 1 blev magistraten og
de 32 mænd afskediget, og der udnævntes nye borgmestre og råd-
mænd samt to repræsentanter for borgerne, tildels blandt de tidligere
medlemmer af bystyret, som byens øvrighed.433 De ledende poster i
byen blev besat med nye folk, som overpræsident udnævntes
U. A.
Holstein,
der ikke undså sig for at demonstrere deres uvidenhed om
stadens forhold, ved straks samme dag at tilsende de afgåede en slags
spørgeskema indeholdende 17 spørgsmål om det nærmere indhold af
bystyret og stadens administration. Denne fremgangsmåde over for et
vel ikke ganske effektivt, men dog ved privilegier hjemlet bystyre,
blev et naturligt led i anklagen mod Struensee for despotisk styre
form.44 Efter hans fald rejste det afgåede bystyre spørgsmål om en
genetablering af den hidtidige retstilstand. Som ny overpræsident
beskikkedes
G. A. Braem,
deputeret i generalitets- og kommissariats