HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

D ITLEV TAMM

den deputeret

Tage Algreen-Ussing.

Begge var jurister. P. G. Bang

var, og Algreen-Ussing blev senere professor ved Københavns Uni

versitet. Det var derfor naturligt, at det blev netop de to, der tog

spørgsmålet om en ny forfatning for København op.

P. G. Bang

rej

ste spørgsmålet på den første stænderforsamling i Roskilde 1835, og

da generalprokurøren

Anders Sandøe Ørsted

, som kongelig kommis-

sarius i 1838 fremlagde kancelliets forslag, som han selv bar hoved

ansvaret for, var

Tage Algreen-Ussing

den, der i særlig grad forsva

rede Københavns interesser. Hovedæren for den nye forfatning til

kommer således disse tre mænd i forening.

De vigtigste nydannelser, der gennemførtes ved anordningen af

1840, er særlig fremhævet i anordningens fortale:

Borgerrepræsentan

terne,

en betegnelse der i København51 indførtes herved, skulle vælges

ved

direkte valg

( § 7 ) . Valgbare og valgberettigede var borgere med

borgerskab eller en vis nærmere bestemt større grundejendom. Råd-

mændene, men ikke borgmestrene,

udpegedes nu af borgerrepræsen

tanterne

( § 3 ) , og endelig ophævedes det hidtidige over- og under

ordnelsesforhold mellem magistraten og borgernes repræsentanter,

idet borgerrepræsentation og magistrat formelt

ligestilledes

i forhold

til centraladministrationen således at sager i tilfælde af uenighed

skulle forelægges kancelliet. Herved indførtes et

tokammersystem

med kancelliet som opmand (§ 29). Bestemmelsen var dog formu

leret således, at der tillagdes magistraten den besluttende myndighed,

mens borgerrepræsentationen skulle samtykke. Her havde stænderne

forestillet sig noget andet. Under udvalgsbehandlingen52 i stænderne

kom det frem, at man ønskede at få fastslået, at i alle anliggender,

stadens ejendomme og indretninger, indtægter og udgifter vedkom

mende, var det borgerrepræsentanterne der traf beslutning, hvorefter

det var magistraten, der bragte disse beslutninger til udførelse. Det

var etkammer-tanken, som først i 1938 blev realiseret, der her fore-

svævede stænderne. Antallet af borgerrepræsentanter fastsattes til 36

(§ 7 ) skønt mange af pietetshensyn havde foretrukket tallet 32.

Det forslag som Ørsted fremlagde, var som andre af hans lovfor

slag og overhovedet hans videnskabelige virksomhed, inspireret af

udenlandsk lovgivning. Det var preussisk kommunallovgivning, der

dannede grundlaget for flere af udkastets bestemmelser.53 Ørsteds ud

kast havde på en række punkter givet anledning til debat, og Ørsted,