30 / 213
30
D ITLEV TAMM
overvejelse af forfatningssagen. Komiteen delte sig i to grupper, hvoraf
en - der samledes om borgmester Casse - koncentrerede sig om et
forslag, der byggede på en fortsættelse af
tokammersystemet,
der gav
både borgerrepræsentationen og magistraten del i den besluttende
myndighed, mens en anden gruppe samlet omkring
brygger I. C. Ja
cobsen
derimod ønskede
kommunalbestyrelsen organiseret som en
enhed.
Denne anden gruppe ønskede endda at overpræsidenten alene
skulle betragtes som statens repræsentant og kontrollere bystyret,
men ikke have stemmeret. Brygger Jacobsen gik personligt så vidt, at
han i en særudtalelse fremsatte den opfattelse, at
magistratens medlem
mer burde have både sæde og stemme i borgerrepræsentationen.65
Borgerrepræsentationens flertal støttede brygger Jacobsens forslag,
mens det andet forslag - naturligt nok - vandt mest gehør i magi
straten.
I mellemtiden var
A. F. Krieger
blevet indenrigsminister, og det
blev ham, der kom til at stå for udformningen af det endelige forslag.
Han, der jo i disse år på så mange måder kom til at spille en uheldig
rolle i Danmarkshistorien, skulle på dette punkt få lejlighed til at
spænde ben for de liberale kræfter, der ønskede at give den folkevalgte
del af kommunalbestyrelsen den væsentligste indflydelse. Det var
Kriegers opfattelse - et typisk udtryk for den nationalliberale halv
hjertethed - at bystyret burde indrettes på grundlag af tokammer
systemet, og det af Indenrigsministeriet fremsatte forslag byggede
derfor på denne tankegang. Under debatten i Rigsdagen66 satte han
også al sin dialektiske evne ind på at få gennemført dette synspunkt
over for brygger Jacobsens etkammer-tanke. Dette lykkedes også
Krieger ved sin ubestridelige dygtighed som debattør på Rigsdagen at
få vendt stemningen, således at et oprindeligt flertal for brygger J a
cobsens ideer vendte sig til et flertal for tokammersystemet. Det skete
dog først, efter at
Hall
var ilet Krieger dl undsætning og havde frem
hævet at Landstinget i hvert fald ikke ville kunne støtte et forslag, der
byggede på etkammer-systemet. Resultatet af disse forhandlinger blev
lov af 4. marts 1857 om Bestyrelsen af Kjøbenhavns Communale An
liggender.
Hovedprincippet i denne lov var herefter en bibeholdelse af
tokammer-systemet, omend i ændret skikkelse. Dette var udtrykt på
den måde, at borgerrepræsentationen i forening med magistraten
havde den besluttende myndighed i kommunens anliggender, men i