34 / 213
34
D ITLEV TAMM
debat. Det var man opmærksom på allerede 1850, endda inden de
store indlemmelser, der danner grundlag for Københavns nuvæ
rende omfang, var sket. Nogle af de partier, der gik imod bydels
rådene i Folketinget, har allerede bebudet fremsættelsen af forslag om
en opdeling af Københavns kommune i flere mindre.
Der er næppe tvivl om, at disse forslag vil give anledning til de
bat. Københavns kommunes nuværende størrelse skyldes først og
fremmest indlemmelserne i dette århundredes begyndelse og har der
for ingen lang historisk tradition. På den anden side vil en opdeling
af den på flere omend ikke alle punkter velfungerende Københavns
kommune betyde et uheldigt brud med kontinuiteten i forvaltningen,
ligesom de af kommunens problemer, der har at gøre med forholdet
til økonomisk mere velstillede nabokommuner ikke løses på denne
måde. På denne baggrund kan det forekomme beklageligt, at man
ikke ved opretholdelsen af bydelsråd har skabt en mere uforpligtende
form, hvorunder der kunne indhentes erfaringer med hensyn til funk
tionsdygtigheden af lokale organer for Københavns enkelte bydele.
Flere af de særegenheder og vanskeligheder, der er knyttet til forfat
ningsforholdene for Københavns kommune er en følge af, at lovgiv
ningen om denne kommune nu som tidligere gennemføres særskilt
og uden sammenhæng med landets øvrige kommuner, endsige blot
hovedstadsrådet. Nogle af disse særegenheder er nu endeligt ophævet
- forfatningstemaet i Københavns fremtidige selvstyre synes derfor
særlig at blive om København skal bevares som én kommune eller om
den ny styrelseslov er et skridt på vejen til en nyordning af hele ho
vedstadsområdets kommunalforvaltning.