7 / 213
K Ø B E N H A V N S F O R F A T N I N G F R A
M I D D E L A L D E R E N T I L 1978
A F D IT L E V TAM M
Den
i. april ig j 8
trådte lov nr. 274 af 8. juni 1977 om Københavns
kommunes styrelse i kraft.1
Loven afløser den gældende lovgivning, der for enkelte bestemmel
sers vedkommende går tilbage til 1840, men væsentligst hviler på
loven fra 1857 og tillægget til denne fra 1938. København har i år
hundreder indtaget en særstilling i forfatningsmæssig henseende og
også ved gennemførelsen af den første samlede kommunallovgivning
i forrige århundrede blev Hovedstadens styre genstand for særlig lov
givning. Om den kommunalreform, der trådte i kraft den 1. april
1970 gælder det, som det blev sagt i Folketinget (FT 1977 sp. 1888),
at »da man i forbindelse med kommunalreformen nåede Valby Bak
ke, gik man i en stor bue uden om København«, og byens fremtidige
styrelse blev henvist til selvstændige overvejelser. En ny forfatning for
Københavns kommune har gennem længere tid være overvejet i et
af borgerrepræsentationen og Københavns magistrat nedsat fælles
udvalg, det såkaldte forfatningsfællesudvalg, der afgav betænkning
den 25. november 1975 med tillægsbetænkning af 3. februar 1976
med forslag til ny lov om Københavns styrelse. Spørgsmålet om en
ny styrelseslov for København blev drøftet i Folketinget i samlingen
1 973—74,2 hvor der var almindelig tilslutning til tanken om en til
vejebringelse af et nyt lovgrundlag for Københavns kommunes sty
relse. Den 25. november 1976 fremsatte indenrigsministeren et for
slag til lov om Københavns kommunes styrelse, der i det væsentlige
bygger på forfatningsfællesudvalgets forslag. Forslaget nåede dog kun
en 1. behandling, inden tinget opløstes. Forslaget genfremsattes den
8. marts 1977 og blev med visse ændringer vedtaget den 26. maj
*
977-3
I det følgende skal den nye lovs hovedprincipper gennemgås med
henblik på at indpasse forslaget i dets historiske sammenhæng.
De trykte forarbejder til loven er ikke meget omfattende, men af-