Previous Page  10 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 10 / 213 Next Page
Page Background

10

D ITLEV TAMM

lige

bydelsråd,

valgt ved

direkte valg

samtidig med valgene til bor­

gerrepræsentationen. En bestemmelse herom indeholdtes i det af in­

denrigsministeren fremsatte lovforslag (§ 5 2 ) , hvorefter der i et regu­

lativ, der vedtages af borgerrepræsentationen og stadfæstes af inden­

rigsministeren, kan optages bestemmelser om oprettelse af bydelsråd,

deres valgmåde og funktioner.7 Mens de øvrige bestemmelser i det

fremsatte forslag blev vedtaget uden debat gav netop denne bestem­

melse anledning til betydelig diskussion i Folketinget og ved den ende­

lige afstemning stemte et flertal imod denne bestemmelses optagelse

i loven. Nogen vejledning om meningen med disse bydelsråd, deres

funktion og virkemåde kan ikke hentes i lovforslaget, derimod giver

det i forfatningsfællesudvalgets betænkning optrykte forslag til beslut­

ning om oprettelse af bydelsråd samt regulativ herfor en idé om på

hvilken måde man havde til hensigt med oprettelsen af bydelsråd at

tage hensyn til tidens »nærdemokratiske« strømninger. Københavns

kommune er også i forhold til storkommunerne en meget stor kom­

mune, og det kan ikke undgås, at afstanden fra bystyre til den enkelte

borger undertiden forekommer lang. Forfatningsfællesudvalget disku­

terede flere former, hvorunder borgerne kunne sikres en mere di­

rekte indflydelse. De mere radikale forslag går som nævnt ud på en

opdeling i flere kommuner. For tiden søger 12 såkaldte

lokalråd

at

opfylde en vis funktion i retning af at gøre bystyret mere nærværende

for borgerne, men

bydelsrådene

forudsattes at have et andet valg­

grundlag og en mere udstrakt kompetence end den, der tilkommer

lokalrådene i dag. Bydelsrådene skulle således efter regulativet have

tilsynsfunktioner inden for det pågældende distrikt, forslagsret over

for kommunalbestyrelsen samt ret til at blive hørt i sager med direkte

tilknytning til bydelen. Nogen selvstændig besluttende myndighed

var ikke tiltænkt bydelsrådene.

Modstanden mod bydelsrådene kom dels fra partier, der ønskede

de særlige københavnske nærdemokratiproblemer løst gennem en op­

deling i kommunen i mindre enheder, dels fra partier der foretrak

en styrkelse af de eksisterende lokalråd, der ikke på samme måde

som det måtte forudses om bydelsrådene består af repræsentanter for

de politiske partier. Det er - symptomatisk for den usikkerhed, der

hersker om indholdet af begrebet nærdemokrati8 - to principielt for­

skellige opfattelser, der her er forenet. En opfattelse, der ønsker en