![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0010.jpg)
10
D ITLEV TAMM
lige
bydelsråd,
valgt ved
direkte valg
samtidig med valgene til bor
gerrepræsentationen. En bestemmelse herom indeholdtes i det af in
denrigsministeren fremsatte lovforslag (§ 5 2 ) , hvorefter der i et regu
lativ, der vedtages af borgerrepræsentationen og stadfæstes af inden
rigsministeren, kan optages bestemmelser om oprettelse af bydelsråd,
deres valgmåde og funktioner.7 Mens de øvrige bestemmelser i det
fremsatte forslag blev vedtaget uden debat gav netop denne bestem
melse anledning til betydelig diskussion i Folketinget og ved den ende
lige afstemning stemte et flertal imod denne bestemmelses optagelse
i loven. Nogen vejledning om meningen med disse bydelsråd, deres
funktion og virkemåde kan ikke hentes i lovforslaget, derimod giver
det i forfatningsfællesudvalgets betænkning optrykte forslag til beslut
ning om oprettelse af bydelsråd samt regulativ herfor en idé om på
hvilken måde man havde til hensigt med oprettelsen af bydelsråd at
tage hensyn til tidens »nærdemokratiske« strømninger. Københavns
kommune er også i forhold til storkommunerne en meget stor kom
mune, og det kan ikke undgås, at afstanden fra bystyre til den enkelte
borger undertiden forekommer lang. Forfatningsfællesudvalget disku
terede flere former, hvorunder borgerne kunne sikres en mere di
rekte indflydelse. De mere radikale forslag går som nævnt ud på en
opdeling i flere kommuner. For tiden søger 12 såkaldte
lokalråd
at
opfylde en vis funktion i retning af at gøre bystyret mere nærværende
for borgerne, men
bydelsrådene
forudsattes at have et andet valg
grundlag og en mere udstrakt kompetence end den, der tilkommer
lokalrådene i dag. Bydelsrådene skulle således efter regulativet have
tilsynsfunktioner inden for det pågældende distrikt, forslagsret over
for kommunalbestyrelsen samt ret til at blive hørt i sager med direkte
tilknytning til bydelen. Nogen selvstændig besluttende myndighed
var ikke tiltænkt bydelsrådene.
Modstanden mod bydelsrådene kom dels fra partier, der ønskede
de særlige københavnske nærdemokratiproblemer løst gennem en op
deling i kommunen i mindre enheder, dels fra partier der foretrak
en styrkelse af de eksisterende lokalråd, der ikke på samme måde
som det måtte forudses om bydelsrådene består af repræsentanter for
de politiske partier. Det er - symptomatisk for den usikkerhed, der
hersker om indholdet af begrebet nærdemokrati8 - to principielt for
skellige opfattelser, der her er forenet. En opfattelse, der ønsker en