HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

D ITLEV TAMM

munens styrelsesvedtægt at fastsætte antallet af borgerrepræsentanter.

I vedtægten for bestyrelsen af staden Københavns kommunale anlig

gender bevares det nuværende antal på 55 medlemmer.

Det er ikke revolutionerende ændringer, der gennemføres med den

ne nye lov, og også under folketingsbehandlingen blev indenrigsmini

steren bebrejdet, at lovforslaget savnede »visioner«.9 Det må da også

erkendes, at selv om styrelsen af Københavns kommune på en række

punkter nu bringes på linie med styrelsen af de øvrige kommuner

særlig de såkaldte magistratskommuner (Odense, Ålborg, Århus),

har København bevaret den særstilling, som byen har indtaget gen

nem hele sin historie.10

Oprindelig var Københavns særstilling betinget af, at byen i mod

sætning til hovedparten af landets øvrige købstæder i middelalderen

tilhørte kirken, nemlig biskoppen af Roskilde, og ikke var stiftet på

en grund, der tilhørte kongen.11 Det var en gave fra Valdemar den

Store til Absalon, der dannede grundlag for denne byens status som

bispens by, hvilket i midten af det 13. årh. under kampen mellem

kirke og kongemagt fik politisk betydning.

Københavns ældste stads

ret af 13 . marts 12 5 4 12

skal forstås under synsvinklen kampen mel

lem kongemagt og kirken.

Stadsretten var den daværende roskildebisp

Jacob Erlandsens

sid

ste embedshandling umiddelbart før han tiltrådte embedet som ærke

biskop i Lund. Jacob Erlandsen var som bekendt en ivrig forkæmper

for kirkens rettigheder, og det er den rimeligste fortolkning af denne

stadsret, at den er tænkt som et middel til sikring af borgerne i Kø

benhavns velvilje i den tilstundende strid. Det hedder i lovens slut

ning, at biskoppen har tilstået (»concessimus«) denne til borgerne.

Ser man nøjere på lovens indhold, er der dog kun i begrænset om

fang tale om egentlige indrømmelser. Biskoppen giver afkald på nogle

økonomiske rettigheder og giver byen handelsmæssige fordele, men

får til gengæld gennemtrumfet, at byen fuldtud skal anerkende gejst

lig jurisdiktion, samt - hvad der var vigtigt i den tilspidsede situation

- at borgerne alene er forpligtet til at deltage i ledingstog på hans

bud, men ikke på kongens.

I henseende til styret, har byens gejstlige herre ikke ønsket at give

borgerne indrømmelser. I lovens indledning hedder det, at den er