8 / 213
8
D ITLEV TAMM
spejler dog en grundlæggende politisk uenighed med hensyn til en
del af det nuværende grundlag for Københavns kommunes styrelse.
Et flertal i det kommunale udvalg står imidlertid bag visse hoved
principper, der også ligger til grund for det af Folketinget vedtagne
lovforslag:4
Det første af disse er, at
København opretholdes som én kommune.
Det har oftere været drøftet, og også i forbindelse med udkastet til
en ny lov om Københavns styrelse har det været diskuteret, om ikke
Københavns kommune burde opdeles i flere mindre kommuner. Både
venstre, den radikale gruppe i borgerrepræsentationen og venstre
socialisterne stillede forslag om en opdeling af København i mindre
kommuner. Mest vidtgående var det venstresocialistiske forslag om
en opdeling i 10 - 1 5 mindre kommuner, mens de radikale foreslog
en 5-6 kommuner. Venstre har foreslået en ordning, hvorefter Kø
benhavns og Frederiksbergs kommuner tilsammen danner et hoved
stadsamt, og at den nuværende Københavns kommune opdeles i otte
selvstændige kommuner. Denne erkendelse af at Københavns kom
mune er meget stor og måske for stor, er imidlertid ikke ny. Syns
punktet har også været gjort gældende tidligere i Københavns for
fatningsudvikling (se nf.).
Det andet hovedprincip er, at
den hidtidige magistratsordning be
vares.
Det vil sige at København fortsat styres af to> organer, hvis
indbyrdes kompetence er fastlagt således, at borgerrepræsentationen
er besluttende myndighed og magistraten forvaltning. Sådan har det
ikke altid været. Forholdet mellem borgerrepræsentationen — indtil
1840 de såkaldte 32 mænd - på den ene side og magistraten på den
anden side har ofte givet anledning til uoverensstemmelser og udgør
et grundtema i Københavns forfatnings ældre historie. En afklaring
opnåedes for så vidt ved loven af 1938, der bestemte, at borgerrepræ
sentationen har den besluttende myndighed i kommunens anliggen
der og magistraten den administrative myndighed. I 1938-lovens § 1,
stk. 1, hedder det imidlertid, at
kommunalbestyrelsen
består af bor
gerrepræsentation og magistrat. På dette punkt er der i den nye lov
sket en præcisering, idet det fastslås, at Københavns kommunes an
liggender styres af kommunalbestyrelsen, der benævnes borgerrepræ
sentationen. Hermed er enhver fortolkningstvivl udelukket i hen
seende til spørgsmålet om magistraten stadig måtte have selvstæn