71 / 225
N Æ R I N G S L I V E T S OPKOMS T
57
være lige med Borgerskabets fornemste Blomst, vilde de dog kun være Brødre og
Venner med de gode Mænd i Byen. Og helt ubemidlet kunde man heller ikke være,
naar man vilde ind i et Lav. Allerede Læredrengen maatte give Indgang og udrede
baade Penge og Drikkevarer til Lavet, og det at blive Mester var ikke nogen billig
Historie.
Men det var jo netop ogsaa en af Lavenes første Bestræbelser at hindre en alt for
rask Tilgang. I hvor høj Grad dette er lykkedes, vil man faa et lille Indtryk af ved
en Sammenligning, — en Sammenligning, der paa Grund af Oplysningernes Spar
sombed dog ikke maa tages alt for rigoristisk, men som dog kan give et Indtryk, —
mellem Antallet af Københavns Haandværkere i 15 10 og i Jordebogen af omtr. 1380.
I denne anføres der 10 Skræddere, 25 Skomagere, en 5—6 Bagere og lige saa mange
Smede. Men til Trods for, at denne Liste er fra en Tid, hvor Byen endnu laa halvt
eller mere end halvt øde hen efter Lybekkernes Ødelæggelse i 1368, og til Trods
for dens raske Udvikling efter 1416, finder vi i 15 10 i København dog kun 1 1 Sko
magere, 17 Skræddere, 1 1 Bagere og 13 Smede. Det var ganske vist kun Mestrene,
men tæller vi deres Svende med — 15 Skræddersvende, 15 Skomagersvende, 19
Bager- og 26 Smedesvende — vil dog Tallet ikke svare til Byens Tilvækst uden
under Forudsætning af, at Haandværkernes Tal blev holdt kunstigt nede.
Og det var netop det, der fandt Sted. Ti der maatte ikke være tiere Mestre i
Byen, end der var Arbejde for, og en Mester maatte kun have et bestemt Antal
Folk paa sit Værksted for ikke at lave mere Arbejde, end Mestrene skønnede, at
der kunde være Brug for i Staden. I tiere Lavsskraaer var det fastsat, at en Mester
kun maatte have to Svende og en Dreng i sit Brød, og har en af en eller anden
ubekendt Grund tre, kan en anden Mester, som trænger til en Svend, gøre Fordring
paa den tredie.
Af Skomagernes Lavsskraa fra 1509 faar man en Fremstilling af Optagelsen i
Lavet. Her som alle Vegne var ægte og ærlig Fødsel og et uberygtet Navn den nød
vendige Betingelse for i det hele taget at kunne komme ind. Uagtet der synes baade
at have været Mester- og Svendelav, taler Skraaen kun om Mestrenes Lav og om
Svendenes Adgang til Lavet. Den, der ønskede at optages, skulde godtgøre
etter
at Undersøgelserne om Fødsel og Navn var tilendebragt — at han havde arbejdet i
Staden mindst to Aar som Svend. Han skulde komme tre Gange og bede om Ad
gang. Første Gang kunde han trække sig tilbage, om han vilde, men skulde i alt
Fald give en Tønde 01. Naar han kom og meldte sig anden Gang, fik han Lov til at
gøre Mesterstykke for at bevise sin Duelighed, — det bestod i et Par gode Støvler
og tre Par gode Sko. Atter maatte han give en Tønde 01, men var lians Arbejde
fundet tilfredsstillende, tik han Lov til at komme igen tredie Gang. Og denne Gang
skulde han liave to Gildebrødre til at borge for sig. Der blev straks aftoidiet ham
6 Skilling til Lavshuset, de saakaldte »Huspenge«, og derefter maatte han give
»Igangskost«. Den var fastsat til 4 Tønder 01, Brød og Skinke,
»Bøstei« i lidens
Sprog, — 2 ferske Retter, Steg, Smør og Ost, saa meget som gik med og desuden
4 Mark Penninge til Messer og Gudstjeneste. Det var en ikke ringe Udskrivning,
om end den sandsynligvis ikke er løbet slet saa højt op, som naar Skydebrodrene
i vore Dage giver Sølv og Indgangsgilde i det kgl. Københavnske Broderskab og
Danske Kompagni.