72 / 225
58
K Ø B E N H A V N U N D E R K R O N E N
Men dermed var han
ikke færdig. Aarsdagen efter
skulde han »gøre sin an
den Kost« med 4 Tønder
01, Brød og Bøster, dertil
2 Mark (d. v. s. 1 Pund)
Voks og 6 Ørtug (72 Skpr.)
Byg. Først nu var han ret
Mester i Lavet og maatte
nu, saa længe han var
yngste Mester, paatage sig
Skænkerens Arbejde ved
Sammenkom sterne.
Dog kunde det hele
gøres meget billigere. Nem
lig naar den søgende Svend
kunde oplyse, at han ag
tede at gifte sig med en
uberygtet Skomagerdatter.
Saa slap han med at give
den første Igangskost og
dertil 2 Mark Penninge,
4 Ørtug Byg og 3 Mark
Voks og intet ydermere.
De samme Lettelser fik
en Mesters Søn, derimod
ikke »Sudersvende«, vist
nok de tyske Skomager
svende, selv om de havde
giftet sig eller agtede at
gifte sig med en Skomager
enke, hvilket ikke var den
g a a r d
FRA F
r e d e r ik
HFs TID
i
n u v
.
s l o t s h o l m s g a d e
,
daarlieste Politik for en
NEDREVET 1867 FOR AT SKAFFE PLADS TIL CHRISTIANSGADE.
»
,
. _ ,
Skomagersvend, ti Lnken
maatte »bruge Embedet 3 Aar efter Mandens Død«. Dog derfor var der sat en Pind
for Sudersvendenes Vedkommende, ti Skraaen forbød udtrykkeligt Enkerne at lade
nogen af disse bestyre Værkstedet for sig eller som det hed: Bruge Embedet med sig.
Var det en Læredreng, der blev optaget i Lavet, en »Kendedreng«, som de
kaldtes, var det Mesteren, der skulde give Igangskosten, »Kendekosten«, der blev
sat til 2 Tønder 01, Brød og Bøster, 2 ferske Better, Steg, Smør og Øst, saa meget
som Behov gjordes. Men for sin egen Søn behøvede en Mester ikke at gøre noget
Gilde.
Af Skraaen ser man, at endnu i 15 10 havde København ligesom i Markedstiden
sine bestemte Skoboder og det uden Tvivl i den Gade, der endnu bærer Navn efter