39
stykket skulde være, og gav ham Nøglen dertil, var der intet
i Laden. Det glædede ham saa inderligt, fordi jeg derved
gjorde Fremskridt.
»Da jeg blev Svend 1820, og mit Svendestykke blev fore
vist i Lauget, ankede en Mester paa, at man vidste 3 Mestere,
som ikke havde kunnet ciselere deres Mesterstykker, men at
Oldermanden havde ladet dem faa Hjælp dertil. Hertil sva
rede min Mester, at han var tvungen til at have en Dreng,
som i andre Henseender kan gaa Mestrene til Haande; hvor
ledes skulde han nu forhindre, at en stakkels Dreng ogsaa i
dette Henseende gaar dem lidt til Haande. Dette bifaldt hele
Lauget.
»Kort efter at jeg var bleven Svend, fik jeg en Indbydelse
fra Marchal Hauch, om jeg vilde overtage en Lærerpost i In
stituttet i Drivning. Jeg drog derfor til Falster, hvor jeg af
et Stykke Metal [forfærdigede et Fyrfad], som nu er brugt
i 70 Aar1), i Fald det endnu eksisterer. — Da jeg senere blev
Lærer ogsaa paa Akademiet, blev det mig for meget.« —
Man veed knap, hvad man mest skal forundre sig over i
denne Skildring: Oldermanden, som lader alt dette ske og
endda »glæder sig inderligt derover«, Svendene, ja Mestrene
selv, der lader Drengen gaa dem saaledes til Haande og dertil
vinder hele Lavets Bifald, eller endelig »Drengen«, der ikke
maa gaa paa Instituttet, men som bruger sine Øjne og sine
Fingre, ogsaa naar han har en vist ikke hyppig eller lang Ud
gangslov til at besøge sin ældre Broder for at lære af ham.
Fremad — frem! lyder det i hans Sjæl; er jeg sat til denne
Gerning, saa gælder det om at blive saa duelig og nyttig, som
jeg kan. Han var vel heller ikke uvant med at bruge Natten,
naar han havde faaet en Bog fat, som han gerne skulde have
læst, om det saa en enkelt Gang maatte blive ved Maanelyset
i Kvistkammeret —- efter hvad han selv har fortalt — , men
som ikke just skulde forbedre hans noget svage Øjne. Cise
leringsøvelserne er dog snarere foregaaet paa Værkstedet, som
vel har været i samme Etage som Mesters Lejlighed, siden han
*) Tallet 70 er noget afrundet opad, dog ikke meget: 20-f-~70 giver jo
90; det skal være c. 88. [ ] er et, vistnok rigtigt, udfyldt Hul i Haandskriftet.