Previous Page  51 / 208 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 51 / 208 Next Page
Page Background

42

Forhold i alt Fald i sin Begyndelse allerede til Læreaarene.

Og vi forstaar da ogsaa, hvorledes han, selv om det faldt ham

»særdeles anstrengende«, formaaede at hjælpe Guldsmedsven­

dene, »saa at jeg vidste, de vilde blive antagne«. Thi sikkert

har han ogsaa paa Akademiet brugt sine Øjne og Hænder, ja

Ørerne med, saa at han ogsaa der kunde tilegne sig det mest

Umulige baade af Forstaaelse og Færdighed. Og man tager

næppe fejl i, at denne Færden paa »Akademiet for de skønne

Kunster« ogsaa i ham, som i saa mangen anden begavet Lær­

ling ved hans egen senere Undervisning der oppe, har kunnet

vække Ønsker og Længsler, der naaede ud over Haandværket

og ind i den egenlige Kunsts Rige.

Foreløbig maatte han dog som enhver anden Lærling

ende sin Læretid med et Svendestykke, for hans Vedkommende

en Flødekande, men han havde den Tilfredsstillelse, at den i

Lavsprotokollen, hvad der var højst usædvanligt, fik en særlig

Bedømmelse som »udmærket godt forfærdiget«. Som Svend

blev han ved med at besøge Akademiet, hvor han kom op i

Modelklassen under Professor J. L. Lund. Denne viste Prins

Christian (siden Christian VIII), Akademiets ivrige og virk­

somme Præses, et af Dalhoff udført Reliefbillede af hans Gemal­

inde, Prinsesse Caroline Amalie, hvorved hans Interesse blev

vakt for den unge Mand.

Som han selv fortalte, kom der en Indbydelse fra Over-

hofmarchal Hauch (Digterens Fader), en af de 4 Repræsen­

tanter for »Selskabet til Haandværkerstandens Forædling« og

senere for dets »Institut for Metalarbejdere«, om den nybagte

Svend vilde overtage Stillingen som dettes Lærer i Drivning.

Snart fik han tillige Undervisningen i Modellering, som han

ogsaa havde lagt sig efter. Men hvor ærefulde disse Krav end

kunde være for den unge Mand, vilde Honoraret derfor —

Instituttet fik bl. a. Understøttelse af Reiersens Fond — dog

ikke forslaa til at leve af. Fra Paaske 1821 til Paaske 1823

arbejdede han hos Mester Johan Isbrand; men før og efter,

tilsammen »et Par Aar«, hos sin Læremester. Dennes Opgi­

velse maa dog være af et meget rundeligt Skøn, thi fra Svende­

prøven til Paaske 1821 var der ikke et fuldt Halvaar, og lige-

saa kort var der fra Paasken 1823 til den Tid, da han tog til