50 / 208
41
uden skulde Akademiet approbere baade Ridset af deres
Mesterstykke og Stykket selv for alle Mestre, til hvis Profession
behøves Tegning. Det første Mesterstykke, Akademiet appro
berede, var for en Guldsmed. Fremfor noget andet Haand-
værk maatte jo dette, der ved sit Arbejdsemne selv rakte ud
over det absolut nødvendige og op imod Kunstens festlige Høj
der, kræve Tegning. Det er da ogsaa som noget særlig util
børligt, Guldsmedlavets Oldermand i 1824, N. Christensen, op
lyser, at der endnu er nogle gamle Svende, som ikke har lært
Tegning og følgelig, naar de skal være Mestre, ikke vil være
i Stand til at udføre Tegningen til deres Mesterstykker. Men
dette gælder altsaa ikke de unge Svende, og det er da utvivl
somt, at hans Formand Peter Hagen, selv om han nægtede
sin Lærling at gaa paa Instituttet for Metalarbejdere, har til
holdt ham »flittig at besøge Akademiet«. Begge Undervisnin
ger var ogsaa om Aftenen, den første 4, den anden alle Aftener,
saa at det heller ikke vilde være let at komme begge Steder.
Den første Lærer ved Akademiets Haandværker-Undervisning
var en Maler, saa at det ikke er vanskeligt at gætte, at Hoved
faget var Tegning, selv om der ogsaa siden kom Modellering og
andre Fag til.
Men i denne Tegneundervisning var der ogsaa indgydt ny
og frisk Kraft i samme Aar, som Jørgen Dalhoff tiltraadte sin
Lære, med Gustav Frederik
H e ts c h
som Lederen deraf. Født
i Wiirtemberg, oplært i Paris, udviklet i Rom under nøje For
bindelse med de danske Kunstnere, lod han sig gerne kalde
til Kjøbenhavn, hvor han ogsaa fik en stor og smuk Opgave
ved Udsmykningen af Christiansborg Slot med Konferensraad
C. F. Hansen som Bygmester. Sammen med denne bragte han
den »rene« (klassiske) Stil til fuldt Herredømme, og med sin
levende Interesse for den skønne Kunsts Indførelse i det dag
lige Liv ogsaa gennem flaandværkernes Virksomhed blev det
ham en væsenlig Opgave at bringe Orden og System ind i
disses Uddannelse, og da især i Tegning, som han vilde under
bygge ved Kundskaber og Øvelser i anvendt Rumlære. Om
den Yndest og Bistand, han siden viste J. Dalhoff, vil vi faa
mange Vidnesbyrd i dennes Breve fra Udlandet; men vi tager
næppe fejl, naar vi henfører dette for ham saa betydningsfulde