45 / 208
II.
LÆRE- OG VANDREAAR.
M
AN maa nu dog ikke tænke sig, at det trods den bundne
Stilling1), var noget rent ulykkeligt, han var kommet
ind i som Guldsmedlærling. Lad os begynde med at præ
sentere hans Læremester, den norskfødte Peder Terpsager
Hagen, Oldermand i Guldsmedelavet, idet vi fremlægger nøje
aftrykt hans Vidnesbyrd for sin tidligere Lærling ved dennes
Afrejse til Udlandet.
At Guldsmed Sven Hrr. Jørgen Balthasar Dalhoff har staaet i
Lære h os m ig undertegnede, nem lig fra M ikelsdag 1815 til M ikelsdag
1820, som er 5 Aar, og i disse sine Lære aar opført sig saaledes, at
jeg med megen fornøjelse kand med delle Ham dette hvel fortiente
Bevis, at Hand i alle Maader har opført sig, som det Egner og and-
staaer et hvert honet ungt Menneske, og med særdeles V elvillie vist
sig væ rdig til end hværs agtelse. Da Hand ikke alene har vist stor
Læ rvillighed, men og stor lyst til at læge sig efter aldt, hvad der
kunde T ienne baade m ig og Ham til nøtte, og med lyst og læ rvillig
hed, altid udført aldting m ig til stor for nøielse, og siden arbeidet
et par aar for m ig som Guldsmed Sven, og ligeledes i den Tid vist
sig m in og et hvert godt Menneskes agtelse værdig, men da nu er-
m elte Her Dalhoff, agter at forsøge sin løkke anden stæd, saa er
m in Vendligste Begiæring til alle og enhver hvor Hand hendvender
sig, at Hand maatte finde Vendskabelig m odtagelse, da Hand vist vil
giøre sig en for n øielse af at være sine foresatte til fornøielse, Hvorfor
l)
J. A. Hansen, hvis Læretid (som Skomager) faldt 6 Aar efter D.s,
beretter, at Arbejdstiden om Sommeren varede fra 4—5 om Morgenen til
om Aftenen »saa længe man kunde se«, om Vinteren 5—6 Morgen til 11
Aften!