42 / 208
33
Da kom der »endog lærde Mænds og Præsters Sønner«. Blandt
disse nævnes Sønner af Rektor Hansen ved Ribe lærde Skole,
af den reformerte Præst i Fredericia, Dalgas, af Oberst v. Smidt
i Næstved og af
P a s t o r D a lh o f f i Ønslev.
For Resten var dette ikke noget saa nyt og mærkeligt i alt
Fald i denne Landsdel, som det kunde synes efter de af Prof.
Nyrop raadspurgte Kilder. I »Falsters Gejstligheds Historie«
af Barfod finder vi adskillige Eksempler paa, at Præstesønner
blev Haandværkere.
Pastor Lund i Storehedinge satte sin i 1711 fødte Søn i
Guldsmedlære; ja fra Ønslev Præstegaard var der omtr. hun
drede Aar før udgaaet en Guldsmed. 2 af Schrøder i Torkild-
strups Sønner blev Kandestøbere, 3 Sønner af Buch i Stubbe-
kjøbing kom til forskelligt Haandværk, ligeledes 3 af Blædels
Sønner samme Steds. Nyrop, hvis Søn og Sønnesøn har ud
rettet saa meget i videnskabelig Industri og industriel Viden
skab, var paa samme Tid (1804—32) Sognepræst i N. Vedby
og N. Alslev. Præsten Brun i Vaalse havde 6 Sønner, hvoraf
der blev 1 Theolog, 1 Jurist, 1 Mediciner, 1 Urmager, 1 Typo
graf og 1 Snedker. Saaledes, med en enkelt Præst blandt alle
andre Stillinger — fra P. Dalhoffs Præstegaard udgik jo ogsaa
en Præst, Sønnen Peder, mellem 4 Haandværkere — , finder vi
det ret almindeligt. Det er da ogsaa det sædvanlige, at der i en
Børneflok er forskellige Gaver, saaledes at Haandens Arbejde
overvejende er lagt til Rette for nogle, men Aandens for andre,
ikke som om hine behøver at være de mindre begavede, men
kun, at Gaverne gaar i forskellig Retning: det konkret-praktiske
for den ene, det abstrakt-theoretiske for den anden. Den ene
skal drives til Bogen, den anden skal trækkes fra den. Sønnen
Peder har vel været af den sidste Slags, siden han alene blev
»holdt til Bogen«; men der er næppe noget, der peger paa, at
han har raget op over sine Brødre, selv om han har været en
hæderlig Mand i sin Gerning. Kun eet Træk kendes fra hans
Præsteliv; det vidner til hans Fordel. Hans Embedsbroder, se
nere Provst Nielsen til Oure og Vejstrup, mødte ham en Søn
dag, da han kom kørende hjem fra Landsognet og skiftede et
Par Ord med ham om sin Prædiken. »I Dag har jeg kun holdt
en Tale!« lød det mismodige Gensvar; han mente i Utilfredshed
Dalhoff.
3