38 / 208
29
alle Kviste og Grene af, saa at Stammen blev ene tilbage. Den
Behandling havde Træerne nok ikke godt af.
Biavl og Frugttræpodning var jo agrariske Idrætter, hvori
han, som i de fleste Ting, han gav sig af med, udviste Vilje
kraft og derved vunden Duelighed. Her laa ogsaa hans Lyst.
Han vilde have været Gartner, som han mange Gange senere
har sagt, og hvortil han ogsaa har godtgjort sin Ret ved at øve
Gartneri som Fritidssyssel og stundum lidt mere i omtrent
hele den anden Halvdel af sit Liv, deriblandt ogsaa de sidste
Aar, helt op imod de 90.
Alligevel er det jo ikke som Havedyrker, han har vundet
et Navn, selv om han har været blandt de første til at indføre
enkelte Køkkenurter — Tomater (pomi d ’amore kaldte han dem
ofte med deres italienske Navn), Rhabarber, mangfoldige Slags
Bønner — i Danmark. Nej, det er som
Haandværkets og Indu
striens Mand.
Hvorledes kom han da ind paa denne Vej, hvor
han i flere Retninger kom til at udrette noget virkeligt frem
ragende og banebrydende?
Han har selv givet et skriftligt Svar paa det Spørgsmaal.
Men inden vi fremfører dette Svar, maa vi gøre opmærksom
paa, at han jo netop
ikke
var
Pennens Mand.
Den Kunst at
forme Tankerne i Ord, at pusle dermed og rette derpaa, indtil
hver Tanke finder sit rette Udtryk, har han aldrig lagt sig efter.
Man vil vel i det hele finde i de Breve fra ham, som denne
Livsskildring vil meddele, en god, naturlig Stil, som siger, hvad
han mener. Men hvad der egenlig boer i hans Sjæl, det har han
langt bedre kunnet udtrykke med Blyant, Punsel og Gravstikke.
Alene Folderne paa Christian den IV’s Knæ, som han staar i
Roskilde Domkirke, eller de fineste Ansigtstræk i Thorvaldsens
Buste i Frue Kirke eller atter en Hank paa en Kande til huslig
Brug, de kan bedre bevise, at Haandværk og Kunstindustri var
hans rette Plads, end den Forklaring, han skriftlig kunde give,
tilmed i den høje Alder (omtr. 88 Aar), som ogsaa betegnes ved
Overskriften
»Mit sidste Ord til Haandværkerstanden
«. Allige
vel vil man med Ærbødighed lytte til denne Redegørelse, hvoraf
vi paa dette Sted dog kun meddeler Begyndelsen, indtil Lære-
aarene.
»Naar jeg vil forklare min Mening om Haandværkerens