27
handlede med deres »Kæledægge«. Det er ikke saa underligt,
at »disse Tanker har fulgt mig i hele mit Liv«, eller om denne
Begivenhed har gjort sit til at virke den Melankoli, som hans
Fader klagede over hos ham i de unge Aar.
At Jørgen, til Trods for at vi i de givne Smaatræk har
Grund til at erkende ham for »en rask Dreng«, idetmindste
en Tid af sin Opvækst har haft et svagt Helbred, fremgaar af
følgende Optegnelse, som han oftere vendte tilbage til. Der
kom en Dag til Præstegaarden en Kone, der kunde »spaa«. Hun
synes at have hørt til Chiromanternes Klasse, idet hun saa Folk
i Haanden og af dens Hovedlinjers Længde, Retning og indbyr
des Stilling drog de Slutninger, hun saa udtrykte i sine Spaa-
domme. Jørgen skulde ogsaa spaas. »Du skal blive . . Aar
gammel, og du skal komme til at rejse vidt omkring i mange
Lande.« Maaske der var mere, men dette var i alt Fald nok
til at faa hele Borgestue-Forsamlingen til at bryde ud i en
skraldende Latter: Han, den Svækling, skulde naa videre end
nogen af de andre og blive
s a a
gammel! Aarets Tal nævnte
han aldrig; men der kom et Aar i Begyndelsen af 80erne1), da
han slet ikke vilde have nye Klæder eller paa anden Maade
indrette sig for Fremtiden. Nej, at hin Spaadom i begge sine
Hovedpunkter var kommet til at slaa saa godt til, gav ham en
uvilkaarlig Fornemmelse af, at den ogsaa kunde gælde til den
anden Side, at hans Liv altsaa ikke skulde naa ud over hin
Grænse — hvad det dog kom til med en ikke saa lille Tilgift.
En Tildragelse har gjort saa meget Indtryk paa Jørgen
Dalhoff, at han endog to Gange har opskrevet den, saa at den
kan volde lignende Vanskeligheder som ved Harmoniseringen
af Evangelierne, nemlig at de to Beretninger ikke altid er lette
at forene, skønt det her er den samme sanddru Mand, der for
tæller det — et Bevis, om nødvendigt, paa, at man ikke skal
gøre for meget ud af saadanne Forskelligheder. Vi sætter alt
saa de to Beretninger sammen, saa godt vi kan.
»Da jeg var 12 Aar gammel, havde min Fader begaaet den
Fejl at putte smaa Brændenælder ind i Bikuberne, da han
syntes, at Bierne ikke allerede skulde flyve ud. Dette gjorde,
*) Da han var født 1800, fulgte hans Alder jo Aarhundredets.