41 / 208
32
Lethed, hvormed han som ældre klarede alle Slags gordiske
Knuder, har han vel ogsaa allerede viist noget af som Dreng,
saaledes som han altid kunde faa Pigernes Rokke til igen at
gaa, naar der var noget i Stykker med dem, ja næppe engang
veg tilbage for at pille et Ur fra hinanden, naar det stod. At
saa den tilfældige Mangel paa Trang til en Urmagerlærling
bragte ham ind paa et Guldsmedeværksted, saa han senere sna
rere som en Styrelse, der gav ham Lejlighed til at bruge begge
sine Hovedtalenter, det mekaniske og det kunstneriske, med
Udgangspunkt fra det samme Fag.
At hans Fader lod ham blive Haandværker, var ogsaa i
god Overensstemmelse med, at han 6 Aar før havde sat sin æld
ste Søn Knud (f. 1794) i Gørtlerlære og 2 Aar før den 3die Søn
Nicolai (f. 1798) i Snedkerlære, ligesom han senere lod sin
yngste Søn Herlov (f. 1806) komme i Gørtlerlære hos den ældste
Broder. Det var da sikkert heller ikke blot for at høre paa sin
næstældste Søns Studentereksamen, han tog ind til Hovedsta
den, men vel ogsaa for at se, hvordan det gik de andre, og da
navnlig for at finde et godt Lærested for sin mekanisk begavede
Søn. Og alt dette saa meget mere, som han havde bundet sig
selv dertil ved et frivilligt Løfte. I C. Nyrops »Bidrag til Dansk
Haandværker-Undervisnings Historie« læser vi om, hvorledes
Haandværksstanden bl. a. ved Lavsvæsenets Skyld var kommet
i Forfald og Ringeagt allerede gennem det 17de Aarhundrede,
saa at, efter en Udtalelse fra 1762, »ingen formuende Mand, som
søger at gøre sine Børns Lykke, vil opofre dem til Haandvær-
ket; thi han vil ikke se dem i Læretiden pryglede brune og blaa
eller hele Dagen stryge paa Gaderne og forrette Pligtkarle- og
Haandlangerarbejde eller ved Midnatstid finde dem liggende
paa Trapperne for at oppebie nogle ryggesløse Menneskers
Hjemkomst«. Men de menneskeagtende og -højnende Bestræ
belser, der mod Aarhundredets Slutning udrettede saa store
Ting til Bondestandens Frigørelse, kom ogsaa Haandværkerne
til gode, især efter at »Selskabet for unge Haandværkeres Dan
nelse« af 1793, som havde udkastet Planer til en bedre Lær
linge-Undervisning, i 1802 var blevet fornyet i »Selskabet for
Haandværksstandens Forædling«, der tilbød at være Medlemmer
o. a. til Hjælp med at sætte deres Sønner i Lære hos gode Mestre.