46 / 208
37
ieg under min Haand og her trykte Segel, vil have Her Dalhoff
Andbefallet og Recomanderet til alle og endhver som Hand dette
maatte forevise.
K iøbenhavn 29 Julii 1824.
Peder Hagen
Som man vil se, skulde Mesteren ikke forbedre sin Lær
lings Retskrivning: han har mindst ti Gange saa mange Fejl;
kun Tilbøjeligheden til at adskille sammensatte Ord gaar stun-
dum igen hos Eleven. Der er alligevel noget af Kærlighedens
Stolthed i hans Skildring af den unge Mand, ligesom han i det
hele viste megen Interesse for, at han skulde blive til noget,
selv om denne Interesse, som vi vil faa at se, kunde give sig
ret mærkelige Udslag. Men Læredrengens Kaar var vel heller
ikke saa forskellige fra Mesterens, ved hvis Filebræt han ar
bejdede, og ved hvis Bord han spiste. Drengen regnedes jo til
Husstanden og delte dens Fornøjelser. Saaledes var de en Søn
dag Eftermiddag med Mester og hans Familie i Pilealleen —
et ogsaa senere ikke ualmindeligt Surrogat for en Skovtur.
De to Læredrenge bar i en stor Kurv Maden, der skulde spises
i et af Beværtningens Lysthuse. Men ved Maaltidet kunde
ingen begribe, at det knasede saadan mellem Tænderne — und
tagen de to Drenge, som havde tabt Kurven, saa Brød og Paa
læg spredtes og maatte samles op igen fra Vejen.
»Oldermandens Dreng« kaldte hans jævnaldrende, Guld
smedmester Vogt, ham endnu et halvt Hundred Aar efter; som
saadan havde han truffet ham i Ærinde for
sin
Mester og
maaske villet dølge en lille Smule Misundelse og værge sig
imod nogen Vigtighed. I Virkeligheden fik netop denne Stil
ling ikke ringe Indflydelse paa Jørgens Udvikling.
»Selskabet for Plaandværkers tandens Forædling« var af
Prof. Abildgaard, hin Tids ledende Kunstner, blevet gjort op
mærksom paa Gavnligheden af, at der kunde gives Lærlinge
Undervisning i Drejning, Gravering, Drivning, Ciselering o. 1.,
og Kobbertøjs-Fabrikant Jørgen Conradt satte Tanken i Værk
1807 som »Institut for Metalarbejdere«. Her var noget at hente
for en fremadstræbende Lærling, men Jørgen Dalhoff, som til