Previous Page  35 / 208 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 35 / 208 Next Page
Page Background

26

ogsaa en Dag, da alle Grisene var bleven tagne fra en So, og

denne rasende forfulgte Drengen, som i sidste Øjeblik fik svun­

get sig op i et Vindue, hvorefter Soen kølede sit Blod ved at

skambide en hel Flok Gæs.

Foruden hvad han saaledes har fortalt, har J. Dalhoff i

sin høje Alder selv — i Reglen med Blyant — nedskrevet en­

kelte Træk og Begivenheder, ogsaa fra sin Barndom.

»Da jeg var 5V2 Aar, stod jeg en Gang ved en Hest, hvor

jeg havde Tøjlerne i Hænderne for at krybe op. I det samme

kom min Fader og saa det. Han sagde da: »Aa, lad ham

komme op, saa faar han en Skræk, saa at han ikke kommer

der oftere!« — Jeg var vant til at ride, naar ingen saa det; fra

nu af blev jeg deres Kæledægge.« — Nemlig de indkvarterede

Rytteres.

»Lieutenant . . . ., som laa i Indkvartering hos os, var Stif­

ter af et Kavallerikorps, som siden blev kaldet »Prins Ferdi­

nands«. Dette Korps var med alt andet Militær udkomman­

deret til en Henrettelse paa Klodskov Mark1). Lille Puds, som

jeg var, tror jeg man vist har baaret mig, da jeg ellers ikke

har kunnet følge med

3U

Mil. Da vikom til Stedet, fik jeg

Plads mellem de to Geledder; jeg kendte slet ikke til det hele,

men blev forundret over, at der var dækket lige for os med to

uldne Tæpper. — Dommen var oplæst, og nu traadte Delin­

kventen frem, en mere end almindelig smuk Fyr, og raabte saa

højt som muligt: »Leg saa længe som I kan, men gør Guds

Vilje i det alt sammen; men forlader eder paa, at Glid holder

lige saa meget af de fattige som af de rige.« Nu vendte han

sig om og kyssede Skarpretteren. Hovedet faldt kun to Alen

fra mit Ben, og endnu skulde jeg dog se, at en stor Dreng drak

et stort Glas af hans Blod2). Jeg blev baaren hjem, og jeg

var i længere Tid ikke rask. Mine Forældre anede ikke, at

jeg, naar jeg gik i Seng, først gik ud paa Kirkegaarden for at

hvile lidt, eller, naar der stod en Ligkiste paa Loftet, at jeg

da kunde fmde paa at lægge mig deri.«

Det var unægtelig paa en sær Maade, de brave Soldater

*) ? Navnet utydeligt. Boderup hed det gamle Rettersted; men ved

Klodskov er en Soldat blevet henrettet.

2) Det brugtes som Middel imod Svindsot eller Epilepsi.